Minister besøgte baglandet

Slut med udtrykket »Udkantsdanmark« og ind med »Baglandet«. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg lagde ikke skjul på, at hun er godt og grundig træt af at tale om Udkantsdanmark, da hun i går besøgte Arlas mælkepulverfabrik Arinco i Videbæk og senere aflagde bedriftsbesøg hos svineproducent Asger Krogsgaard ved Ringkøbing.

Det var SALA - Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, der havde inviteret beskæftigelsesministeren til et besøg og indsigt i de udfordringer og muligheder Udkantsdanmark - eller baglandet - står med.

- Det er vigtigt med et godt bagland for at få tingene til at fungere. Derfor foretrækker jeg den betegnelse, sagde Inger Støjberg, der efter besøg og gennemgang på Arinco og efterfølgende bedriftsbesøg i Ringkøbing, var blandt indlægsholderne ved det efterfølgende debatmøde hos Vestjysk Landboforening i Ringkøbing.

Hun benyttede lejligheden til at slå et slag for regeringens plan og målsætning for bedre uddannelse af ikke mindst de unge set i lyset af, at der ifølge fremskrivninger om bare få år vil blive massiv mangel på arbejdskraft.

Energiafgifter og biogas
Uddannelse var dog ikke hvad, der står øverst på landbrugets og eksempelvis Arlas ønskeseddel.

Bestyrelsesformand i Arla, Ove Møberg, fremhævede at det først og fremmest er høje danske omkostninger kombineret med energiafgifter, der gør det sværere for Arla at konkurrere på verdensmarkedet. For i en presset konkurrencesituation er øgede energiafgifter i form af blandt andet en fedtafgift ikke det, der er brug for overhovedet.

- Sammen med mangel på kvalificeret arbejdskraft og et højt omkostningsniveau gør det svært at tro på, at vi skal udvide i Danmark, sagde Ove Møberg

Forretningsudviklingsdirektør i Arla, Kristian Eriknaur gennemgik den situation Arla står i, både med de kommende fedtafgifter, men også den målsætning man har om at reducere sin CO2-mængde med 25 procent frem mod 2020.

Et mål, der skal nås ved brug af biogas, hvor man blandt andet planlægger en biogasfabrik tæt på Arinco baseret på en leverandørforening med biomajs og gylle. En fabrik til 350 mio. kroner  man skønner vil skabe 5 - 9 arbejdspladser direkte og en effekt yderligere med 25 personer i vognmandsbranchen.

Uddannelse og albuerum
Et arbejdsmarked hvor der i de kommende år kun vil komme én ung person på arbejdsmarkedet for hver to ældre der går på pension. Det er ifølge Inger Støjberg den udfordring Danmark står overfor og som det vil kræve en stor indsats at få løst uden tab af arbejdspladser og velfærd.

Hun slog dog samtidig fast, at det fortsat fremover bør og skal være arbejdsmarkedets parter, der skal bestemme hvilke regler og overenskomster, der skal gælde i Danmark - ikke politikerne. Samtidig tror hun den danske model på arbejdsmarkedet er den mest optimale

- Det er vigtigt fortsat at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed. Et krav om en mindsteløn fra os ville være gift for arbejdsmarkedet. Det skal politikerne ikke blande sig i, sagde Inger Støjberg, der ikke mindst fremhævede landbruget som et godt eksempel på, hvordan arbejdskraften kan sikres via Mellem- og især Østeuropa.

- Og ja, der er højere omkostninger i Danmark og rammevilkår der gør, at der nok er nogle ting, vi ikke skal producere, tilføjede beskæftigelsesministeren, der dog samtidig understregede, at uddannelse samt mere albuerum i yderdistrikterne kan trække i den positive retning, og vil blive helt afgørende fremover.

Og mens uddannelsesniveauet især skal hæves blandt de unge, handler det øgede albuerum blandt andet om de lempelser af planloven, der gør det lettere for ikke mindst yderområderne at skabe vækstmuligheder.

I forbindelse med debatten og spørgerunden efter indlæggene efterlyste flere en form for positiv særbehandling af yderområderne, der ofte ikke har store universiteter og førende virksomheder at trække på. Et synspunkt Inger Støjberg sagtens kunne forstå, men dog ikke ville afgive konkrete løfter om.