Hvad kan man bruge en mark til, der blot har en bredde på 8 – 12 meter? Ikke ret meget, hvis man spørger formand i Sydvestjysk Landboforening og næstformand i Jysk Landbrugsrådgivning, Claus Christensen, der forleden havde inviteret folketingsmedlem Ulla Tørnæs til en snak om randzoner, og ikke mindst ved selvsyn se de ret groteske konsekvenser, han mener de vil få på store områder i marskområderne ved Darum og Ribe i Sydvestjylland.

For de mange grøfter og afvandingskanaler i marsk-områderne betyder at betydelige arealer udtages som randzoner. Og de tilbageværende arealer vil ofte være så små, at de reelt vil være ubrugelige til landbrugsdrift.

En af de berørte lodsejere, hvoraf over 100 har underskrevet et høringssvar omkring randzonerne, Hans M. Schmidt, Ribe,var vært ved gårsdagens møde. Som mælkeproducent med en udvidelse på vej af bedriften til 402 DE, står han midt i randzoneproblematikken, hvor han kommer til at mangle over 40 hektar jord. Beregninger har vist at for hver 15 hektar jord der udtages til eksempelvis randzoner, vil en bedrift skulle reduceres med 25 malkekøer.

I alt 8100 hektar ved Darum og Ribe marsk vil blive berørt med krav på op til godt 38 procent randzoneareal.

Store konsekvenser
Og at udtagningen har vidtrækkende konsekvenser på store områder i marsken kunne Ulla Tørnæs se ved det efterfølgende besøg på et af de berørte arealer, hvor randzone-udtagningen vil betyde at markområdet vil blive reduceret til en bredde på helt ned til omkring 8 meter – altså ganske små parceller, hvor man knapt vil kunne arbejde med maskiner.

Samtidig kan forhold betyde uligheder, da 5-procents-reglen betyder, at randzonerne højest må udgøre 5 procent af landbrugets areal.

- Det vil kunne betyde, at der vil kunne kræves 4 meter randzone på den ene side og 10 meter på den anden side af en zone, konstaterer Claus Christensen, der generelt savner mere direkte indflydelse hos landmændene på, hvilke områder der skal udtages. Samtidig så han gerne kompensationen hævet fra de nuværende 1.600 – 2.600 kroner pr. hektar til omkring 5.200 kroner.

Forstår kritikken
Claus Christensen erkender, at man fra landbrugets side nok var blevet taget lidt på sengen over, hvor omfattende randzone-udspillet går.

Og Ulla Tørnæs forstår godt kritikken over udspillets udformning og ikke mindst den korte periode for høringssvar. Selv erkender hun, at hun selv nok har været mere optaget af rammevilkår og konkurrencevilkår for landbruget set i relation til Tyskland. Samtidig undrede hun sig over, hvorfor randzoner og vandplaner ikke følges ad.

- Jeg forstår ikke hvorfor man kører randzoner så tæt på vandplanerne, sagde Ulla Tørnæs.

Under alle omstændigheder lovede hun at tage synspunkterne med dels til sin egen ordfører på området, Erling Bonnesen, og dels til fødevareminister Henrik Høegh.

- Det er vigtigt at vi fører en politik, hvor vi sikrer et konkurrencedygtigt landbrug, der er med til at sikre velfærden, slog Ulla Tørnæs fast.