Mange kommuner gør det ikke godt nok, og landbruget frygter konsekvenserne af de kommende vandplaner.
- Det står rigtig skidt til. Kommunen er ikke til at få i tale. Det er ligesom at slå i en dyne. Der er ikke renset op i seks år. Der skal renses meget kraftigere op for at få vandet igennem.
Kritikken af kommunernes vandløbsvedligeholdelse var bastant, da landboforeningen Centrovice sidste torsdag satte fokus på de mange våde marker og kommunernes pasning af de fynske vandløb.
Civilingeniør Kristian Vestergaard fra KV MiljøFormidling, som var sat til at orientere om vandløbsregulativerne og landmændenes muligheder for at kontrollere kommunernes vandløbsvedligeholdelse, understregede, at vandløbene ifølge vandløbsloven har to opgaver, som skal tilgodeses, nemlig afvanding – herunder fjernelse af drænvand fra markerne – samt en række hensyn til miljøet.
- Man kan diskutere, om den aktuelle afvejning af de to interesser er den rigtige, men det har I mulighed for at påvirke, når den nye generation af vandløbsregulativer skal udarbejdes i forbindelse med vandplanerne, lød det fra Kristian Vestergaard, som opfordrede landmændene til at »klæde sig godt på« til den offentlighedsfase, der skal være i forbindelse med opdateringen af vandløbsregulativerne.
Politisk bestemte oversvømmelser
Den nordfynske agronom Jan Hjeds, der har manifesteret sig kraftigt i debatten om vandløbsvedligeholdelsen og implementeringen af de kommende vandplaner, pegede på, at det nærmest er umuligt for den enkelte landmand at konstatere, om kommunerne overholder vandløbsregulativerne.
- Vi har nogle gummiregulativer. Og vi har nogle kommunale forvaltninger, som kan tromle henover landmændene og samtidig påstå, at de overholder regulativerne til punkt og prikke, selv om vandafledningen er utilstrækkelig, sagde Jan Hjeds, som illustrerede sin kritik med aktuelle billeder fra oversvømmede fynske marker, og vandløb, som ikke er blevet passet efter forskrifterne.
Den nordfynske agronom gav samtidig opskriften på en kontrolmetode, som ville være effektiv og nem at forstå.
- Drænrørene skal udmunde ovenfor vandspejlet, sagde Jan Hjeds, som pegede på, at de aktuelle oversvømmelser af landbrugsjorden er politisk bestemt, og at gennemførelsen af vandplanerne i deres nuværende form vil forværre situationen yderligere og forsumpe store landbrugsarealer. Det vil samtidig føre til et samfundsøkonomisk tab i milliardklassen.
Det kan få fatale konsekvenser
Direktør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, perspektiverede den aktuelle situation til de fremtidige vandplaner og lagde ikke skjul på, at udsigten til større nedbørsmængder i fremtiden kombineret med en reduceret vandløbsvedligeholdelse i mange vandløb, som der er lagt op til i vandplanerne, er en cocktail, som Landbrug & Fødevarer ser frem til med meget bange anelser.
- Det kan få nogle fatale konsekvenser, lød det fra Niels Peter Nørring, som pegede på, at embedsmændene i Danmark har tolket EU's vandrammedirektiv langt mere restriktivt end eksempelvis Tyskland.
Det er klassificeringen af vandløbene, der er afgørende forskellig.
- Mange af de vandløb, som er klassificeret som naturlige herhjemme, er enten gravede afvandingskanaler eller modificerede vandløb, som gennem de sidste hundrede år er blevet brugt til afvanding af markerne. I Tyskland har man klassificeret en masse vandløb som modificerede og langt færre som naturlige, sagde Niels Peter Nørring, som fremviste et kort, der viser, at Fyn er et af de områder i Danmark, hvor næsten alle vandløb er blevet klassificeret som naturlige.
Frygt for erstatningsfrie reguleringer
I vandplanerne er der kun afsat 52 millioner kroner om året til erstatning til de landmænd, hvis marker bliver påvirket af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Ikke mindst derfor er det ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at få klassificeret de danske vandløb korrekt.
- Det, vi er ekstremt bange for, er, at Europakommissionen efter nogle år kommer og forlanger, at vi skal gøre en indsats i alle vandløb, som er klassificeret som naturlige, selv om der ikke er penge til det. Hvis det sker, kan det ende med, at den til den tid siddende regering vil rulle vandplanerne ud som erstatningsfrie reguleringer, sagde Niels Peter Nørring.
- Derfor er det utrolig vigtigt, understregede han, at få vandløbene klassificeret korrekt. Der er mange eksempler på, at man har klassificeret vandløb som naturlige vandløb, selv om der aldrig vil kunne komme fisk i dem, uanset hvor meget grus man smider i.
I lyset af de aktuelle problemer med oversvømmende marker og implementeringen af de kommende vandplaner har Centrovice besluttet at reetablere åmandssystemet. Åmændene skal blandt andet holde øje med, om vandløbsregulativerne bliver overholdt, så der er den nødvendige gennemstrømning i vandløbene.
- Formålet er at sikre et godt samarbejde og en god dialog med de offentlige myndigheder nu og i fremtiden, sagde miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice, som på mødet gennemgik den aktuelle vandløbsvedligeholdelse i de fynske kommuner. Ud fra åmændenes tilbagemeldinger ser det ud til, at forholdene er i orden i cirka halvdelen af kommunerne, mens der i de øvrige kommuner vurderes at være større eller mindre problemer med overholdelsen af vandløbsregulativerne.