Anmeldeordningen ligger endnu blot som et lovudkast. Ikke desto mindre er kritikken allerede hård.
Torsdag blev det foreløbige lovudkast til miljøgodkendelse af husdyrbrug igen drøftet i folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Et lovudkast, som blandt andet indeholder reglerne for den såkaldte anmeldeordning, der efter planen skal træde i kraft den 15. marts i år.
Sådan som oplægget til anmeldeordningen ser ud nu, så har det som hidtil til formål, at give danske landmænd mulighed for om- og tilbygninger til eksisterende byggeri for at efterleve lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd eller andre dyrevelfærdsmæssige forbedringer.
Skift fra et hold af en type dyr til et andet - eksempelvis fra søer til slagtesvin, fra køer til kvier, eller fra kvæg til svin - vil formentlig også blive en mulighed. Men væsentlige detaljer vil »traditionen tro« formentlig først blive kendt, når der også foreligger en bekendtgørelse.
Længere forældelsesfrist
Ifølge lovudkastet vil anmeldeordningen kunne bruges på en ejendom forudsat, at der ikke sker en udvidelse af husdyrholdet, samt at der ikke må ske en negativ miljøpåvirkning som følge af ændringerne.
I forhold til tidligere, er der i lovforslaget lagt op til en lempelse af forældelseskravet fra godkendelse til ibrugtagning.
Tidligere var der krav om, at en stald skulle være taget i brug senest to år efter myndighedernes godkendelse, men ifølge det nye lovudkast, vil det som noget nyt, være et krav, at byggeriet blot skal være påbegyndt senest to år efter godkendelsen.
Derimod ser der ud til at være skærpede krav på miljøområdet på to områder.
Miljøbelastning under lup
Ifølge Miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord, sagde de gamle regler, at de bygningsmæssige ændringer ikke måtte give en miljømæssig merpåvirkning, men ifølge det nye lovudkast, vil hele bygningsmassens samlede påvirkning af miljøet komme under lup.
- Det vil sige, at selvom, der ikke kan konstateres nogen merbelastning fra den del af bygningsmassen, der vil være omfattet af anmeldeordningen, så kan en højere belastning i det øvrige staldbyggeri gå ind og »spænde ben for«, at anmeldeordningen vil kunne tages i brug, forklarer miljøkonsulenten.
Desuden oplyser han, at hvor der før skulle tages hensyn til paragraf 3-områderne - det vil sige moser, enge m.v., så skal der nu også tages hensyn til paragraf 7-områderne, som er de ammoniakfølsomme områder.
Ikke vedtaget endnu
Selvom den nye lov om godkendelse af husdyrbrug endnu ikke er hverken færdigskrevet eller vedtaget, og selvom den tilhørende bekendtgørelse endnu mangler, som plejer at være det, som giver lovene konkret indhold, så lyder der allerede skarp kritisk af lovudkastet.
Ved Danske Svineproducenters generalforsamling for nylig, skældte formand Henrik Mortensen blandt andet anmelderordningen ud for at være »så tynd, at den ikke er det papir værd, den er skrevet på«.
- Prisen for at få politisk opbakning til ordningen var krav om volde omkring nogle af vores gylletanke, krav om uændret udledning og ingen stigning i lugt, sagde han blandt andet.
Ubrugelig ordning
Formanden påpegede, at danske svineproducenter bliver nødt til at udnytte enhver mulighed for at forbedre indtjeningen, og de hårdt trængte kommuner har brug for de arbejdspladser landbruget kaster af sig.
- En brugbar anmelderordning kunne i det lys være et afgørende initiativ, men sådan ser man ikke på det på Christiansborg, gav formanden udtryk for.
- I stedet for at komme erhvervet til undsætning lægger politikerne os endnu flere hindringer i vejen, sagde han og kom herefter også ind på Grøn Vækst som endnu et eksempel på hindringer, som svineproducenterne ikke har råd til at imødekomme.
Kræver erstatning
Også Mogens Dall, formand for LandboSyd, kritiserede i Effektivt Landbrug i går udkastet, og her var det især inddragelsen af de ammoniakfølsomme områder, der vakte forargelse:
- Hvis det bliver vedtaget, vil nogle af de brug, der er berørt af grænseværdierne for udledningen af ammoniak, langsomt dø, fordi de ikke har mulighed for at udvikle sig. Dét vil koste vækst og arbejdspladser, mener Mogens Dall, der forlanger erstatning til landmændene.