Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 milliarder kroner. De virksomheder, vækstfonden har medfinansieret siden 2001, har i dag en samlet omsætning på over 25 milliarder kroner og beskæftiger ca. 27.000 medarbejdere fordelt over hele landet.

I denne tid, hvor alle investeringer stort set er gået i stå, har Folketinget vedtaget, at landbrug kan komme ind under denne kautionsordning. Noget tyder dog på, at man ikke alle steder er opmærksom på dette. I hvert fald oplyser driftsøkonomikonsulent Jens Norup, der hos Centrovice er koordinator på området vedrørende Vækstfonden, at der indtil nu ikke har været en eneste ansøgning om vækstkaution fra fynske landmænd.

Nyinvestering og ejerskifte
Ifølge Vækstfondens hjemmeside www.vf.dk kan landbrug få penge- og realkreditinstitutlån med vækstkaution efter samme principper som andre virksomheder. Imidlertid betyder EU-regler om statsstøtte, at der er særlige betingelser for landbruget.

- Vækstkaution søges af landmandens pengeinstitut eller realkreditinstitut, men på baggrund af aftaler med de respektive långivere er det reelt os i landboforeningens driftsøkonomiafdeling, der udfører arbejdet med ansøgningerne, fortæller Jens Norup.

- Reglerne siger, at der kan ydes kaution til nyinvesteringer og ejerskifte, men ikke til rekonstruktion og ikke til køb af besætninger og rettigheder som for eksempel mælkekvote. Endvidere må udgifter til køb af jord ikke udgøre mere end 10 procent af beregningsgrundlaget.

Dyr løsning - men en løsning
- Der kan ydes kaution op til 7,5 millioner kroner, og det kræver, at banken og/eller kreditforeningen vil yde et lån hertil. Kautionen udgør 75 procent af lånet, dog maksimalt 75 procent af 10 millioner kroner.

Kautionens løbetid kan være fra tre til 10 år. Hvis det ydede lån er 30-årigt, falder kautionen blot væk efter 10 år. Kautionen koster to procent i stiftelsesprovision og 1,25 procent løbende. Det vil sige, at det koster 1,5 procent i stempel af lån plus to procent til staten plus de løbende omkostninger.

- Det er altså en forholdsvis dyr løsning. Til gengæld har banken ingen risiko, og så kan det jo være, at de vil sætte prisen på lånet lidt ned, påpeger Jens Norup. Hvis lånet indfries før tid, diskonteres de fremtidige præmier til nutidsværdi og betales ved indfrielsen.

Fonden har penge nok
En række krav skal opfyldes for at opnå vækstkaution. Vækstfonden vurderer hver enkelt sag individuelt og besøger de enkelte bedrifter.

Blandt andet skal der være en klar strategi på bedriften. Der skal være et investeringsafkast på 8-10 procent. Der skal være en investeringskalkule for et »normalt år« på en til to sider plus det materiale, der normalt laves, for eksempel likviditetsbudget. Og der skal være sikkerhed eller plan omkring sikring af afsætning og miljøforhold.

- Ansøgning om vækstkaution skal være ledsaget af et konkret lånetilbud, som godt må være betinget af kaution, fortæller Jens Norup. Ordningen kører over for landbruget i hele 2010. Vækstfonden behandler ansøgningerne efter først til mølle princippet for alle erhverv. Der er i alt to milliarder kroner i fonden - til alle berørte erhverv. Men det vurderes, at der for øjeblikket er penge nok.

Økonomisk håndsrækning
- Kaution kan for eksempel bruges til ombygning og/eller nybyggeri af sostalde, så de opfylder 2013-kravene om løsgående søer, siger Jens Norup. I dag er det billigere at bygge, end det har været længe, priserne på inventar er lave, og renten er lav. Generelt er det vigtigt at investere i dårlige tider, når priserne er lave. Så det kan vise sig at være en fornuftig ting at benytte vækstkaution.

- Vækstfonden vil gerne have nogle ansøgninger. Men banker og kreditforeninger har p.t. meget lidt fokus på muligheden. Vi efterlyser gode projekter - og banker, der vil låne penge ud.

- Dette her redder ikke dem, der er i krise, men det er en håndsrækning til dem, der har nogle gode projekter »i skuffen«. For eksempel i forbindelse med 2013-problematikken eller en udvidelse af kostalden.

- I øvrigt kan man også bruge ordningen til almindeligt ejerskifte. I virkeligheden har unge landmænd aldrig haft bedre muligheder for at komme i gang end nu. Der er en del ejendomme, som skal sælges.