Seneste majssåning nogensinde på Gjorslev Gods

Det er ikke mere end et par uger siden, at de sidste af i alt 110 hektar majs til ensilering blev sået på Gjorslev Gods på Stevns. Generelt har forårsarbejdet været forsinket med omkring 14 dage i forhold til et normalt år i dette område af Sjælland.

- Vi har aldrig før sået majs så sent. Da vi havde sået vårbyggen og skulle have fortsat med majsen i begyndelsen af maj, fik vi nattefrost, så jorden var alt for kold til majssåning. Siden fik vi regn i flere omgange, så det trak ud med at få sået de sidste majs, der er af sorten Aastar, fortæller driftsleder på Gjorslev Gods, Anders Hansen.

- Jeg har det ikke særligt godt med, at vi er blevet så sent færdige med majssåningen. Men er vi bare heldige at få en god vækstsæson, kan vi heldigvis stadig godt nå at få et godt udbytte alligevel, tilføjer driftslederen.

Majsen bredsås
Siden 2004 er man i øvrigt gået sine helt egne vegne med hensyn til majsdyrkning på det østsjællandske gods. Majsen bliver bredsået med en almindelig såmaskine, et 6,0 meters Amazone rotorsæt, som godset selv har påmonteret en ammoniaknedfælder.

- Tidligere havde vi en majssåmaskine. Det har imidlertid givet en rationaliseringsgevinst, at vi kan så majs med den samme maskine, som vi bruger til de øvrige afgrøder. Endelig sparer vi typisk et par arbejdsgange i forbindelse med etableringen af majsen, da vi harver, sår og nedfælder flydende ammoniak i samme arbejdsgang, forklarer Anders Hansen.

Fagfolk betænkelige
- Inden vi tog springet og begyndte at bredså majsen, tog vi kontakt til fagfolkene i Skejby. De troede ikke på ideen og mente, at vi risikerede en udbyttenedgang på op til 10 procent. Vi besluttede os for at prøve alligevel og har siden høstet imellem 10.000 og 14.000 foderenheder pr. hektar, så vi fortsætter med at bredså majsen, siger han og fortsætter:

- Udover til majsen bruger vi også flydende ammoniak til vårbyggen. Jeg synes, det er en god kvælstof-kilde, hvor kvælstoffet frigives over en længere periode i vækstsæsonen. Desuden er flydende ammoniak rationelt at arbejde med. Det indeholder 82 procent kvælstof, så der ikke skal håndteres så store mængder. Og så kan vi have med til et større areal ad gangen.

Ærter med udlæg
Gjorslev Gods har blandt andet også knap 50 hektar ærter med udlæg af henholdsvis engrapgræs og lucerne. Ærterne skal høstes som helsæd, som godsets 300 malkekøer ifølge erfaringen kvitterer godt for.

- Når vi tager ærterne som helsæd, falder høsten jo lidt tidligere. Herved får udlægget af engrapgræs lys og luft, så det kan komme i gang med at vokse. Faktisk er det den bedste måde at udlægge engrapgræs og andre frøgræsser på, understreger Anders Hansen.

Også de ærter, hvor der er sået udlæg af lucerne, tages som helsæd til malkekøerne. Dét giver et godt foder, da der er tale om en blanding af ærtehelsæd og lucerne, fordi lucernen har nået en vis størrelse på høsttidspunktet.

I de fleste år vokser lucernen efter høsten af dæksæden så meget, at der kan tages et slæt om efteråret. Udover etableringsåret tages der årligt tre-fire slæt i lucernen i tre år.

forud for hvede
- Vi udlagde de første arealer med lucerne i 2007. De skal pløjes op til efteråret, og jeg forventer en stor forfrugtsværdi forud for hvede. Som kvægfoder udmærker lucerne sig ved sit høje proteinindhold og ved at tilføre foderrationen struktur. Desuden er lucerne uhyre tørkeresistent, da dens rodnet når fire meter ned i jorden, forklarer driftslederen på Gjorslev Gods.

Den lange og hårde vinter fik den noget usædvanlige konsekvens, at gæs fra Møllesøen, der ligger på godsets jorder, benyttede lidt af en vinterrapsmark, der ligger ned til søen, som spisekammer. Cirka fire af de i alt 110 hektar vinterraps af sorten Excalibur var så ødelagt, at de blevet pløjet ned, hvorefter der blev sået majs i stedet.

Rapsen tegner lovende
De øvrige vinterrapsarealer, der netop har fået en svampesprøjtning med midlet Cantus, tegner lovende.

Også de godt 300 hektar vinterhvede af sorten Tabasco, står pænt, men trænger tydeligvis til noget varme, inden der kan komme mere gang i væksten.

Modsat en del andre steder er udvintringen i vinterhveden ubetydelig. Faktisk er der kun nogle pletter, der er udvintret, langs hegn og de steder langs vejene, hvor kommunen i vinter skubbede store dynger sne ind over markerne.

Der er i alt cirka 885 hektar under plov på Gjorslev Gods. Markplanen rummer blandt andet også godt 20 hektar strandsvingel og et tilsvarende areal med solbær.