»Oprør mod skrivebordsplanteavlen«.

Sådan kalder bestyrelsen i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) et mediestunt, som løber af stablen i morgen fredag hjemme hos KHL-formand Asger Christensen.

Her møder hele bestyrelsen op med 12 traktorer og 12 plove. Og Asger Christensen lægger ikke skjul på, hvad hensigten er, når der køres i marken ved 11-tiden.

- Jamen, vi vil begå regulært regelbrud, indrømmer han og tilføjer, at bestyrelsen agter at pløje en fodergræsmark op hos formanden og tilså den med hvede.

Dermed lægger bestyrelsen sig direkte ud med, hvad man kalder »Plantedirektoratets seneste diktat«, der netop forbyder ompløjning af fodergræs om efteråret.

Teoretisk tyranni
Ifølge KHL-bestyrelsen er det drastiske skridt nødvendigt, fordi beslutningerne om, hvad der må ske i marken og hvornår, træffes af en flok teoretikere, der dyrker planteavl fra skrivebordet.

Og skrivebordsplanteavlen har simpelthen taget overhånd, fastslår Asger Christensen.

- Vi lever i et dato- og regeltyranni, der fuldstændigt har stækket vores muligheder for at drive et fornuftigt og rationelt markbrug. Som landmand kan jeg efterhånden ikke længere selv bestemme, hvornår jeg vil så og pløje, eller hvilke afgrøder jeg vil have på mine marker, siger formanden, og kommer med et eksempel.

- Jeg har en 20 hektar kløvergræsmark. Og det er det eneste sted, jeg kan så vinterhvede i år - resten af min jord er for våd. Reelt må jeg altså ikke pløje jorden og så hvede, siger embedsfolkene, som totalt har kørt driftsledelsen på min ejendom ud på et sidespor. Både den sunde fornuft, hensynet til vejret og fleksibiliteten i driften sat totalt ud af kraft, og det vil jeg ikke finde mig i, så nu pløjer og sår vi, tordner formanden.

Strøm af ændringer
Ifølge Asger Christensen er forbuddet mod ompløjning af fodergræs blot den dråbe i strømmen af regler, der har fået tålmodigheden til at briste i KHL’s bestyrelse.

Han henviser i den forbindelse til, at der alene siden midten af august er ændret i reglerne om såning og indberetning af efterafgrøder ikke færre end otte gange.

- Læg dertil, at Plantedirektoratets årlige vejledning vedr. markdrift svulmer år for år. Den fylder nu 140 sider mod de oprindelige 20. Hver for sig kan den enkelte regel være fornuftig nok, men lagt ovenpå hinanden er det endt som et regelvælde, der er ved at kvæle markbruget. Selv landmandens konsulenter er ved at tabe overblikket, og som landmand har man for længst kapituleret, lyder det fra den østjyske landboformand.

- Der er ingen sammenhæng i det. Vi må have den sunde fornuft og fleksibiliteten tilbage i planteavlen, ellers kan de miljø- og driftsmæssige hensyn ikke gå op i en højere enhed. Vi kunne lave mange andre og langt klogere miljøtiltag på de enkelte bedrifter, end vi må ifølge de her mange rigide regler, lyder det fra Asger Christensen.