Landbruget er inde i en historisk barsk periode økonomisk. Men politisk bevæger tingene sig i den rigtige retning.

Det pointerer fødevareminister Henrik Høegh (V) i et interview med Effektivt Landbrug. 

- Over en bred front er der sket forbedringer. Jeg ved godt, der er kritikpunkter. Men jeg har gjort, hvad der er politisk muligt for at få tingene trukket i den rigtige retning, set med mine øjne, siger Henrik Høegh.

Effektivt Landbrug interviewede fredag ministeren på Christiansborgs hektiske gange med efterlønsforhandlinger bag de lukkede døre hos finansministeren og pressefolk i hobetal.

Uenig i kritik
Det var fødevareministeren selv, der havde inviteret Effektivt Landbrug. Baggrunden var en artikel og en leder fra april måned, hvor vi i avisen skrev, at der var status quo, når det handler om at skabe konkurrenceforbedringer for dansk landbrug.

En kritik der blev rejst i april 2010 af Patriotisk Selskab i dagbladet Børsen. Og som Effektivt Landbrug fulgte op præcis året efter, hvor vi spurgte Patrioternes formand, Peter Cederfeld, om der var sket nævneværdige forbedringer på et år.

- Nej, lød svaret fra formanden. Men Henrik Høegh er ikke enig.

- Præcis, hvordan konkurrencevilkårene er for danske landmænd og fødevareindustrien, ved vi først, når vi har konkurrencevilkårsanalysen senere på året. Men der er sket ting i de senere år, der gør, at danske landmænd står bedre konkurrencemæssigt, siger ministeren.

Lempeligere lov
Han nævner blandt andet Landbrugsloven, som gør det muligt at drive husdyrproduktion uden at eje jord, som ellers hidtil har været et krav, der har ført til skyhøje jordpriser på over 300.000 kroner pr. hektar i nogle landsdele.

- Jeg tror på, der med tiden vil komme eksterne investorer, som vil finde det interessant at investere i danske landbrug og i landbrugets produktion - både i fødevarer og i grøn energi, siger Henrik Høegh, og tilføjer:

- Jeg tror på det, fordi efterspørgslen efter grøn energi og efter sunde, sikre fødevarer vil stige på verdensmarkedet. Og det er en udvikling, der går dansk fødevareerhvervs vej. Detailhandlen, kapitalfonde eller pensionsselskaber kunne være eksempler på eksterne investorer.

- Nedsættelsen af jordskatterne i Danmark (med 500 millioner kroner i 2011 og 2012, red.) gør det nemmere at konkurrere for danske landmænd. Vi er ikke helt på niveau med alle konkurrenterne. Men igen - det er et skridt i den rigtige retning og inden for rammerne af, hvad der politiske er muligt, pointerer Henrik Høegh.

- Kødkontrollen er et andet sted, hvor der sker forbedringer. En gris kostede tidligere 17-18 kroner i kødkontrol. Nu er vi omkring 12 kroner pr. gris, og det vil falde yderligere. Vores grønne demoprogram, der skal føre til investeringer med en konkret forretningsplan ude på landbrugene, er også et skridt på vejen. Det samme er fødevareforliget, som godt nok primært retter sig mod detailhandlen og forarbejdningsindustrien. Men alligevel, lyder det fra Henrik Høegh.

Godt med gult kort
Den obligatoriske sundhedsrådgivning er et andet område, som ministeren er glad for.

- Det, der sker, er jo, at vi via egenkontrol har fået sænket omkostningerne. Og det er også et af de små skridt, der betyder, at vi bevæger os den rette vej. Det samme er gult kort-ordningen. Jeg ved godt, at der her i opstartsfasen har været kritik af administrationen på nogle punkter. Det ser vi på. Men lad mig også lige pointere, at rigtig mange raslede med de sædvanlige afgiftssabler, som automatisk bliver trukket, når man fra politisk side vil ændre landbrugets adfærd.

- Det ville jeg ikke. Og det ville vi ikke, fordi vi ikke ville gå ud og genere de mange, der gør det godt. Derfor fandt vi en løsning med gult kort-ordningen. Den er kommet flot fra land. Og både landmænd og dyrlæger skal have stor ros for at løse opgaven flot.

Målrettede tiltag
Og så er der jo Grøn Vækst. Jeg er rigtig glad for det, der skete i april 2010 med Grøn Vækst. Her viste vi jo, at vi lyttede til kritikken. Og vi har nu sendt alle kritikpunkter i udvalg, så vi kan gå målrettet efter at få noget for pengene via målrettede tiltag. Hidtil har man eksempelvis bare sænket kvælstofnormerne på alle jorde. Men vi ønsker ikke at handicappe alle over én kam. Derfor vil der blive forskelle på, hvor der sættes ind.

- Og ja, så er der randzonerne. Dem er der kritik af. Men vi får altså tre ting på én gang med randzoner. Vi får løst problematikken med pesticidafdrift langs vandløb i sommerhalvåret. Vi finder 2.500 ton kvælstof. Og vi imødekommer krav fra EU om mere natur.    

Og den enkelte landmand kompenseres altså - selvom jeg ved, der er kritik heraf - med 2.600 kroner pr. hektar, ligesom han beholder sin hektarstøtte. Så når jeg gør tingene op, synes jeg, det går den rigtige vej inden for de rammer, der politisk er mulige, slutter Henrik Høegh.