Wessel Doldersum kom til Danmark for 14 år siden. Selvom nye rammevilkår har gjort det sværere at drive landbrug i Danmark, så fortryder han ikke beslutningen.
Når man kører ind i indkørslen til Wessel Doldersums gård Bybjerggaard ved Præstø, er det først og fremmest staldbygningerne, man kommer ind til.
Gården består af tre staldbygninger og en maskinhal, der har ens, grønne facader. Ved siden af maskinhallen ligger et lidt mere ydmygt stuehuse. Her er, hvad der skal bruges. Men stuehuset er ikke luksuriøst, selvom de resterende staldbygninger godt kunne opfodre til det.
Efter en snak med Wessel Doldersum får man en fornemmelse af, at det ikke er uden grund.
- Man skal leve realistisk. Man skal ikke bo i luksus. Jeg har heller ikke brug for store maskiner, som jeg ikke skal bruge til noget, og jeg bygger ikke en ny stald, før mælken nærmest vælter ud af den gamle. Det tror jeg nogle gange, at der er nogen landmænd, der glemmer, siger Wessel Doldersum.
Danmark mindede mest om Holland
Han kom til Danmark fra Holland for 14 år siden. Han overtalte familien til at flytte til udlandet, da han ikke syntes, at han kunne udleve sin visioner hjemme i Holland. Jorden var for dyr på grund af en større befolkningstæthed, og det var ikke de samme muligheder for at udvide.
- Jeg havde også kig på Canada, Australien og New Zealand. Men det blev lidt for definitivt for resten af familien, og så blev det Tyskland, Danmark og Frankrig, jeg skævede til, og umiddelbart mindede Danmark mest om Holland, og det var også der, min kone helst ville hen af valgmulighederne. Så det blev det, fortæller Wessel Doldersum.
Han fortæller, at Danmark var i søgelyset hos hollandske bønder på det tidspunkt, og derfor var der mange, der flyttede hertil.
- Jordpriserne var billige, og der var mange, der havde gjort det, så man følte sig ret sikker på, at det kunne lade sig gøre. Det var en hvis tryghed ved at flytte til Danmark, erindrer han.
Nedslidt ejendom
I dag ejer han 165 hektar og driver i det hele 230 hektar. Det er nok til at lave grovfoder til de 430 malkekøer, som han har stående i staldende.
- Det var en forholdsvist nedslidt ejendom, da vi købte den, men den fungerede godt, der er en rimelig god jord, og det hele ligger samlet. Dengang var der 100 hektar til ejendommen, fortæller Wessel Doldersum.
Han er netop nu i gang med at forberede en udvidelse med en ny stald, så der bliver plads til 540 malkekøer. De cirka hundred ekstra får han fra en tidligere fodermester, som han har aftalt at indgå et samarbejde med. I stedet kommer kvierne over til den tidligere fodermester.
I alt beskæftiger Wessel Doldersum 4 medarbejdere og en på halv tid.
Uden mark-stress
Fokus er stort set kun at passe køerne for Wessel Doldersum og medarbejderne. Høstarbejdet og såningen står maskinstationen for. Men det markarbejde, der kan gøres hen ad vejen, klarer de selv.
- Hvis maskinstationen ikke kan gøre det billigere, så er det noget galt. Og selvom man kan gøre det til samme pris, så er der ikke det pres. Efterårspløjning kan vi selv gøre, fordi det kan man lidt lettere gøre, når det passer ind, siger han.
Det er ganske centralt for Wessel Doldersum, at han ikke investerer ud over sine begrænsninger.
- Der er mange andre landmænd, der hellere vil sparke dæk end se på køer. Men, når det går dårligt, så kan man fyre en medarbejder nærmest fra dag til dag. Du kan ikke fyre den dyre maskine, som du købte sidste år. Det er ikke altid, at man kan mekanisere sig ud af problemerne. Nogen gange er det bare hårdt arbejde, siger Wessel Doldersum.
Den danske gæld
Netop de store maskiner, de dyre udvidelser og den dyrtopkøbte jord – på bankernes opfordring – er det største problem for dansk landbrug lige nu, mener hollænderen.
