Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og selvom det kan være svært at se, hvad en økonomisk krise skal gavne med i et landbrugserhverv, så har den forrige landbrugskrise trods alt betydet en bæredygtig nicheforretning for Tvedemosegaard.

Indehaver Jens Christian Hansen er opvokset på gården, der ligger ved byen Snesere tæt ved Lundby på Sydsjælland. Hans forældre startede med at producere svin, men da de i sin tid oplevede at købe for dyrt og sælge for billigt, besluttede de sig for at prøve noget andet.

De begyndte at producere svampe.

- Vi havde læst om det i en avis, og prøvede det. Vi begyndte med at lave svampene på det gylle, vi havde fra vores produktion. Dengang var vi over 100 svampeproducenter i Danmark, men nu er vi kun tre tilbage, fortæller Jens Christian Hansens mor, Grethe Hansen, der stadig har sin daglige gang i virksomheden.

Nu har næste generation taget over, og produktionen er øget fra 30 ton til 1.000 ton. Jens Christian Hansen og hustruen Kirsten Hansen driver i dag Tvedemose, mens Jens Christian Hansens bror og dennes hustru supplerer med produktion af specialsvampe på en gård i nærheden.

Nye idéer
Landbrug ØST er taget på besøg på Tvedemose for at se virksomheden og se, hvordan man dyrker svampe på en af Danmarks tre tilbageværende svampeproduktioner.

Og Jens Christian Hansen begynder rundvisningen i afdelingen for de mere specielle svampe.

- Ligesom i resten af landbruget bliver vi nødt til at finde på nye idéer, hvis vi skal overleve det pres, der kommer fra østlandene. Alle vores ansatte er danske, og mens vi skal give 200 kroner i timen, så skal vores konkurrenter kun af med 25 kroner i timen, det kan vi ikke følge med i, så vi bliver nødt til at satse på kvalitet i stedet for pris, siger Jens Christian Hansen.

Specialsvampe
Derfor har Tvedemose også allerede markeret sig som de første med flere tiltag. For cirka 10 år siden begyndte de at producere såkaldte Enoki-svampe, som de første i Europa. Det er en oprindeligt japansk svampeart, som de tog på studietur til Japan for at lære at dyrke.

Jens Christian Hansen viser dem frem sammen med de øvrige specielle svampearter, de dyrker på nabogården, hvor hans bror og svigerinde bor. Enoki, Kejserhatte og Bøgehatte.

Svampene bliver opdyrket i små plastikflasker, hvor savsmuld forrådner og tilsættes svampespore. De specielle svampe tager længere tid at gro, og er derfor også en eksklusiv vare.

Eksempelvis står Enoki-svampen først i otte uger i flaskerne, før frugtlegemerne viser sig. Men når så først frugtlegemet er dannet, går det stærkt. Derfra tager det cirka halvanden uge, inden svampene er modne til at høste.

Specialsvampene bliver dyrket økologisk og bliver foruden til den danske detailhandel og en gros også solgt til gourmetrestauranter rundt omkring i Europa.

- Vi kan mærke, at der begynder at komme efterspørgsel efter de mere specielle svampe nu. Folk vil godt betale lidt ekstra for at få kvalitet i weekenden, siger Jens Christian Hansen, der dog gerne erkender, at det har været et marked, der har været svært at løbe i gang.

Mere convenience
Til trods for de specielle svampearter så er Tvedemose først og fremmest champignonproducenter. De var de første i Danmark og en af de første i Europa, der investerede i en maskine, der kan skære champignonerne i skiver.

Det er endnu en ting, som Tvedemose gør for at skille sig ud fra konkurrenterne østpå. Og det har vist sig at være en god investering.

- De slicede svampe udgør 30 procent af vores omsætning i dag – og 50 procent af vores indtjening. Det handler om at skabe en merværdi, hvis vi skal kunne klare os. Vi lever på fuldstændigt markedsdrevne vilkår, og kan ikke ligesom eksempelvis svineproducenter være sikker på, at vi kan afsætte vores varer. Derfor skal vi hele tiden finde på noget nyt, så kæderne vælger os, siger Jens Christian Hansen.

Tvedemose afsætter, med Jens Christian Hansens ord, til alle andre end Coop. Det vil sige alt fra Netto over Superbest til catering-firmaer, der får svampene i store poser i stedet for de almindelige bakker, som vi kender dem fra supermarkederne.

En gang om året er det således knald eller fald for firmaet, der prisfastsætter deres produkter for et år ad gangen sammen med eksempelvis Dansk Supermarked, der ejer blandt andet Netto og Føtex-butikkerne.

Produceres på hestemøg 
Champignoner dyrkes året rundt og cirka hver uge sætter Tvedemose gang i en dyrkningscyklus.

De bliver produceret på hestemøg, fordi der findes høj andel af halm i rideskolernes møddinger. Når hestemøget ankommer, bliver det fugtet med skyllevand fra produktion, og gæringsprocessen bliver fremskyndet. Herfra kommer det igennem en lang gang, hvor der bliver tilsat svampespor, og herefter lagt ind i klimarum, der nøjagtigt regulerer temperatur og fugtighed efter det behov, der er for at svampene formere sig på den rette måde.

- Vores job består i at efterligne naturens gang. Det, der sker her, er det samme, som sker i skovbunden. Vi fremskynder det bare. Eksempelvis herinde hvor man kan forestille sig, at det er ligesom, hvis man graver sig en meter ned i skovbunden, fortæller Jens Christian Hansen, mens han står i et rum, der er både ganske fugtigt og med lummer varme.

Indtil videre er det dog stadig de 27 fastansatte, samt skoleelever i weekenden, der tager sig af at få plukket langt størstedelen af de 1.000 ton svampe, de producerer årligt.