Likviditet en mangelvare

- Der er to ting, vi har nok af i landbruget - det er gæld og for lidt likviditet.

Det slog formand Knud Thing, Brønderslev, fast ved starten af LandboNords Økonomiudvalgs årsmøde. Over 300 deltog i årsmødet, der blev afholdt på Nordjyllands Idrætshøjskole. De første regnskaber for 2010 blev fremlagt på årsmødet.

Formanden erkendte, at der måske i en lang periode har været en lidt for rigelig tilgang af penge til erhvervet, men han fortsatte:

- Jeg tør garantere, at vi vendsysselske bønder tager vores ansvar. Vi bider tænderne sammen og kæmper for vores egne og lånte penge. Vi er ganske klar over, at hvis vi har en egenkapital, så står den sidste i prioritetsrækkefølgen. Det er blandt andet derfor, vi kæmper videre.

Men han gav så et hip til finanssektoren.

- Det virker som om, at de, der står først i prioritetsrækkefølgen, er mere optaget af at sikre deres forretning end af at sikre fortsat drift på landbruget. Men det er bankerne, der på nuværende tidspunkt holder landbruget kørende – kun ganske få landbrug evner selv at generere penge nok til den løbende drift, sagde han og understregede, at prisen for den »beskyttelse«, landbruget har fået fra finanssektoren i 2010, har været markante stigninger i bidragssatser og rentemarginaler.

- Skønsmæssigt er hele dansk landbrug blevet åreladet for yderligere to milliarder kroner i øgede rentemarginaler og bidrag, sagde Knud Thing.

Ingen efterløn
Mange landmandsfamilier er, efter formand Knud Things mening, kommet i en rigtig træls situation. Hvor de for få år siden havde planlagt en retræte, med udsigt til en økonomisk sorgløs tredje alder, når de afhændede gården, sidder de nu godt og grundigt i den økonomiske skærsild med en voldsomt faldende egenkapital og måske uden udsigt til at kunne sælge gården og dermed realisere egenkapitalen. Og han tilføjede:

- Jeg tror beslutningen om at sælge er både en svær, men også en ualmindelig stor beslutning at få truffet for den enkelte landmandsfamilie. Derfor må skuffelsen også være ekstra stor, når der bare ikke melder sig en interesseret køber med den fornødne kapital til at tage over. Med sådanne udsigter er der ingen grund til at tænke på efterløn, og så tilføjede han:

- Det er ikke kun de nyetablerede, men faktisk stort set alle, der i kortere eller længere perioder har behov for at prioritere betalingsrækkefølgen af girokortene. Det giver ikke positiv livskvalitet.

Alle har en plads
Og herefter gik formanden i rette med svineproducenternes formand, der har foreslået, at fjerne 20 procent af svineavlerne fra erhvervet.

Her understregede Knud Thing, at alle har en plads i samfundet. Og han lagde vægt på, at det har de mest forgældede også i den kæde forretningen Danmark er.

- Tænker man alligevel 20 procent nedgang på antallet af svineproducenter, er spørgsmålet blot – hvad så med de resterende 80 procent? Skal de også have gældseftergivelse, eller skal de fortsat også bære gælden for de 20 procent? Så bliver det for alvor svært, sagde han og hentydede hermed også til den tilpasning, der på den baggrund skal ske både i de andelsejede slagterier og foderstoffer.

Betingelsen er vækst
Knud Thing påpegede et fremtidsdilemma mellem landbruget, der gerne vil øge balancen for at skabe indtjening, og kreditgiverne, der helt åbenbart agerer som en nedrykningstruet fodboldklub, der har mere interesse for slankning af balancen.

Men han sluttede med at glæde sig over, at landbruget kan skabe vækst.

- Det er imponerende og bedre end det øvrige Danmark.

Og han tilføjede:

- Vækst er den bedste vej til selvhjælp for både bønderne og Danmark.

De første regnskaber for kvæg og svin blev fremlagt på LandboNords årsmøde i Brønderslev. De viste et lille plus for begge grupper, og det er en stor fremgang fra året før, blev det fremhævet på mødet. For kvæg ser prognoserne for 2011 også positive ud. Anderledes ser det ud for svin.

- Det er flot, at der er positive tal på bundlinjen i 2010 for svineproducenterne, siger chefkonsulent for svin Poul Stendahl, LandboNord, men han tilføjer, at med de foregående års negative resultater in mente er det fortsat vigtigt at holde fokus på det, som svineproducenterne selv kan gøre noget ved. Og han understreger:

- Prisen skal op.

Videncenter for svineproduktions (VSP) prognoser er ikke nok til at skabe positiv økonomi på svinebedrifterne, så Agrocoms prognoser, der er et par kroner højere, blev trukket frem. Og håbet fra mødet er, at Palle Jacobsen, Agrocom, får ret, så det atter bliver rentabelt at have svineproduktion i Danmark.

Tallene i skemaet er baseret på tallene fra VSP.

Kvæg i fremgang
Efter det katastrofale kvægår 2009 står det meget lille regnskabsplus i 2010 som positivt. Specielt når det sammenlignes med et større plus i prognoserne for 2011.

44 regnskaber fra bedrifter med i gennemsnit 185 årskøer og 164 hektar var klar til mødet.

- Resultatet efter renter blev sølle 4.000 kroner. Der blev slet ikke overskud til dækning af ejeraflønning eller privatforbrug, sagde chefrådgiver i drift Keld Nielsen, LandboNord.

Men han glædede sig over udsigterne i 2011.

Bytteforhold ude af trit
- Det aktuelle bytteforhold er ude af trit, sagde driftsøkonomikonsulent Morten Elkjær, da han gennemgik de 64 opgjorte svineregnskaber. I regnskaberne var et udækket likviditetsbehov på 691.000 kroner.

Konsulenten slog på, at tingene hurtigt kan ændre sig, men han indrømmede, at som det ser ud nu, er det ikke tilfredsstillende.

Årets solstrålehistorie var mink med én million i resultat på en gennemsnitlig skindpris på 344 kroner.