Frøavlskonsulent Peter Bring-Larsen fra Stubbekøbing konsulterer både virksomheder og landmænd, når det gælder frø og planteavl. Og i Peter Bring-Larsens tilfælde flyder arbejde og fritid naturligt sammen.
Der er allerede dækket op i en af gårdens hyggelige stuer. Både med kaffe og chokolade. Vinduet er sydvendt, og solen skinner hele ind. Der er udsigt til haven, og her er dejligt stille.
Peter Bring-Larsen sætter sig over for mig. Han er 60 år og har siden 1995 arbejdet for DLF-Trifolium. Før den tid var han fra 1972 driftsleder på den gamle herregård Gjeddesdal ved Greve.
- Jeg er landmand, men på visitkortet er jeg også frøavlskonsulent for DLF. Jeg startede i frøbranchen i 1995 i Nakskov ved et hollandsk ejet selskab. I 2001 blev selskabet købt af DLF, og jeg fulgte med.
Kort forbi København
For Peter Bring-Larsen har tilværelsen næsten altid drejet sig om landbrug i en eller anden forstand. Landmandslivet flyder sammen med resten af hans tilværelse.
- Jeg er født på en gård her på Falster ikke så langt fra, hvor vi bor i dag. Jeg tog tiende klasse med, da jeg forlod folkeskolen. Bagefter var det ud og tjene på et landbrug indtil 1970, hvor jeg røg ind som soldat. Jeg var garder og nød at være i København. Jeg ville nu ikke bo der, men det var et dejligt sted og en god tid.
Peter Bring-Larsen beskriver tiden i København og det efterfølgende korte ophold på Landbohøjskolen, hvor han arbejdede, i positive vendinger. Livet har skænket ham mange gode minder. Særligt på Gjeddesdal.
Herregården ved Greve
- En dag blev jeg kontaktet af en Steen Nyman. Han var godsejer på Gjeddesdal. Godsejeren kendte min far og ville tilbyde mig arbejde på herregarden. Det sagde jeg ja til og begyndte i 1972. Det er et valg, jeg aldrig har fortrudt. Det første år var jeg en slags gårdkarl. Jeg såede og lavede andet forefaldende arbejde. Men så ville godsejer Steen Nyman gerne gøre mig til driftsleder.
Han fortæller, at på det tidspunkt sad Sten Nyman i byrådet i Greve kommune og havde mange andre opgaver i lokalsamfundet. Peter Bring-Larsen fik derfor ansvaret for den daglige drift.
- Det er en meget dejlig gård, som ligger i nogle smukke omgivelser. Her oplevede jeg for første gang, hvordan en rigtig herregård fungerede. Vi var ni mand ansat og en køkkenpige samt godsejerens familie. Og det skabte liv på gården, lyder det.
Stillingen havde han frem til 1995. Og han beskriver det som en utrolig dejlig periode i sit liv.
- Sådan en herregård besidder en særlig aura. Der er en helt speciel atmosfære, som man skal opleve for at kunne forstå den. Den ånd eksisterer næsten ikke i dag, tror jeg. Vi havde det i hvert fald fantastisk, og vi stod sammen og hjalp hinanden. Det er nærmest et lille lukket samfund, fordi man både bor og arbejder samme sted, fortæller Peter Bring-Larsen
Hjælp til naboen
Frøkonsulenten smiler, mens han fortæller om Gjeddesdal. Den tid og de forhold har passet ham godt, og han nyder at fortælle om livet på gården.
- Et år blev ind af vores naboer indlagt på hospitalet. Det var lige under høsten. Og da Steen Nyman hørte om indlæggelsen, sagde han blot, at jeg skulle køre over og høste hos naboen. Det blev bare gjort. Man værnede ganske enkelt om hinanden. Og det var en af grundene til, at jeg først købte min gård i 1980. For jeg kunne rigtig godt lide at bo på Gjeddesdal, siger han.
Han forklarer, at Steen Nyman havde nogle traditionelle værdier, som han kunne identificere sig med. Samtidig var han glad for, at hans to drenge kunne vokse op på den gård og opleve fællesskabet og sammenholdet.
Selvom den nuværende gård blev købt i 1980, skulle dog der gå yderligere 15 år, før frøavlskonsulenten, hans kone og de to drenge flyttede derned. Og indtil da var Gjeddesdal deres hjem.
En ny hverdag
Sammen med godsejeren aftalte Peter Bring-Larsen, at der i 1995 skulle være generationsskifte. Steen Nymans søn tog over, og driftslederen flyttede ned på Falster og begyndte arbejdet som frøavlskonsulent. Men de holder stadigvæk kontakt, og inden længe skal Peter Bring-Larsen til 91-års fødselsdag.
- Her på min egen gård startede jeg med at have 60 hektar, men i dag er der det dobbelte. Jeg dyrker planteavl, blandt andet ærter, raps og sennep, og jeg har altid dyrket 25 hektar med sukkerroer. Men ellers svinger det, og jeg kan godt lide at have forskellige afgrøder. Jobbet som frøavlskonsulent er et frit job under ansvar. Jeg er sjældent inde på virksomheden, men har kontor herhjemme.
- Jeg kan selv tilrettelægge min hverdag, og hvis jeg skal ud og sprøjte, aftaler jeg ikke nogen møder med mine kunder. Derfor passer det fantastisk ind i min livsstil. Og det er en forudsætning for at kunne leve, som jeg gør. At se ens afgrøder gro er en stor tilfredsstillelse. Kombineret med de frie omgivelser på landet er tilværelsen ganske enkel dejlig her, lyder det.