Stigende afregningspriser skaber optimisme i landbruget

De stigende priser på mælk og svin er med til at skabe ny optimisme ude hos landmændene, der i lang tid har sat penge til ved at gå på arbejde i stalden.

- Landmænd med husdyr – især svineproducenterne – har nu – hvis de da ikke har lavet nogle dårlige aftaler – et rigtig godt bytteforhold mellem foder og kød. Men det var også på høje tid, at der skete noget positivt med afregningspriserne, siger formanden for Fyns Familielandbrug og medlem af formandskabet i Landbrug & Fødevarer Ib W. Jensen, Koppenbjerg.

Selv om finanskrisen fortsat trække dybe spor i økonomien ude på landbrugsbedrifterne, ser den fynske familielandbrugsformand optimistisk på dansk erhvervets fremtid, fordi der er ved at ske en politisk holdningsændring til landbrugets betydning for samfundsøkonomien.

- Politikerne er begyndt at forstå, at hele landbrugsklyngen – med primærlandbruget og alle følgevirksomhederne – er vigtig at have for Danmark, og det er meget positivt. Hvis landbruget ikke har politisk opbakning til at være her, så kan vi lige så godt smide håndklædet i ringen, siger Ib Jensen.

Frygter nye restriktioner
Selv om politikerne viser en voksende forståelse for landbrugets betydning, så frygter mange landmænd fortsat for nye og konkurrenceforvridende initiativer fra Christiansborg.

- Det, vi frygter mest, er nye restriktioner i forbindelse med implementeringen af vandplanerne. Hvis de fører til, at vi i en række områder kun må gøde halvt så meget som i dag, hvor vi i forvejen undergødsker med 14-15 procent, så bliver det fuldstændig urealistisk at drive landbrug i Danmark, siger Ib Jensen og tilføjer, at mange landmænd ser dette som en stor trussel.

- Det eneste positive, jeg kan få øje på i denne forbindelse, er, at politikerne har lovet os, at de vil sammenligne vores konkurrenceevne med konkurrenternes i de omkringliggende EU-lande.

- Når det gælder vandplanerne, tilføjer Ib Jensen, så ser det ud til, at landbruget og kommunerne på en måde er kommet i samme båd. Kommunerne har fået en kæmpe opgave, uden at der er fulgt de nødvendige økonomiske midler med. Og hvis vi i landbruget ikke får penge for det, man kræver af os, så vil vi heller ikke kunne klare det.

Ikke noget blodbad
Når den fynske familielandbrugsformand alligevel er optimist på landbrugets vegne, handler det blandt andet om, at han ikke tror på det blodbad, som mange forudser i form af en masse tvangsauktioner som følge af finanskrisen.

- Banker og kreditinstitutter er godt klar over, at det bliver meget dyrere for dem selv, hvis de lader »boblen« springe. Blandt de landmænd, der er længst ude på planken økonomisk, vil der fortsat være nogen, som falder i vandet, men jeg tror ikke på noget blodbad, siger Ib Jensen, som peger på, at der aktuelt er færre tvangsauktioner i forhold til først i 80’erne, hvor landbruget sidst var i dyb krise.

Det står samtidig fast, at en række landbrug i øjeblikket er teknisk insolvente. Det gælder ikke mindst de store brug, påpeger Ib Jensen.

- Når vi ser på det fynske område, så har vi i familielandbruget måske én ud af 540 medlemmer, for hvem det ser rigtig sort ud, men i landboforeningsregi er der rigtig mange, der har det skidt økonomisk.

- Det giver stof til eftertanke, at det var mælkeproducenterne med mellem 40 og 80 køer, der havde det højeste overskud i 2008. Dem med mellem 80 og 160 køer havde et plus på cirka 100.000 kroner, mens dem med over 160 køer havde et underskud på 340.000 kroner. Vi har ikke fået tallene for 2009 endnu, men jeg tro ikke tingene har ændret sig, siger Ib Jensen, som understreger, at der både er nogle fordele for de mindre bedrifter og nogle stordriftsfordele for dem, der forstår at udnytte dem.

Fremtidens mærkevarelandbrug
Når det gælder fremtiden for dansk landbrug, så er erhvervet ifølge Ib Jensen nødt til at finde nye nichemuligheder og forny sig.

- Vi kan ikke fremadrettet konkurrere på produktion af bulkvarer. Det er der ikke noget nyt i, men det bliver endnu sværere fremadrettet, når lande som for eksempel Brasilien får godkendt deres måde at producere på. Så vil vi overhovedet ikke kunne konkurrere med dem.

- Vores force skal være produktion af kvalitetsprodukter, som vi kan opnå en merpris for. Det kan være ved at lave nogle helst specielle oste, som man for eksempel gør i Frankrig, eller sælge kødudskæringer, hvor man i markedsføringen kan slå på samspillet mellem landmanden og naturen. Det kunne for eksempel være »naturplejebøffer« eller »nationalparkbøffer«, siger den fynske familielandbrugsformand og medlem af Landbrug & Fødevarers topledelse.

Han peger samtidig på, at landmændene fremover skal vænne sig til store prisudsving på deres produkter.

- På et globalt marked vil der være store udsving på priserne, og dem kan vi ikke bare fjerne. Man kan lave lidt intervention, men hvis man laver for meget af det, så vil det også hindre landmændene i at tjene rigtig gode penge, når mulighederne for det er der. Derfor bliver vi i fremtiden nødt til at have en lidt større økonomisk buffer til at stå imod med, når der er lave afregningspriser.