GYLLESEPARERING: Mælkeproducent Jørgen Risgaard, Risgaard I/S i Hvam ved Aalestrup, har fået det, der svarer til 100 hektar i harmoniareal, ved at separere sin gylle.
Der kom nye krav til harmoniareal, og det gav problemer for kvægbedriften Risgaard I/S, der drives af de tre brødre Gert, Bjarne og Jørgen Risgaard og deres svoger, som har alle ungdyrene. De har knap 400 køer og driver 450 hektar.
Da kravene kom, havde Risgaard svært ved at finde gylleaftaler, og det passede derfor godt, at Søren Brams, SB Engineering i Aalestrup, henvendte sig for at afprøve et anlæg, der kunne separere kvæggylle.
Risgaard fik en aftale med et biogasanlæg, som aftager 60 ton fiber fra den separerede gylle om ugen.
Det vist sig, at separeringen fjerner 125 dyreenheder fra ejendommen om året.
En god forretning
Risgaard I/S har investeret cirka 500.000 kroner i anlægget.
- Men det er det samme, som at vi skulle ud og købe omkring 100 hektar, siger Jørgen Risgaard.
I 2008 var det til en pris på 250.000 kroner pr. hektar.
Der er løbende udgifter til systemet. Risgaard betaler for fragten til Brønderslev, og beregninger viser, at anlægget kræver 0,4 kilowatt pr. ton gylle.
Producenten Agrometer, der har købt anlægget af SB Engineering, har lavet en kontrakt på, at servicen ikke kommer til at koste mere end to kroner pr. kubikmeter gylle, der render igennem anlægget. Den aftale gælder de næste fem år.
Jørgen Risgaard bruger dagligt tid morgen og aften på at efterse anlægget og eventuelt rense den snegl, der snegler gyllen ind.
- Men det er stadig en god forretning i forhold til at skulle investere i mere jord, understreger Jørgen Risgaard.
En række sidegevinster
Han fremhæver også, at han har fået en gylle, der er meget nemmere at håndtere. Det er meget nemmere at køre ud i marken.
Maskinstationen har præsteret, under optimale forhold, at køre 118 kubikmeter gylle ud i timen.
- Det er en kapacitetsforøgelse på 30 procent, fortæller Jørgen Risgaard.
Han glæder sig også over, at den fraseparerede, tynde del, der skal i marken, er fuldstændig renset for alt, hvad der hedder øremærker og klovforbindinger.
Den tynde del trækker også meget hurtigere ned i græsmarkerne og er meget hurtigere optaget.
Bedre foder
Der ligger heller ikke længere kager af tørstofdelen tilbage på marken i striber, som der gjorde tidligere, selvom gyllen blev nedfældet.
- Når tørstofdelen ligger øverst på marken, risikerer man faktisk at få gødning med ind i stalden igen i køernes foder, siger Jørgen Risgaard.
Han har oplevet, efter de begyndte at gøde med separeret gylle, at proteinindholdet i foderet er steget en til to procent.
- Jeg ved ikke, om der er andre ting, der spiller ind, siger han.
Lige nu er man i Landsforsøg ved at teste, om separeret gylle har indflydelse på proteinindholdet i ensilagen.
Og så er der dem, der forsøger sig med at genbruge fiberdelen som strøelse hos køerne.
SB Separeringsanlægget er mekanisk og består overordnet set af en stor skruepresser, hvor gyllen vrides og presses gennem et filter, så den tynde del skilles fra den faste del.
Gyllen pumpes op til skruepresseren direkte fra fortanken og presses til sidst ud gennem et rør.
Anlægget er placeret i en container, og fiberdelen skal opbevares under tag og på fast underlag.
Agrometer A/S, Grindsted, der i landbruget især er kendt for deres gyllepumper, selvkørende gylleudlæggere og vandingsanlæg, købte i september sidste år systemet af udvikleren Søren Brams, SB Engineering, Aalestrup.
Smeden Grotrian, Østrup mellem Aalestrup og Aars, er lokal forhandler. Deres speciale er indendørs mekanisering hovedsageligt til kvæg. ’