- Den store gæld er den største trussel. Først og fremmest skal gælden i dansk landbrug ned, ellers kommer vi ikke til at klare os i konkurrencen fremover. Spørgsmålet er, om man blev presset til det, eller om det er ens egen skyld, at man er gældsat i dag? Samfundet var inde i en alt for optimistisk periode på det tidspunkt, og man kunne få lov til at købe alt til hvilken som helst pris. Vi kunne også få lov af banken til at købe jord til 270.000 kroner, men det sagde vi nej til, fortæller han.
Klager ikke
Og det er nok en af årsagerne til, at Wessel Doldersum og familien møder krisetiden med oprejst pande.
- I forhold til så mange andre, så skal vi ikke klage. Hvis man ikke kan klare sig, så har man taget nogle forkerte beslutninger, siger han og fortsætter.
- Det er vigtigt, at man hele tiden fokuserer på omkostninger. Det er dem, der æder overskuddet. Hvis mælkeprisen kommer op, så er de der alle sammen til at æde prisstigningerne.
Lære noget af Holland
Han har altid haft den samme kvægrådgiver både i Danmark og i Holland. Kvægrådgiveren kommer fra Holland og har fulgt ham i 35 år. Nu kommer han og besøger Wessel Doldersum tre-fire gange om året.
- Det er ikke nødvendigvis, fordi han er den bedste, men jeg har bare ikke fundet nogen, der er bedre. Den dag, jeg hører om det, så skifter jeg også. Det er vigtigt altid at stille de bedste hold, siger han.
I finanssektoren kan Wessel Doldersum dog godt se en væsentlig forskel på Holland og Danmark. I Holland skal man finansiere sig selv i langt højere grad. Skal man optage et lån, så skal man – i øvrigt ligesom i Tyskland – selv komme med en større procentandel af beløbet, end man behøver i Danmark.
- Det betyder, at udviklingen ikke går så hurtigt, men til gengæld, så har de heller ikke fået ligeså stor gæld, som man har fået i dansk landbrug. Det har været mere realistisk, siger han.
Landbrugsstøtte
Og det bringer hollænderen frem til et nyt emne. Landbrugsstøtten. Fra hans synspunkt virker det helt skævt, at danskerne og landbruget har argumenteret for at afskaffe landbrugsstøtten.
Der er stor gæld og nogle stramme miljøkrav, og ifølge ham skal landbrugsstøtten opfattes mere som en kompensation for de sværere konkurrencevilkår end et problem for dansk landbrug.
- Det store problem de sidste tre-fire år er, at folk ikke har set længere frem end deres egen levetid. Danskerne vil afskaffe landbrugsstøtten, selvom det er os, der er allermest forgældede på ejendommen i hele Europa. Danmark har været for dyrt et land at drive landbrug i de seneste år. Det er ikke her, man har tjent penge. Landbrugsstøtten er noget af den kompensation, som vi får ved at drive landbrug i et meget reguleret samfund, mener Wessel Doldersum.
Aldrig fortrudt
Han har aldrig fortrudt skiftet til Danmark, og selvom han indrømmer, at de danske politikere strammer nettet omkring landmændene, så klager han ikke, og synes generelt, at Danmark er et godt sted at dyrke landbrug.
- I Danmark er politikerne gode til, hvis der opstår et problem i dag, så skal der lovgives om det i morgen. Der kunne de godt tænke lidt mere over konsekvenserne engang i mellem, siger han.
Årsagen til, at han alligevel ikke klager, handler også om, at han har taget aktivt stilling til, at han vil dyrke landbrug i Danmark.
- Jeg tror når man rejser ud, så har man besluttet sig for, at ville det på en anden måde. Det sætter tingene i perspektiv, når man aktivt flytter til et andet land for at drive landbrug. Man skal ikke flygte fra reglerne. Man bliver bare indhentet af dem på et tidspunkt. Dengang jeg flyttede fra Holland, der var det strammere end i Danmark, men nu er det nærmest omvendt, siger han og fortsætter.
- Det var 100 procent den rigtige beslutning, vi tog. Jeg har ikke fortrudt det en eneste dag. Det var en god beslutning helt sikkert. Vi er blevet integreret i samfundet, og vi er godt tilfredse her. Det er også her, at vi har fået vores netværk, så nu flytter vi ikke tilbage til Holland, siger han.