I UDKANTEN: - Jeg har set så mange tomme stalde, som bare står og forfalder. Det går utrolig stærkt og ser ikke godt ud, siger Kim Nielsen, som forlod landbruget – men ikke gården – for fem år siden.
Tomme landbrugsbygninger må ikke stå og forfalde. De skal bruges til noget. Det mener Kim Nielsen, som for fem år siden sagde farvel til landmandslivet for at gøre barndomsdrømmen om at blive elektriker til virkelighed.
- Jeg har set så mange tomme stalde, som bare står og forfalder. Det går utrolig stærkt og ser ikke godt ud. Derfor var det vigtigt for mig at finde noget andet at bruge bygningerne til, da jeg stoppede som svineproducent i 2006, fortæller Kim Nielsen, der netop har fået svendebrev som elektriker.
Da Kim og Randi Nielsen i 1990 købte Sydlig Skærgård ved Nørreby på Nordfyn, stod der køer i staldene, men i forbindelse med overtagelsen blev de lavet om til svineproduktion. I 1996 købte Kim Nielsen også sine forældres gård, der ligger tre kilometer fra Sydlig Skærgård, og han drev herefter de to gårde frem til 2006.
- På det tidspunkt havde vi 180 søer, og det var alt for lidt, siger den tidligere landmand.
Nye udfordringer
I 2006 får Kim Nielsen et tilbud, som han ikke kan sige nej til. Den elektriker, som Kim Nielsen altid har benyttet, og som kender hans barndomsdrøm, skal bruge en voksenlærling og tilbyder Kim Nielsen pladsen.
- Det første, jeg tænkte, var, at det kunne jeg ikke med to gårde og en mand ansat. Men det var en chance, jeg ikke kunne sige nej til. Så efter en del overvejelser slog jeg til – og det har været fantastisk, fortæller den nyuddannede elektriker.
Da Kim Nielsen tog hul på læretiden, solgte han sit fødehjem, men stod fortsat med nogle udfordringer på Sydlig Skærgård, som ligger smukt placeret ud til Nærå Strand, der er et beskyttet naturområde: Hvad skulle de gamle staldbygninger bruges til, når de ikke længere skal huse en svineproduktion?
- Jeg skulle finde på noget helt andet, og det blev et lagerhotel, fortæller Kim Nielsen.
Venteliste til lagerhotellet
Beslutningen om at lave de tidligere svinestalde om til lagerhotel betød, at alt inventaret blev revet ned. Derefter blev der isoleret og støbt nye gulve med gulvvarme overalt i de gamle staldbygninger.
- Når vi en gang skal sælge ejendommen, bliver der aldrig landbrug mere. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre med beliggenheden, så tæt på fjorden og i et beskyttet naturområde. Det bliver nok en eller anden form for småindustri, der rykker ind i bygningerne, og så tror jeg, at plane gulve og gulvvarme vil tiltale potentielle købere og være et godt udgangspunkt for forskellige former for virksomhed, siger Kim Nielsen.
Lagerhotellet, der omfatter 400 kvadratmeter, har siden vist sig at være en rigtig god ide, selv om Sydlig Skærgård nærmest ligger som den sidste forpost ud mod havet i et åbent og forblæst landskab.
- Det er gået rigtig godt. Der er fuldt hus. Alle rum er lejet ud, og jeg har endda en lille venteliste, fortæller Kim Nielsen, der har lagerrum i størrelsen to kvadratmeter og opad. Det er fortrinsvis private, som lejer sig ind på lagerhotellet, det kan for eksempel være i forbindelse med flytning og ombygning eller længerevarende ophold i udlandet.
Hensyn til lokalområdet
Da Kim Nielsen gik i gang med at omdanne de tidligere svinestalde til lagerhotel, fik han en henvendelse fra landboforeningen Centrovice, som var begyndt at rådgive landmænd, som stoppede med landbruget.
- De syntes, at lagerhotellet var en god ide, men vi havde også en svinestald mere, som vi skulle finde på noget at bruge til. I første omgang havde vi egentlig tænkt, at det bare skulle være et festlokale til ungerne, men det endte med, at bygningen blev indrettet til konferencerum, fortæller Kim Nielsen.
Konferencelokalet har dog ikke fået samme succes som lagerhotellet. Der mangler overnatningsmuligheder, og Kim og Randi Nielsen vil ikke leje lokalerne ud til almindelige familiefester, fordi det ville være at gå det lokale forsamlingshus i bedene, og det ønsker de ikke.
- Forsamlingshuset er et samlingspunkt i lokalområdet, og dem vil vi ikke konkurrere med. Vi er jo i samme båd som andre landdistrikter. Vi har en brugs, der kæmper for at overleve, vi har en skole, der er lukningstruet, og vi har en fodboldklub, som også har svære vilkår. Hvis de forsvinder, bliver vi for alvor en del af udkantsdanmark, siger Kim Nielsen.
- Men det er jo nok den vej, det går alligevel, frygter han.
Da Kim og Randi Nielsen fik deres to piger, der i dag er 14 og 18 år, fik Randi Nielsen også lyst til at være mere hjemme på bedriften. Derfor stoppede hun som sygeplejerske og fik indrettet et lokale til zoneterapi i den samme bygning, hvor der i dag også er konferencerum.
- Det var det helt perfekte, fordi jeg gerne ville være tæt på børnene, mens de voksede op, og samtidig også være lidt med i landbruget herhjemme, fortæller Randi Nielsen, der nu har lukket klinikken for en måned siden for at gå i gang med en helt ny uddannelse.
- Pigerne er jo blevet store, og da Kim tog ud på arbejdsmarkedet, syntes jeg pludselig, at jeg fik lidt for meget tid alene herhjemme, fordi klinikken ikke gav fuldtidsarbejde. Der skulle ske noget mere. Derfor er jeg nu startet som farmakonomelev på Bogense apotek, fortæller Randi Nielsen efter 14 gode år som zoneterapeut.