Forslag: Lav udbudsrunder for at finde de dyrkningsfrie randzoner

En sønderjysk landmand har fået en god idé, som han mener, vil spare alle for en masse bøvl.

I forbindelse med det lovforslag i Grøn Vækst, der handler om dyrkningsfrie randzoner langs åbne grøfter og søer, som der på landsplan skal findes 50.000 hektar af, foreslår den sønderjyske landmand således, at man finder disse hektar efter en licitationsmodel.

I denne uge præsenterede den sønderjyske landmand, som hedder Hans Otto Sørensen, modellen for politikerne i Folketingets fødevareudvalg.

Får store konsekvenser
Hans Otto Sørensen, der er kendt for sit arbejde i bestyrelsen i Danske Halmleverandører, driver næsten 260 hektar med planteavl ved Skærbæk, der helt præcist er placeret i den vestlige del af Sønderjylland.

Loven om randzoner vil få store negative konsekvenser for Hans Otto Sørensens bedrift, da han samlet har hele 39 kilometer lange åbne grøfter på sin ejendom. I loven om randzoner er der dog et loft for, at man maksimalt kan tage fem procent af dyrkede areal ud til etablering af dyrkningsfrie randzoner.

Reglen om de fem procent bliver indført for at undgå, at der i juridisk forstand kan blive tale om ekspropriation.

Med en begrænsning på 5 procent skal Hans Otto Sørensen dog alligevel udtage 12,5 hektar til bræmmer. Tabet vil ifølge Hans Ottos Sørensen let overstige 75.000 kroner årligt - måske 100.000 kroner. Et tal der ligger noget over det, som han ser ud til på nuværende tidspunkt at kunne hente i kompensation.

Modellen
Over for politikerne præsenterede Hans Otto Sørensen derfor følgende licitationsmodel. Det er en model, som han vil have, alle landmænd skal deltage i.

Hver landmand skal tilbyde at udlægge et areal med bræmmer langs med sine grøfter. Han kan selv foreslå en bredde – måske mellem 5 og 25 meter, og han kan selv foreslå et antal hektar i alt. Dog ikke mindre end én hektar. Han skal derefter tilbyde sig med en pris for at udtage dette areal i en periode på 10 år, som skal være et årligt beløb pr. hektar lagt oven i hektarstøtten.

Dette vil ifølge Hans Otto Sørensen sætte gang i beregninger, og den reelle pris vil komme frem. Hvis der ønskes en eller anden geografisk fordeling mellem landsdelene eller kommunerne, kan der på forhånd sættes tal på antal hektar i hvert område, der ønskes, lyder det også i forslaget.

Er jo ikke dummere
- Med sådan en ordning, så vil enhver landmand jo sætte sig hen at regne på, hvad den her lovgivning vil komme til at koste for en selv. Og bønder er jo ikke dummere, end hvis de kan få 200-500 kroner mere ud af frivilligt at gå ind i sådan en ordning eller måske endda bare have et lille tab, end ved at dyrke jorden langs de åbne grøfter, så vil de selvfølgelig melde noget til, siger Hans Otto Sørensen.

Han forklarer, at der jo er stor forskel på, hvor stort tabet er for de enkelte landmænd alt afhængig om de har god, dårlig eller marginal jord, når de skal tage jord ud af drift til randzoner.

- Med det her forslag vil man få de 50.000 billigste hektar taget ud af drift med randzoner i Danmark. Det vil være det billigste. Det mest kost-effektive og det vil undgå en masse bøvl, siger Hans Otto Sørensen.

Han forklarer, at han følte, at politikerne tog vel i mod hans forslag om en licitationsmodel.

- De var meget venlige ved mig og stillede nogle gode og kvalificerede spørgsmål, lyder det.