Omkring 50 kvægbrugere var samlet på ejendommen Vester Sognstrup i Nr. Felding lige uden for Holstebro hos Klaus Hansen til Lemvigegnens Landboforenings årlige møde i forbindelse med konkurrencen Dækningsbidrag Kvæg (DBK).

Klaus Hansen er nemlig vinder i 2010 blandt 36 kollegaer, der også har benyttet sig af rådgivningstilbuddet. I år har 40 mælkeproducenter meldt sig til.

Det er et dækningsbidrag på 13.000 kroner pr. ko pr. år, der har sendt Klaus Hansen helt til tops i konkurrencen.

- En tredjedel af vores kvægbrugsmedlemmer er med i DBK, fortæller kvægbrugskonsulent Peder Helms, Lemvigegnens Landboforening.

Bedre resultater
Kvægbrugeren bestemmer selv, hvor mange rådgivningsbesøg, han eller hun vil have, men uanset hvor mange besøg, det drejer sig om, så starter forløbet altid med, at der formuleres en målsætning og udarbejdes en handlingsplan eksempelvis i form af plancher eller lignende, der hænges op i stalden.

Rådgiveren oplever, at de mælkeproducenter, der er med i konkurrencen løfter sig mere økonomisk set end dem, der ikke er med. Han har eksempler på, at nogle er steget med op til 7.000 kroner om året i dækningsbidrag pr. ko. Klaus Hansens dækningsbidrag er steget med 5.764 kroner pr. ko.

- Det sker tit, at når der kommer fokus på tingene, så sker der virkelig noget, og den positivitet, der kommer ind i hverdagen, er selvforstærkende, siger Peder Helms.

Bruger lang tid på at malke
På årsmødet fortalte Klaus Hansen sine kollegaer, hvordan han driver sin bedrift, og løftede dermed sløret for, hvordan han har opnået de flotte resultater.

Han købte Vester Sognstrup i 1987. Dengang var der 30 hektar og 40 køer, men besætningen er løbende udvidet, så i dag er der 420 årskøer, og der drives 350 hektar. Kvierne er på kviehotel, og tyrekalvene opfedes på en anden ejendom. Der er 6,5 mand ansat.

Malkekøerne har en ydelse på 10.643 kilo energikorrigeret mælk, og i løbet af 2010 har celletallet kun et par enkelte gange været over 200. Desuden er der meget få yverbetændelser i besætningen.

Yverne renses før malkning og sprayes bagefter.

- Og så har vi aldrig travlt, når vi malker, og jeg vil simpelthen ikke se nogen, der sparker eller råber efter en ko. Det kan godt være, det går for langsomt, men det er jeg ligeglad med, for jeg vil hellere have, at det er gjort ordentligt, siger Klaus Hansen, der malker i en 2 gange 24 malkestald.

Passer på køerne
Han har også stor fokus på, at køerne trives. Blandt andet derfor vil han ikke malke tre gange om dagen.

- De køer, der står længst tid på opsamlingspladsen, står op i halvanden time, inden de er tilbage i stalden. Her kan de hverken æde eller ligge sig ned. Hvis de skal stå der endnu længere, tror jeg, at det vil gå ud over de svageste, siger han.

Hans produktionsresultater viser også, at hans køer holder længe. Det, vurderer han, er fordi, at lige så snart en ko viser tegn på ømme lemmer, så kommer den i en dybstrøelsesafdeling.

Ved lidt af en tilfældighed har han fundet ud af, at det giver rigtig gode resultater. På grund af pladsmangel, måtte nogle af køerne nemlig på dybstrøelse. Han er ved at planlægge en udvidelse af stalden, så der er plads til de 450 køer, han har godkendelse til.

Udvidelsen bliver med 150 sengebåse. Heraf skal 80 sengebåse være med dybstrøelse.

Nye fokusområder
Men det er ikke kun på ydelse, sundhed og holdbarhed, at Klaus Jensen ligger helt i top. Det gør han også på fodereffektivitet, dødelighed og reproduktion.

Han understreger, at de gode resultater også skyldes de ansatte, hvoraf fem er udlændinge. Medarbejderne er engagerede, og hver mandag holder de personalemøde og drøfter, hvilke ting der skal laves ud over de arbejdsopgaver, der allerede er lagt i faste rammer.

Men selvom tallene er i top, er der stadig plads til forbedringer. I år har Klaus Jensen fokus på at få lavet en bedre ensilage samt at førstekalvskøerne skal op i ydelse.

Så kan kun tiden vise, om han også ligger øverst næste år.