En ny undersøgelse viser, at alt for mange køer i de danske kvægbesætninger står med uopdaget ketose. Det kan koste den enkelte besætning flere hundrede tusinde kroner om året.
I en dansk gennemsnitsbesætning har 5 procent af nykælverne ketose. Desuden har 10 procent subklinisk ketose – som dermed ikke opdages. Det er chokerende viden, mener dyrlæge Esben Jakobsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, ifølge den seneste udgave af Kvæg Nyt.
- Tallene er chokerende, idet de bygger på data fra 110.000 tilsyneladende sunde køer, som er blevet rutinemæssigt undersøgt i forbindelse med Ny Sundhedsrådgivning, lyder det.
- Ketose medfører et betydeligt produktionstab – og har derudover en markant negativ effekt på reproduktionseffektiviteten. Derfor har det ganske stor betydning, at så mange tilfælde ikke bliver diagnosticeret, forklarer Esben Jakobsen i artiklen, der sammen med konsulent i Simherd A/S, Jehan Ettema, står bag analysen.
Kompleks lidelse
Det er nærliggende at foretage en beregning, der opgør tabet i kroner og øre for en gennemsnitsbesætning.
Beregninger viser da også, at hvis man reducerer risikoen for ketose i en gennemsnitsbesætning med 90 procent, så forøges dækningsbidraget pr. årsko med 160 kroner. Der er altså helt klart penge at hente.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at det ikke er helt så enkelt endda. Det skyldes ifølge Esben Jakobsen, at ketose er en meget kompleks lidelse, hvor et utal af managementfaktorer spiller ind.
Det er med andre ord helt afgørende for det økonomiske tab, hvordan man i den enkelte besætning prioriterer de mange daglige rutiner. Derfor er det også afgørende, at man baserer beregningerne på lokale forhold.
Sundhedsøkonomiske beregninger på forskellige besætninger med høj forekomst af ketose viser eksempelvis, at en konkret besætning med 18 procent klinisk ketose taber 408.000 kroner om året, mens 15 procent klinisk ketose i en anden konkret besætning koster 1.020.000 kroner. Ketose kan altså ikke værdisættes ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Overvågning og målsætning
Konklusionen er, at ketose formentlig har stor økonomisk betydning i mange besætninger, men også at der er meget stor forskel fra besætning til besætning. Derfor kræver det individuelle beregninger at fastslå ketosens økonomiske konsekvenser i den enkelte besætning.
Esben Jakobsen er dog ikke i tvivl om, at forudsætningen for at finde ud af omkostningerne er, at man tør kigge grundigt efter ketosen. Han anbefaler, at man inddrager sin dyrlæge og fodringskonsulent i at opsætte et fornuftigt overvågningsprogram.