Mens ledelserne i S, SF og R i øjeblikket forhandler på livet løs om at danne regering, så er spekulationerne om hvem, der skal sidde på de forskellige ministerposter i fuld gang.

Som favoritter til posten som fødevareminister, som forventes at blive til en forbruger- og fødevareminister i den nye regering, er ind til videre nævnt 39-årige Pia Olsen Dyhr, der ind til videre er forbrugerordfører hos SF, og som på det seneste har gjort sig voldsomt bemærket i debatten om en betalingsring i København, som hun er en af bannerførerne for.

Pia Olsen Dyhr er cand. scient. pol og er også europaordfører for SF, hvilket kan blive en fordel under det kommende EU-formandskab i første halvår af 2012.

Pia Olsen Dyhr, der også er nævnt som en mulighed til miljøminister, bekræfter da også, at hun er kandidat og meget interesseret i en ministerpost, heriblandt fødevareministerposten.

- Det er op til Helle og Villy at sætte det stærkeste hold. Hvis det inkluderer mig, så vil jeg bestemt sige ja. Men lad os nu se, skriver Pia Olsen Dyhr således i en sms til Effektivt Landbrug.

Pesticidgrænser skal ned
Det lykkedes i går ikke at få uddybet denne kommentar, men på sin hjemmeside skriver hun, at hendes mærkesager på fødevareområdet blandt andet er, at grænserne for hvor mange pesticidrester, der må være i frugt og grønt, skal nedsættes, således at det ikke er God Landbrugsmæssig Praksis, der angiver loftet for grænseværdien, men derimod grundige sundhedsmæssige vurderinger.

Derudover skriver hun, at hun mener, at 60 procent af alle offentlige indkøb af fødevarer skal være økologisk, og der skal udarbejdes en handlingsplan for sameksistens mellem konventionel, økologisk og GMO-produktion.

Forbrugerformand
Den anden favorit til fødevareministerposten, som før valget blev nævnt af blandt andet BT, der havde talt med en række anonyme kilder i ledelserne af de kommende regeringspartier, er De Radikales Camilla Hersom.

Camilla Hersom er 40 år og var ind til valget til folketinget formand for Forbrugerrådet. En stilling hun nu er trådt tilbage fra efter fem år.

På sin hjemmeside skriver hun, at det er hendes mærkesag, at vi alle efter 10 år med borgerlig regering skal spørge os selv om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Her nævner hun landbruget.

- En anden spydspids er vores landbrug og dets kvalitetsprodukter. Dansk landbrug skal ikke konkurrere på intensivering, men på differentiering, sunde råvarer og kvalitet. Verdens bedste restaurant ligger i Danmark, og de gode historier står i kø for at blive fortalt – fra Refsvindinge Ale til Løgismose. Vi skal rendyrke og kommunikere det danske fødevarebrand, skriver Camilla Hersom.

Af andre navne udover de to nævnte som af de mange eksperter på de forskellige medier er bragt i spil som kommende forbruger- og fødevareminister er også nævnt Astrid Krag (SF) og Karen Hækkerup (S).

Bliver det i øvrigt en politiker fra SF og R, der bliver fødevareminister, vil det være første gang i 47 år, at det ikke er en socialdemokrat eller en Venstremand, der er minister for landbruget. Indtil 1964 hed landbrugsministeren Karl Skytte, og han kom fra Det Radikale Venstre.

 
Taler man om kandidater til fødevareministerposten, er det udover de to favoritter fra SF og R også svært at komme uden om socialdemokraternes Bjarne Laustsen, der fik et kanonvalg i sidste uge, med 18.733 personlige stemmer i Nordjylland, og som i de sidste fire år har været en markant fødevareordfører.

Selv fortæller Bjarne Laustsen da også, at han ville lyve, hvis han sagde, at han ikke var interesseret i at blive fødevareminister i den kommende regering.

- Enhver politiker, der stiller op, vil jo gerne sidde i maskinrummet og komme til at bestemme nogle ting. Men det er ikke nødvendigvis nok, at man har passet et område i fire år og har fået næsten 19.000 personlige stemmer. Det er ikke det samme, som man bliver tilsmilet, når regeringskabalen skal gå op, siger Bjarne Laustsen.

Alle skal blive enige
Han fortæller, at problemet for ham er, at det er tre partier, som skal blive enige, og samtidig vil de bestræbe sig på, at kønsfordelingen mellem ministrene bliver 50-50.

- Sandsynligvis bliver personerne i ledelserne i de tre partier tilgodeset først og fremmest. Og når der så samtidig er det her ønske, hvilket selvfølgelig er helt fint, at halvdelen af ministrene skal være kvinder, så kan man jo godt se, at blandt de personer, der sidder i front, der er der mange mænd. Derfor forventer jeg ikke noget, siger Bjarne Laustsen, der dog understreger, at han ville finde opgaven som fødevareminister meget spændende.

- Der ligger så mange ting på landbrugsområdet. Der er EU-formandskab, hvor der skal forhandles en ny landbrugsreform, så det ville være helt fint, siger han.

Kunne han dog frit vælge mellem alle ministerposter, så var det dog beskæftigelsesministeriet, som han helst ville sætte sig på.

- Det er jo det, som jeg har brugt allermest af min tid på. Det ville være helt fantastisk. Lavede du en rundspørge i Nordjylland, så tror jeg også hellere, at de ville have, at det var dét ministerium jeg fik, end at blive fødevareminister, siger Bjarne Laustsen.