»Jo flere afgrøderester på jorden efter høst, jo større risiko for spredning af svampesygdomme til vinterhveden. Og sygdomsangrebene reducerer udbyttet og øger behovet for kemisk bekæmpelse«.

Sandheden bag denne tese, og den heraf følgende nytte af at foretage stubknusning for at fremme omsætningen af stubrester i jorden, er gennem et treårigt forskningsprojekt blevet undersøgt af forskere ved det svenske JTI - Institutet för jordbruks- och miljöteknik.

Stubknusning øger nedbrydningen af stubrester i jorden, men forskere kunne ikke påvise, at denne proces førte til sundere afgrøder eller større dækningsbidrag.

Anstrengte sædskifter
- Vi kan derfor ikke anbefale stubknusning som noget, man altid bør gøre, siger JTI-forsker Gunnar Lundin.

- I praktisk dyrkning, hvor man ikke har smittespredning mellem forsøgsparceller kan udfaldet blive mere fordelagtigt, ligesom det kan være tilfældet i vintre med kraftige angreb af sneskimmel, som vi netop har haft i Mellemsverige den seneste vinter.

Den driftsøkonomiske udvikling i svensk korndyrkning har medført mere anstrengte sædskifter med vinterhvede som den dominerende afgrøde.

Øverlig bearbejdning
For at reducere omkostningerne til jordbearbejdning tilpasses metoderne ofte, så en stor del af afgrøderesterne havner i det øverste muldlag. Derved øges risikoen for svampesygdomsangreb og den deraf følgende øgede brug af planteværnsmidler.

Stubben, som jo ikke passerer mejetærskerens halmsnitter, kan være svær at nedbryde. I særlig grad, hvis der køres med høj stub for at øge mejetærskerens kapacitet.

I projektet, som blev udført af JTI i samarbejde med Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Jordbruksverkets växtskyddscentral i Uppsala samt Hushållningssällskapet i Uppsala, ville man undersøge, hvordan forskellige jordbearbejdningsmetoder påvirker skadegørere, først og fremmest bladpletsyge i vinterhvede.

Smitte mellem planter
I forsøgsleddene, hvor der indgik traditionel pløjning og skrælpløjning samt dyb og overfladisk stubbearbejdning, blev det undersøgt om resultaterne bliver bedre, hvis stubben først knuses.

- Forekomsten af hvedens bladpletsyge i forsommeren stemte godt overens med mængden af stubrester i jordens overflade. Det vil sige færre angreb i de pløjede forsøgsled end i de dybe konventionelt stubbehandlede, som igen havde færre angreb end de øverligt behandlede, siger Gunnar Lundin.

I slutningen af juli var disse forskelle delvist udjævnede. Forklaringen på dette er, ifølge forskerne, at senere smittespredning fortrinsvis sker mellem planterne i den nye afgrøde og ikke i samme grad fra afgrøderesterne. Desuden kan der forekomme smittespredning mellem forsøgsparcellerne.

Undersøgelsen er finansieret af Stiftelsen Lantbruksforskning, Rekordverken Sweden AB, og Väderstad-Verken AB. Den publiceres i JTI:s rapportserie Lantbruk & Industri nr. 393 og kan downloades fra JTI’s hjemmeside.