Det kan faktisk godt lade sig gøre at leve af kødproduktion, pointerer angus-avler Peter Søndergaard fra Askov.
Da Peter Søndergaard for 11 år siden besluttede at droppe den mælkeproduktion, som i tre generationer havde været grundlag for indtægten på gården Nedergaard, var det for at ændre livsform.
- Jeg ville gerne lave om på min arbejdsdag, så den ikke var så fastlagt, som det er tilfældet med malkekøer, der jo eksempelvis skal malkes på bestemte tidspunkter to gange dagligt. Jeg syntes, jeg havde malket nok i mit liv, forklarer Peter Søndergaard.
Landmanden fra Askov kunne have valgt, som forhenværende mælkeproducenter gør flest, nemlig at anskaffe sig en lille flok kødkvæg og indstille sig på den forestående tilværelse som pensionist. Men Peter Søndergaard ville gerne fortsætte med et fuldtidsjob, så besætningen på 100 malkekøer blev blot skiftet ud med 100 moderdyr af kødkvægracen angus. I dag har han også fire avlstyre og kalveopdræt på 150 dyr, men sidstnævnte skiftes også snart ud med yderligere 20 moderdyr.
Korn dækker resten
Besætningens størrelse er nøje planlagt med Nedergaards 140 hektar agerjord in mente. Jorden er hele forudsætningen for, at Askov Angus, som Peter Søndergaards relativt store besætning hedder, overhovedet kan lade sig gøre.
- Jeg er så heldig, at arealet er samlet tæt på gården, så det er nemt at flytte rundt med dyrene. Der er græs med sædskifte på godt halvdelen af jorden. Dyrene æder en del af græsset i sommerhalvåret, og resten ensileres til foder i vinterperioden. Her er lige præcis nok græs og plads til, at jeg er selvforsynende med foder året rundt, siger Peter Søndergaard, der blot supplerer med lidt mineraler, samt protein til tyrene. Udgifterne her til dækkes af salget af det korn, der dyrkes på de resterende hektar.
I det hele taget er det bestræbelserne på at drive Nedergaards kvægbesætning så simpelt som muligt, der gør, at Peter Søndergaard med egne ord "sagtens kan leve af produktionen uden dog at leve prangende".
- Det handler om at bruge det, man har, stedet for at investere. Græsdyrkningen på egne marker passer som nævnt til foderbehovet. Staldbygningerne til kalve var der jo i forvejen. Dyrene er samlet tæt på huset, så transporttid er der ikke meget af. Og så gik jeg bevidst efter en kvægrace, som stort set klarer sig selv året rundt. Jeg skal selvfølgelig både ud i stalden og i marken hver dag for at se til dyrene, men jeg kan selv bestemme, hvornår det skal være, siger han.
Avl som hobby
Hovedparten af Nedergaards kvægproduktion går til slagtning og eksport, og enkelte dyr bliver tilbage i besætningen.
Selve avlsarbejdet fylder ikke meget i forretningen, men det skal være der, mener Peter Søndergaard:
- Det er min hobby - jeg er jo kvægmand. Jeg synes, det er sjovt at beskæftige sig med, og interessen kan bringe én vidt omkring i verden. Det er også spændende at følge avlsresultaterne i sin egen besætning og se, hvad man kan få ud af den.