Historien gentager sig: Finansverdenen forudså ikke den seneste økonomiske krise, og nu vil den ikke erkende, at vi styrer direkte mod deflation, mener cheføkonom.
Renten og væksten er nu så lav, at vi er tæt på deflation. Et nyt fald i industriråvaremarkedet i USA, herunder aktiemarkedet, vil skubbe landet ind i et deflationsscenarium, og dermed vil Europa hurtigt følge efter.
Forudsigelsen kommer fra cheføkonom i LandboSyd og markedsanalytiker i AgroMarkets, Jens Schjerning.
- Vi styrer direkte mod deflation. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan vende nu, sagde han i går under et foredrag i landboforeningen Gefion i Sorø.
Jens Schjerning tror på yderligere rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank, ECB, i den kommende tid. Rentesænkningerne skal i givet fald være med til at redde en syg økonomi.
- Problemet er statsgælden i USA og Europa, der sammen med en lav vækst truer det opsving, som vi alle håber på, sagde Jens Schjerning.
Cheføkonomen mener, at store økonomiske hjælpepakker blot udskyder problemerne – de løser dem ikke.
Kriseforløb
- Der er kun én løsning på krisen: At staterne nedbringer gælden, sagde Jens Schjerning, der på den baggrund forudser, at fremtiden for mange borgere bliver længere arbejdstider og højere skatter.
Jens Schjerning undrer sig over, at den finansielle verden ikke taler højt om deflationsscenariet.
- Finanssektoren vil ikke erkende, at risikoen for deflation er høj, ligesom den heller ikke forudså den nuværende økonomiske krise.
På et spørgsmål fra salen, om ikke denne krise kunne tænkes at forløbe anderledes end tidligere store kriser, svarede cheføkonomen:
- Da Japans øverste ledere i 1990 samledes for at gøre noget ved landets økonomiske krise, var det netop deres vurdering, at »denne krise er anderledes«. Japan har nu ligget i deflation i 20 år.
Jens Schjerning tror heller ikke på, at problemerne bliver mindre på grund af en større vilje til handel over landegrænserne i dag end for eksempel i 1930’erne.
- I sidste ende vil et land forsvare sine egne interesser, også selv om det medfører øget protektionisme.
Franc
Jens Schjerning kom også ind på schweizerfrancen, som han har vurderet til at være i optrend siden december 2007, hvor den lå i 4,50 i forhold til den danske krone. I går lå den i 5,25.
- Det er traditionelt en »sikker havn«-valuta i krisetider, og derfor er der intet til hinder for, at den kan stige til det dobbelte, lød advarslen fra cheføkonomen, der opfordrede landmændene til ikke at tro på de finansrådgivere, der siger, at den schweiziske nationalbank aldrig vil tillade en fordobling, fordi Schweiz’ eksport ikke kan holde til det.
- Schweiz kunne jo godt holde til, at francen steg med det dobbelte i 70’erne, sagde Jens Schjerning.
Hans råd til landmændene er at afdrage gæld.
Nedtur efter optur
- Der er udsigt til stigende afregningspriser og positiv likviditet i resten af 2010 og 2011. Men lad være med at bruge de ekstra penge nede ved maskinhandleren. På længere sigt kommer der en ny nedtur i afregningspriserne, som kan blive særlig slem for svineproducenterne.
- Så lad være med at tro, at 2010 og 2011 bliver starten på et nyt opsving. Brug i stedet de ekstra penge på at afdrage gæld, og sælg eventuelle aktier, jordstykker i andre lande, osv., lød rådet fra Jens Schjerning.