Danmarks Naturfredningsforenings direktør, René la Cour Sell, vil under ingen omstændigheder trække den udtalelse tilbage, som Bæredygtigt Landbrug har stævnet ham for.
Som vi kunne skrive i gårsdagens avis, så ruller sagen mellem Bæredygtigt Landbrug og Danmarks Naturfredningsforenings direktør René la Cour Sell stadigvæk.
Bæredygtigt Landbrug har stævnet direktøren for injurier tilbage i maj måned idet, han flere gange havde sagt, »at der er lukket 300-400 vandboringer de senere år på grund af landbrugets sprøjtegifte.«
En udtalelse som René la Cour Sell nu over for Effektivt Landbrug understreger, at han står ved, men som Bæredygtigt Landbrug kalder for udokumenteret og usand. Dermed tyder alt på, at parterne en dag skal stå over for hinanden i byretten i Roskilde, hvor sagen er anlagt.
- Den her udtalelse er jo ikke noget, som jeg bare siger ud af den blå luft. Det er en udfordring, som man har kæmpet med i rigtig mange år, siger René la Cour Sell.
Lidt vanskeligt at opgøre
Han medgiver, at det selvfølgelig er en lille smule vanskeligt at opgøre, hvor de pesticider, som man finder i det danske drikkevand kommer fra. Om de kommer fra landbruget, fra private haver eller fra dengang hvor kommunerne brugte en masse pesticider langs veje.
- Men faktum er at 90 procent af de pesticider, der sælges til samfundet bliver solgt til landbruget. Derfor er det også en rimelig antagelse, at hovedansvaret fra pesticiderne i drikkevandet, de kommer fra landbruget, siger René la Cour Sell.
Direktøren synes, at det er en tåbelig diskussion, om det er lidt mere eller mindre af pesticiderne, der kommer fra landbruget frem for andre steder.
- Jeg holder fast i min udtalelse. Den understøttes af en hel masse undersøgelser. For eksempel DMU's rapport, den der har nummer 750 fra 2009, hvor man taler om, at der fra midten af halvfemserne er lukket 100-150 drikkevandsboringer om året, siger han og fortsætter:
- Og så er det rigtigt, at det kan være svært at gøre op, hvor mange af disse boringer, som er lukket af landbruget, men drikkevandsboringerne ligger som regel ude i nærheden af skov og land. De ligger ikke inde i byerne. Jeg synes, at det er en meget akademisk diskussion, om man nu siger, at der er lukket 3-400 boringer på grund af landbruget eller om der er lukket 200 eller 600 boringer, siger René la Cour Sell.
Han fæstner sig ved, at han også bruger udtrykket »senere år« i den udtalelse, som han er stævnet for, for hvor mange år er det egentlig.
- Vi tager da mægtig gerne denne akademiske diskussion i retten, hvis det er det, der skal til, men vi synes, at det er noget pjat. Jeg synes, at man meget hellere skulle holde fast i den fornuftige dialog, som vi synes, at det mester af fødevareerhvervet har.
- Her erkender, man, at der er problemer, og man er villig til at indgå i en dialog og se på, hvordan man kan løse dem. Stævninger tværtimod er en pokkers ærgerlig dialog-form, siger han.
Udsat for trusler
René la Cour Sell fortæller, at sagen startede med, at han først fik et brev om, at de udtalelser, som han var kommet med, skulle han trække tilbage ellers ville Bæredygtigt Landbrug stævne ham.
I starten var tre ting, som han skulle trække tilbage. Den ene ting var, at han havde sagt, at landbruget producerede uansvarligt. Den anden ting var, at landbruget producerede med stor skade på naturen. Den tredje ting var så det her med vandboringerne. Bæredygtigt Landbrug trak dog de to første krav om tilbagekaldelse af udtalelser tilbage inden stævningen.
- Samtidig med det, så fik jeg en hel masse anonyme opkald fra nogle, som truede mig med bål og brand og med, at de ville tømme gyllevognen i min have og så videre. Jeg så lidt den trussel om stævning i samme kategori, siger Rene la Cour Sell.
Det skulle dog vise sig ikke at være tilfældet. Stævningen kom altså i maj.