Majshøsten står ikke lige for døren, men avlen tegner godt. Ifølge grovfoderkonsulent Anders B. Christiansen, Centrovice, ses stor variation mellem sorterne og arealerne. Derfor kan der ikke laves nogen generel vejledning for høsttidspunktet, ligesom farbarheden på markerne efter sommerens mega regnvejr også kommer til at indgå i år.

- Der er kun én vej: Kom ud i marken og se egne sorter. Se på hele planten og ikke kun på kolben, lyder konsulentens budskab, og han opfordrer til konsulentkontakt, hvis der skal tages prøver for analyse.

Når der ikke kun laves høsttidsvurderinger ud fra kolbeudviklingen, skyldes det våd ensilage med risiko for saftafløb og alkoholgæring.

- Vi skal have tørstofprocenten en anelse længere op end tidligere års anbefalinger. Silomajs skal høstes med 31-33 procent tørstof, og her kan antallet af majsvarmeenheder give et første fingerpeg ligesom analyser, nævner Anders B. Christiansen.

Beregning efter postnummer
Han gør også opmærksom på, at man kan være selvhjulpet til beregning af prognose for tørstofindholdet i majshelsæden i ens egen majsmark høstet med 20 centimeter stub via internettet.

- Indtast postnummer, sort, sådato og en eventuel tørstofanalyse via www.landbrugsinfo.dk for en prognose af tørstofindholdet. Via andet værktøj er postnummeret nok til at få en prognose for udviklingen af antallet af majsvarmeenheder, forklarer grovfoderkonsulenten.

Prognosen for tørstofudviklingen baserer sig blandt andet på prøver udtaget tre steder på Fyn. Da prognoserne gælder for en gennemsnitsmark, er det nødvendigt at supplere med andre visuelle metoder til bedømmelse af tørstofindhold.

- For majsavlere er det ikke ukendt at bruge klemmemetoden og kernevurdering, som i praksis kan kombineres. Velkendt er også tørstofbestemmelse på laboratorium, hvis man ønsker tørstof og eventuelt foderværdien bestemt mere præcist, bemærker Anders B. Christiansen.

Til sidstnævnte udtages 8-10 planter, som repræsenterer hele marken. Høst for eksempel tre planter i én række tresteder i marken og minimum 30 meter fra skel. Afskær planterne i almindelig stubhøjde, hvorefter de sendes i hel tilstand og knuses på laboratoriet.

Stubhøjden påvirker udbyttet
Anders B. Christiansen nævner, at silomajs normalt høstes med 20 centimeter stubhøjde.

- Undtagelser er, hvis der er rigeligt grovfoder på bedriften, og der ønskes et mere koncentreret foder, eller hvis den høstede græsensilage har relativ lav fordøjelighed, eller såfremt plantehøjden er usædvanlig stor.

- En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. For hver 20 centimeter stubhøjden hæves, sker der stigninger over en procent af såvel tørstof- som stivelsesindhold, bemærker grovfoderkonsulenten.

Han gør opmærksom på, at der i fuldt udviklet majshelsæd med 30 procent tørstof skal være en snitlængde på 9-10 millimeter med en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse.

- Hold løbende øje med, at kernerne er ordentligt anslået, når der finsnittes og lægges i stak og silo, pointerer Anders B. Christiansen.

- En kort snitlængde gør det nemmere at køre majsen sammen, så lagerstabiliteten øges. Foruden opmærksomheden med at kernerne er godt anslået, når der finsnittes, skal der også ses godt efter, at ensilagen køres godt sammen, fremhæver grovfoderkonsulent Anders B. Christiansen om indlægning i stak eller silo.

- Dels skal indlægning ske i tynde lag, men der skal også bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være fem til maksimalt ti centimeter. Øges lagtykkelsen til 25 centimeter halveres pakningsgraden, pointerer konsulenten.

Han anbefaler, at man før arbejdets begyndelse har afklaret maskinkapaciteten i alle led fra finsnitter til gummiged, og hvis det er ved maskinstation have afklaret, hvis man selv hjælper til, hvad det nøjagtigt drejer sig om, så man ikke »går i vejen«.

Erfaring med underlagsfolie
For tildækning skal der altid anvendes to lag plastik af god kvalitet, og ifølge Anders B. Christiansen er der god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie.

- Den tynde underlagsfolie lægges løst hen over stakken og efter en kort udvikling af kuldioxid, suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, forklarer konsulenten.

Majsensilage er normalt en let afgrøde til ensilering, hvor der ikke er behov for at fremme gæringen ved brug af ensileringsmidler, men der kan i særlige tilfælde være behov for at forbedre ensilagens stabilitet ved udtagning.

- Da der findes et hav af markedsførte ensileringsmidler anbefaler jeg kontakt til fodringsrådgiveren, såfremt der skulle være behov. Da majsen ikke kan forventes at være for tør i år, vil behovet for ensileringsmidler formodes at være tilsvarende lille, vurderer Anders B. Christiansen.

Som grovfoderkonsulent er det ikke alene majskvaliteten, Anders B. Christiansen lægger vægt på. Så hurtigt som muligt efter høst skal majsstubbene væltes og tildækkes med jord.

- Dels så starter nedbrydningen af stubben hurtigere, og dels formindskes smittefaren med fusarium over til næste års afgrøde, forklarer Anders B. Christiansen.

Han minder dog samtidig om, at det må huskes, at der er forbud mod jordbearbejdning frem til den 1. november, hvis næste års afgrøde først sås i foråret.