De fynske kommuner arbejder aktuelt på opfølgning af kravet om reduktion af kvælstof. Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har således netop besluttet at sende kommuneplantillæg 4 »Temaplan for lavbundsarealer og vådområder i Langeland Kommune« til otte ugers offentlig høring.

Forslaget udlægger nye arealer til realisering af den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst, hvor der skal ske en række indsatser i lavbundsarealer. Herunder genopretning af vådområder, med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet.

Planen skal således sikre, at de udpegede områder friholdes for byggeri, som efterfølgende kan forhindre vådområder eller naturgenopretningsprojekter. Samtidig skal planen sikre arealer til mulige naturgenopretningsprojekter.

En medfølgende miljøvurdering skal vurdere om realisering af planen samlet set vil medføre en positiv effekt.

Udarbejdelse af forprojekter
Når der er endelig godkendt, skal der efterfølgende, på de enkelte arealer, udarbejdes forprojekter, og der skal foretages en række ejendomsmæssige og tekniske forundersøgelser for at klarlægge, om et projekt kan realiseres eller ej.

Ifølge biolog Astrid Ejlersen fra Langeland Kommune gælder udarbejdelsen en vurdering af forhåndsinteressen blandt lodsejerne og behovet for afværgeforanstaltninger i forhold til nabojorde samt tekniske anlæg med mere. 

Desuden skal der fortages en vurdering af mulige konsekvenser for de berørte parter, og disse vil få mulighed for at fremkomme med deres synspunkter til projektet. Dette er også en af årsagerne til, at der er udlagt flere hektar, end der umiddelbart er behov for set i forhold til statens planer.

Astrid Ejlersen pointerer, at det er et krav til projektgennemførsel under Grøn Vækst, at der kan indgås frivillige lodsejeraftaler. Så der er ingen grund til forlods bekymringer.

Flere udpeget end behovet
Om udpegningen af arealer i temaplanen forklarer Astrid Ejlersen, at der i temaplanen er brugt en faktor 10 i forhold til behovet ved udpegning af lavbundsarealer med henblik på at sikre muligheden for naturgenopretning samt øge kommunens klimasikring og sikre arealer til potentielle vådområder.

- For begge udpegninger gælder, at arealerne er indtegnet ud fra kendt viden. Der er således endnu ikke gennemført konkrete undersøgelser af de enkelte arealer. Sådanne undersøgelser vil først blive gennemført ved en forundersøgelse ved et ønske om projektgennemførsel.

Af denne årsag er der ved arealudpegningerne tegnet med stor pen. Ikke alle de udpegede arealer vil kunne etableres til vådområde, men på dette vidensniveau er det ikke muligt at gøre det mere nøjagtigt, fremgår det af temaplanen.

- Forundersøgelse vil afsløre, hvor stort areal et eventuelt vådområde vil påvirke, og vi har vurderet på fem projekter, siger Astrid Ejlersen.

Brug høringsperioden
Som sagsbehandler anbefaler Astrid Ejlersen, at der gøres brug af høringsperioden, og hun får følgeskab af gårdejer Hans Jacob Clausen, der som landbrugets mand er i Grønt Råd på Langeland.

- Det er væsentligt for mig at understrege frivilligheden i projektdeltagelse, og at der ikke er angivet nogen ekspropriationsmulighed. Man skal være opmærksom på, at udpegninger kan hindre en naturlig udvikling, for eksempel behov for byggetilladelse eller skovrejsning, siger Hans Jacob Clausen.

Et af de langelandske områder, som vil være et nyt potentielt vådområde er Holmsmosen ved Klavsebølle. Faktisk har lodsejerne tidligere henvendt sig om muligheden.

I den forbindelse har vedtægterne for Holmsmosens Pumpelaug været i anvendelse. I forhold til paragraffer om nedlæggelse, så har lauget skabt de formalistiske beslutninger om nedlæggelse med henblik på muligheden for arealets omdannelse til vådområde.

Formanden for pumpelauget, gårdejer Bjarne Eshøj, Snagegård i Klavsebølle, beretter, at der er otte betalende lodsejere, som er enige om ændringerne, og formelt enige om ophør med afvanding.  

- Et par enkelte matrikler på 200 kvadratmeter er ukendte, som jeg derfor gerne ser en afklaring af, da det i forløbet formentlig vil være nemmere at håndtere med færrest mulige lodsejere, mener Bjarne Eshøj.

Beslutningen er naturligvis truffet under forudsætning af de nærmere vurderinger af forprojektet, som forhåbentlig kan fortsætte, når temaplanen i kommunen er gennemført.

362 hektar opland
Det mulige vådområde er vurderet til at omfatte 30 hektar, og det er samtidigt vurderet, at oplandet til vådområdet omfatter 362 hektar, hvilket lauget har fået udarbejdet en kortskitse over.

Bjarne Eshøj mindes, at området i drengeårene fremstod som en græsplæne, da markerne var benyttet til kvieafgræsning for lodsejernes kvægbesætninger. Et billede, som fuldstændigt har ændret sig, da der ikke findes en eneste kvægbesætning i lokalområdet længere.

- Området har været afdrænet med pumpe i nær ved 100 år. Siden 1923 med vindmotor og siden 1946 med eldrevet pumpe, hvilket har sænket vandstanden med 1,3 meter. Så det må være, hvad der kan forventes af stigning efter ændring, siger Bjarne Eshøj. 

Betalingen for lodsejerne til omkostninger ved afvandingen er meget vekslende alt efter behovet. Senest har der været behov for en hovedreparation af pumpen til 80.000 kroner, så den betaling er forfalden, inden der kan slukkes for pumpen efter eventuel overgang til vådområde, hvis planen gennemføres.