I UDKANTEN: Langeland slås med dårlig økonomi i kommunekassen og høj arbejdsløshed, men øen har nogle kvaliteter, som er værd at stifte bekendtskab med, mener en tilflytter.
Da Steen Mechlenburg for cirka seks år siden flyttede til Tranekær på Langeland, var det først og fremmest øens natur, der fik ham til at rykke teltpælene op fra Svendborg. Han fandt dog hurtigt ud af, at der også var andet at komme efter end den overdådige langelandske natur.
- Jeg troede ikke rigtigt, der foregik noget i Tranekær, fordi byen umiddelbart virker som en museums-soveby. Man ser heller ikke mange mennesker på gaden i Tranekær, men der er en aktiv beboerforening, og der troppede jeg op og fandt ud af, at der bor en masse rare mennesker på Langeland, fortæller Steen Mechlenburg.
- Mange storbymennesker, tilføjer han, har en forestilling om, at Langeland er indbegrebet af bøhlandet, hvor folk er lidt dumme i nakken og sidder inde bag røvbaldegardinerne og peger fingre af folk, der går forbi. Men det er slet ikke tilfældet. Selvfølgelig findes der også skæve eksistenser og bagtalere på Langeland, men det gør der jo alle steder.
Kvaliteter i udkantsområderne
Som andre udkantsområder slås også Langeland med dårlig økonomi i kommunekassen og høj arbejdsløshed, men øen har nogle kvaliteter, som, Steen Mechlenburg mener, må kunne tiltrække folk udefra – ikke mindst de såkaldte 50 plusser, som ofte har en god økonomi og måske ønsker at geare lidt ned på arbejdsfronten.
- Vi er alle sammen ved at blive reduceret til producenter og forbrugere. Det hele handler efterhånden om øget materiel vækst, og vi er ved at glemme nogle andre kvaliteter såsom naturen og nærhed mellem mennesker. Ved at bo i et udkantsområde som Langeland oplever jeg, at folk møder hinanden på en mere varm måde. Langelændere har også en god humor og er meget hjælpsomme. Hvis vi ikke påskønner disse værdier, så ender vi alle sammen med at bo inde i storbyerne optaget af at producere og forbruge, mener Steen Mechlenburg.
- Sådan et samfund, tilføjer han, ønsker jeg ikke at leve i, og sådan er det ikke på Langeland. Her har håndværkerne stadig tid til at sætte sig ned og få en kop kaffe og en sludder om vejr og vind. Det tror jeg ikke, man ret ofte oplever inde i storbyerne mere.
Langeland er landbrugsland
Landbruget er det dominerende erhverv på Langeland med især mange svinebrug, og her ligger der nogle udviklingsmuligheder, mener Steen Mechlenburg, hvis landmændene begynder at tænke i lidt andre baner, og staten er parat til at give en hjælpende hånd.
- Dem, vi konkurrerer med på svinefronten, er lande, hvor arbejdskraften er billigere end her, og den konkurrence kan vi ikke klare i længden. Vi er nødt til at tænke alternativt. Det kunne for eksempel være produktion af kvalitetsfødevarer, for det er en niche på globalt plan, men det kunne også være i form af energiproduktion, påpeger Steen Mechlenburg.
- I Danmark er der cirka 50 biogasanlæg. I Tyskland bliver der opført 50 biogasanlæg om ugen. Den tyske stat går ind og yder 10-årige lån til de tyske landmænd og aftager al energien fra landmændenes biogasanlæg til en ordentlig pris. Vi kunne gøre nøjagtig det samme herhjemme, mener Steen Mechlenburg.
- Hvis landbruget fortsætter i den nuværende retning, hvor banker og andre pengestærke foretagender kan eje og drive landbrug, så bliver Langelands cirka 500 landmænd reduceret til bestyrere af den jord, de tidligere selv ejede, og så kan vi sætte et skilt op ved broen, hvor der står A/S Langelands Landbrug – og der skulle vi nødig ende, mener han.
Øen kan ikke leve af turisme alene
Langelænderen, der har bosat sig ved foden af Tranekær Slot, peger samtidig på, at øen ikke bare kan leve af turisme. De unge børnefamilier er naturligvis meget velkomne, men ifølge Steen Mechlenburg har de unge familier med børn og to fuldtidsjob nok ikke tid til at bo på et sted som Langeland.
- 50-plusserne vil derimod kunne tilføre Langeland nogle ressourcer på forskellig vis. Det er nemlig forkert at tro, at bare fordi 50-plusserne er oppe i årene, så kommer de til at ligge kommunen til byrde. Det passer ikke. De vil fortsat have nogle år, hvor de betaler skat, og mange har en god pension at se frem til, når de en dag forlader arbejdsmarkedet, påpeger Steen Mechlenburg.
- Langeland – og andre udkantsområder – har virkelig noget at tilbyde denne gruppe. Her kan de købe sig et hus til en fjerdedel af prisen i hovedstadsområdet, tilføre lokalområde nogle ressourcer og samtidig nye freden og roen i den skønne langelandske natur, siger Steen Mechlenburg.
- Hvis landbruget fortsætter i den nuværende retning, hvor banker og andre pengestærke foretagender kan eje og drive landbrug, så bliver Langelands cirka 500 landmænd reduceret til bestyrere af den jord, de tidligere selv ejede, og så kan vi sætte et skilt op ved broen, hvor der står A/S Langelands Landbrug, og der skulle vi nødig hen, mener Steen Mechlenburg.
Steen Mechlenburg har været idemanden bag hjemmesiden www.flyttillangeland.dk, som en blandet gruppe af borgere har lavet for at øge bosætningen til øen. Via siden kan interesserede blandt andet kontakte et netværk af folk og høre mere om, hvorfor de bor på Langeland.
Siden rummer også informationer om den langelandske natur og initiativtagerne understreger, at gruppen ikke er påvirket af specifikke kommunalpolitiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, men handler ud fra et ønske om at dele Langeland med andre og gøre øens værdier endnu bedre.
I denne tid sætter Landbrug FYN fokus på nogle af de problemer og udfordringer, som landdistrikterne – eller udkantsdanmark, som det også hedder, står overfor.
I serien har vi foreløbig bragt følgende artikler:
? Tomme landbrugsbygninger oser af forfald
? Fra svinegård til lagerhotel
? Landliv i ensomhedens skygge
? Godt naboskab holder på tilflyttere
? Traktorer i stalden i stedet for køer og grise
Kontakt gerne journalist Ebbe Mortensen på 66 13 46 64 med idéer til artikelserien.