Regnvejret der aldrig synes at stoppe, får også konsekvenser til næste års høst, fortæller Otto Bramsen, planteavler ved Sorø.
24. august sidste år var planteavler Otto Bramsen helt færdig med at høste på sine 400 hektar.
I år er han knap nok kommet i gang. Det fortæller han til Effektivt Landbrug, der i går har gjort stop på sin høst-tour på Nordruplund på Vestsjælland, et gods som er ejet af stiftelsen bag Sorø Akademi, men hvor Otto Bramsen er forpagter af jorden.
Regnen pisker ned, som den har gjort så mange gange før, og i de tomme lagerbygninger, er smede ved at sætte kalorifere-blæsere op, så man har nok kapacitet til at kunne tørre al den meget våde korn, der formentlig snart vil kunne komme ind.
- Vi har fået 110 millimeter her i august. Det har regnet hver anden dag. Vi har kun tærsket i tre dage indtil videre, siger Otto Bramsen.
20 hektar hvidkløver er blevet høstet med et udbytte på 1.100 kilo pæn råvare pr. hektar, og mandag eftermiddag og aften gik man om bord i rapsen og tærskede 15 hektar af de i alt 55 hektar.
- Det var en våd raps med mellem 13-15 procent vand og et udbytte på cirka 4 ton pr. hektar. Og det var sådan rent udbyttemæssigt da også tilfredsstillende, siger Otto Bramsen, der dog også fortæller, at da tærskeren efter høsten skulle rengøres, skulle der bruges næsten lige så lang tid på at rengøre denne som på at høste, da den var så våd.
Han fortæller, at selvom rapsen står fint, så er den dog også begyndt at spire i skulpen. Det har han aldrig set før.
- For raps betyder det dog ikke så meget, siger han.
Koster 4-5.000 pr. hektar
Otto Brahmsen fortæller, at han også har noget græsfrø liggende på skår, noget der hedder hvene, som bliver sent modent.
- Den har ligget på skår i 14 dage nu, men har på intet tidspunkt været tørt. Vi er nu begyndt at køre for at skårløfte det, så det kan få noget vind under sig. Ellers ligger det og rådner. Det så faktisk rigtig fint ud, men nu er der nok gået 50 procent af udbyttet, lyder det.
Han skønner, at det våde vejr giver ham ekstraomkostninger på 4-5.000 kroner pr. hektar for hvenegræsset.
- Det er jo rigtig ærgerligt, for det, vi bruger af ekstraomkostninger, det er jo det, som vi lever af.
20 arbejdsdage forude
Otto Brahmsen skønner, at der når det engang holder op med at regne, vil det tage 15-20 dage at få høstet resten. Vel og mærke 15-20 dage med solskin.
- Og det får vi jo ikke. Nu går vi jo de korte dage i møde med høj luftfugtighed og natdug, måske lav vindhastighed også. Det er opad bakke. Men sådan er det jo at være landmand. Du aner ikke, hvordan vejret er, siger Otto Bramsen.
I alt er de to mand til at klare de 400 hektar, og på en normal høstsæson, så er der i disse dage rigtig travlt. I år er der så udsigt til ekstremt travlhed. De to mand skal nemlig også sørge for at flytte kornet, der skal tørres, og så der bliver plads til næste. På en normal høst bliver 30 procent høstet tørt, men i år er alt vådt.
- Det giver en masse intern transport, og vi kan ikke gå ud at finde nye gode folk nu, der også er i stand til at køre de store maskiner. Vi har så forfærdelig meget arbejde forude, lyder det.
Næste års afgrøder bliver også næsten umulig at nå at gøre klar til.
- Vi skulle jo så 40-50 hektar med vinterraps, men der, hvor det skal sås, der står korn, der ikke er høstet. Vi skulle så rajgræs i renbestand her i efteråret, men de marker er heller ikke høstet. Og med at få opfyldt reglerne om efterafgrøder er vi jo i sagens natur også bagefter.
Inden på fredag skal landmænd ifølge den nye gødskningbekendtgørelse have etableret sine efterafgrøder, hvis de skal tælles med. Landbrug & Fødevarer har dog søgt Plantedirektoratet om dispensation og udsættelse i 14 dage på grund af regnen.
- Og det tager jeg meget roligt. Selvfølgelig får vi den dispensation. Alt andet er helt tåbeligt.
Som i 2001
Den erfarne planteavler fortæller, at han har prøvet et ekstremt regnvejrsår som dette før. 2001 var næsten magen til, fortæller han.
- Her fik vi høstet i meget våd og meget spiret jord. Vi var først færdige med at høste 28. september. Det var ikke sjovt. Vores tørrerier og elevatorer er slet ikke gearet til sådan noget, siger han.