Høringssvar giver ingen indflydelse
Politikere og embedsværket afgiver ikke deres magt til borgerne. Derfor er det, at lægge ting ud i høring, et ritual, der ikke rykker ved beslutninger, som reelt er truffet, siger forskningschef på Journalisthøjskolen, Roger Buch.
- Høringssvar giver ingen indflydelse. Jeg kan ikke komme i tanker om ét eneste tilfælde, hvor høringssvar reelt har flyttet noget som helst.
Så kontant er meldingen fra forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, Roger Buch, til Effektivt Landbrug.
- Når ting sendes i høring, så er de reelle beslutninger truffet. Sådan er det, siger han.
Forskningschefen påpeger derved, at de mere end 3.500 høringssvar, som danske landmænd og deres organisationer i skrivende stund har indsendt til Naturstyrelsen omkring Vand- og Natur 2000-planerne, i praksis kan vise sig at være nytteløse.
Afgiver ikke magten
Ifølge forskeren er der én grundlæggende årsag til, at høringssvar intet flytter.
- Det handler om magt. Hverken politikere eller embedsfolk vil afgive deres magt til borgerne ved at give indrømmelser i forhold til høringssvar. Det kan man eksempelvis også se på skoleområdet. Politikerne har reelt besluttet, hvor mange skoler, der skal lukkes, før man inddrager borgerne. Så kan man kæmpe om Sorteper bagefter - altså om hvilke skoler, der skal lukkes, forklarer Roger Buch.
Roger Buch arbejder i dag som nævnt som forskningschef på journalisthøjskolen, hvor han blandt andet underviser i samfundsfag. Han er desuden ph.d. i statskundskab, og har i en årrække forsket i kommunalpolitik, vælgernes forhold til EU samt medier og politik.
Ren proforma
Forskeren anerkender dog, at danske landmænd nu har indsendt de mange tusinde høringssvar. Og han tilføjer, at der er tale om usædvanligt mange.
Men han pointerer samtidig, at der er en overvejende chance for, at der er tale om skønne spildte kræfter.
- Mere end 3.500 høringssvar er jo rigtig mange indspark. Det må man anerkende. Men når man lægger noget ud i høring, gør man det, fordi man skal gøre det ifølge lovgivningen. Men reelt er det altså en proforma-sag - noget der gennemføres lidt som et ritual, siger han.
Flytter nada
Institutleder på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, cand.phil. Johs. Nørregaard Frandsen, tror ligesom Roger Buch heller ikke på, at høringssvar flytter noget.
- Høringssvar flytter nada - ingenting. De er en del af det bureaukratiske, politiske spil, vi har i samfundet. Og landbruget skal jo komme med høringssvar, som de gør i den her sag, pointerer Johs. Nørregaard Frandsen.
- Men, tilføjer han, skal man flytte noget, er det de »rigtige« historier, der gør en forskel. De historier, hvor nogen virkelig kommer i klemme, de flytter noget. Et eksempel er de døde hummere, der i sin tid gav anledning til de første vandmiljøplaner, pointerer han.
Sure og forkælede
Johs. Nørregaard Frandsen forklarer videre, at ved det seneste folketingsvalg skiftede omkring 20 procent af vælgerskaren standpunkt.
- Så vælgervandringer vinder valg. Husk på, moderne politik er i ekstrem grad styret af medierne og af de sager, der kommer op i medierne. Og kan man flytte folks holdninger ved at bringe de rigtige historier på de rigtige tidspunkter, har man magten i offentligheden, siger han og tilføjer:
- En landmand kan godt skrive i et høringssvar, at han kommer i klemme i en vandplan. Men det læser kun en embedsmand. Og rigtig mange mennesker har - og det er efter min mening en generel opfattelse, uanset om den er rigtig eller ej - det syn på landmændene, at de sviner, de er forkælede, og de er sure.
- Derfor er det eksempelvis utroligt dumt at køre sine store, dyre traktorer til København. For det forstærker blot folks billede af landbruget - de er sure og forkælede.
Køer på græs rykker
Hvis landbruget vil flytte noget, så handler det altså ikke om at demonstrere eller om at afgive bunkevis af høringssvar, mener forskeren. I stedet skal den enkelte landmand i praksis vise sine medborgere, at han gør noget godt for vandmiljøet, for dyrene og for markerne i Danmark.
Og Johs. Nørregaard Frandsen understreger, at den fortælling, landbruget skal ud med, ikke behøver være specielt kompliceret.
- I stedet for eksempelvis at fortælle os, at dansk mælk er særlig god eller ren, skal landmanden sende køerne på græs. Intet scorer mere for landbruget end køer på græs. Åbne landbrug og åbne stier på markerne gør det samme. Det giver folk syn for sagen, slutter han.
