Miljøministeriet læner sig op af gamle vandløbsklassificeringer fra de gamle amter. - Det er stærkt kritisabelt og uden fagligt belæg, vurderer agronom Jan Hjeds.
Nogen får sig en slem overraskelse, når vandplanerne efter 22. december foreligger og sendes til EU.
Det vurderer agronom Jan Hjeds, Veflinge på Fyn, som i månedsvis har arbejdet med vandplanerne og deres faglige grundlag.
Efter mandagens vandplansmøde i Korsør, hvor miljøminister Ida Auken (SF) og hendes embedsmænd deltog, er Jan Hjeds således ikke i tvivl om, at det særligt er i det gamle Fyns Amt, der venter lodsejerne ubehageligheder som følge af vandplanerne.
- I den elektroniske høringsversion, der har været ude i den forgangne uge, kan man udelukkende se de ændringer, der er foretaget. Så man skal altså lægge kortene fra de to høringsperioder sammen for at få det samlede billede. Gør man det, går det op for en, hvor hårdt de fynske landmænd rammes af vandplanerne, siger Jan Hjeds.
Lænet sig op ad amterne
Ifølge agronomen er der en klar sammenhæng mellem de vandløbsudpegninger, amterne foretog i sin tid, og den hårdhed, vandplanerne rammer med.
Ida Auken fastslog da også på mødet i Korsør mandag, at det er amternes vandløbsklassificeringer, der ligger til grund for de udpegninger og vandløbsklassificeringer, der danner grundlaget for vandplanerne.
- Problemet med den fremgangsmåde er, at nogle amter har været langt mere emsige end andre. Det gælder overvejende det gamle Fyns Amt, hvor man har været ekstremt emsige, og hvor man lavede indsatskrav på rundt regnet 1/3 af vandløbene. Denne emsighed så man til dels også i det gamle Århus Amt, lyder vurderingen fra Jan Hjeds.
Har ikke rettet fejl
Men det er vel okay, at man retter sig efter det arbejde, de gamle amter lavede?
- Nej, ikke når man samtidig, som Ida Auken fortalte i Korsør, siger, at man har rettet alle åbenlyse fejl i vandplanerne. For det har man ikke. Jeg kan påvise en stribe fejl. Man skal bare køre ud i landskabet, de kommer på en perlerække. Men embedsfolkene er jo netop ikke ude i landskabet, for så kunne de ikke lave de fejl, de gør.
Har du eksempler herpå?
- Jeg har mange. F.eks. et gammelt sogneskel, der ene og alene er lavet som en lille grøft for at markere skellet mellem to sogne. Det er helt uden vand. Alligevel skal det opnå faunaklasse 5, forklarer en hovedrystende Jan Hjeds.
Faunaklasse 5 betyder, at vandløbet er et særligt naturvidenskabeligt interesseområde, og at det f.eks. er gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk og dermed laksefiskevand, ligesom det klassificeres som karpefiskevand.
Velmenende biologer
Ifølge agronomen er der masser af lignende eksempler.
- Det viser jo, at man bare ser på gamle udpegninger, der er lavet af biologer, der vel i sin tid mente, at jo flere vandløb, de udpegede og lavede indsatskrav på, jo bedre var det for verden.
- Men den måde kan man jo ikke administrere tingene på. Jeg er sådan set ikke efter nogen personer i det her. Men jeg er bestemt efter princippet, som jo klart viser, at myndighederne ikke er ude i virkeligheden, og at man klart har fejlklassificeret kilometervis af vandløb.
- Bruger man sin sunde fornuft kan man jo også se, at man helt åbenlyst klassificerer afvandingsvandløb, der er så kunstige, de kan være, som naturlige.
- Problemet er, at det er rablet i de gamle amter. Det er dér, hovedfejlene er begået. Og det er dér, man bør ændre sin tilgang til tingene fra myndighedernes side. Men jeg har desværre slet ikke mødt velvilje til at ændre på tingene. Ligegyldigt hvilke argumenter, man kommer med, lyder det fra Jan Hjeds.
Viste embedsfolkene fejlene
Efter mandagens stormødet i Korsør viste Jan Hjeds topembedsfolk fra Miljøministeriet dokumentation for en række af de fejl, han kan påvise i udpegningerne.
Blandt embedsfolkene var vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, og kontorchef i Miljøministeriet Søren S. Kjær.
- De bad mig sende materialet med fejlene. Gør jeg det, vil de muligvis også blive rettet. Men problemet er, at der er så mange fejl derude, som de slet ikke ser, fordi de bare ser på gamle amtskort. Og det er jo et kæmpe problem, lyder det fra Jan Hjeds.