Minivådområder og aktive bræmmer kan vise vejen
Forskellige miljøprojekter i oplandet til Norsminde Fjord ved Odder, samt udenlandske erfaringer med vådområder i blandt andet Sverige, USA og New Zealand, kan blive en vigtig del af den danske udfordring med at reducere udledningen af kvælstof.
Norsminde Fjord ved Odder er et af de områder i Danmark, hvor kravet om kvælstofreduktion i forbindelse med vandplanerne er massivt. I forvejen er den årlige udledning reduceret fra 190.000 kg til 120.000 kg - men det skal yderligere halveres til 55.000 kg.
Derfor har oplandet til Norsminde Fjord været oplagt for miljøfolk, fagfolk og forskere som et område at finde ud af, hvilke miljøprojekter der kan sættes i værk og hvilke der virker.
Forleden havde Landboforeningen Odder-Skanderborg inviteret til et møde om miljøprojekter til oplandet til Norsminde Fjord, hvor mange lodsejere er berørte og omfattet af den gennemgribende kvælstofreduktion der allerede foregår, og den der skal foregå de kommende år.
Flere projekter er i gang og flere er på vej. Et af tiltagene er etableringen af minivådområder, der sammen med de såkaldte drænfilterløsninger blev gennemgået af seniorforsker ved Aarhus Universitet, Charlotte Kjærgaard.
Hun kom ind på de forskellige metoder - et af nøglebegreberne er opholdstid for drænvand, der er vigtig for afgivningen og nedbrydningen af kvælstof inden vandet til slut ledes ud i fjorden.
Newzealandske erfaringer
Hun kom også ind på at erfaringsgrundlaget med minivådområder stadig er på begynderstadiet i Danmark, men trak paralleller til både Sverige, USA og især New Zealand, der ligger i samme klimazone som Danmark og ligesom Danmark primært fokuserer på kvælstofudledningen og ikke som i Sverige, fosforudledeningen.
- I New Zealand har de haft gode erfaringer med at nedbringe kvælstofudledningen ved at lave store vandbassiner med en halv meters dybde, hvor vi i Danmark har cirka en meter volumen for at reducere det areal bassinet lægger beslag på af produktionsjord, forklarede Charlotte Kjærgaard, der til gengæld har kunnet konstatere, at newzealænderne har haft god effekt med reduktioner op til mellem 70 og 80 procent.
Aktive bræmmer
Et drænrør afbrudt af en grøft hvor vandet siver over et område med eksempelvis græs og slutter i en pile-bræmme. Det er kort fortalt beskrivelsen af et projekt omkring kvælstofreduktion som Videncenter for Landbrug har været og fortsat er involveret i.
Specialkonsulent hos Videncenter for Landbrug, Flemming Gertz, gennemgik projektet, der indtil videre har vist at give resultater.
- Det virker på grund af rødderne, der transporterer næringsstofferne ned i jorden, forklarede Flemming Gertz, der generelt forudser, at der med kommende vandplaner ligger store udfordringer for kvælstofreduktion.
Samtidig langede han ud efter den proces, der i Danmark har kørt omkring vandplanerne. Med sammenligning til Sverige, hvor man har arbejdet med aktiv involvering af de berørte lodsejere i forhold til miljølovgivningen, til Nordtyskland, hvor lodsejerne har haft indflydelse via nedsatte vandlaug.
- Vandplanerne i Danmark har Europa-rekord i dårlig implementering, konstaterede Fleming Gertz, der mener at det ikke har været EU´s intention at trække ting ned over hovedet på borgerne men mere at informere, konsultere og involvere.
