EN LANG PROCES: Pelsdyrlæge Søren Selsing er dybt optaget af plasmacytose bekæmpelsen. Og det nytter, hvis smittebeskyttelsesreglerne efterleves, understreger han og opfordrer alle organisationer, avlere og leverandører til at stå sammen.
- Ligesom man selv tager ansvar for ikke at blive smittet med hiv på en bytur, må man også selv tage ansvar for, at ens minkfarm ikke bliver smittet med plasmacytose, siger fagdyrlæge for pelsdyr Søren Selsing, Bindslev Dyrehospital.
Han er dybt involveret i bekæmpelsen af den frygtede sygdom både som dyrlæge, som foredragsholder og som medlem af styregruppen for bekæmpelsesindsatsen.
Han forstår den frustration, der i øjeblikket breder sig hos avlerne i beskyttelseszonen i Vendsyssel. Men han er overbevist om, at sygdommen kan udryddes over en femårig periode - hvis to betingelser opfyldes: Alle smittede farme pelses ned efter de gældende regler, og alle farme skal tage smittebeskyttelsesreglerne meget alvorligt.
På det gentagne spørgsmål fra farmere: Nu har vi nedpelset i årevis, det har ikke hjulpet, svarer han helt klart:
- Der er ingen, der indtil nu har taget forholdsreglerne om smittebeskyttelse alvorligt nok. Det er det nye i planen, og det overlader ansvaret for den enkelte farm til den enkelte farmer.
Men meget afhænger også af fællesskaber. Det, der virkelig kan ødelægge den fremgang, som kan ses fra år til år, er de farme der ikke vil nedpelse. Der er 20 i år.
Adgang til farmen
Søren Selsing forventer, at det fremover bliver lovbestemt, at der skal være fire dyrlægebesøg på farmene hvert år. Og det skal være besøg farmerne får noget ud af, understreger dyrlægen.
Når han selv er på farmbesøg tager han straks fat i smittebeskyttelsesreglerne. Også da han besøger Lars Chr. Studsholt og Malene Petersen i Tversted og deres 1800 tæver, der er midt i hvalpesæsonen.
Det første, han gør, er at tage beskyttelsesdragt og overtræksstøvler på. Så gælder det logbogen. Her skal alle besøgende skrives ind og bevidne, at de ikke har været på en pelsdyrfarm de sidste minimum 12 timer. Og det er vigtigt hos Lars Studsholt, der har en ren farm. Han overtog farmen for to år siden, og det er både hans arbejde og hobby. Malene Petersen hjælper til i sin fritid. Hun arbejder som driftsleder på en nærliggende kvæggård.
Lars Studsholt er vokset op med mink og kender den frygtede smitte fra adskillige nedpelsninger på faderens farme. De to har et godt og tæt samarbejde.
Ren zone og uren zone
Søren Selsing mener, at minkfarmerne med fordel kan lære af svineproduktionens erfaringer med SPF-systemet og lære af kyllingefarme. Her er det naturligt at have en ren og en uren zone. Det vil han også gerne have indført på farmene. Og der skal skiftes tøj og fodtøj mellem de to zoner.
Det betyder blandt andet, at gårdens hund skal være enten inde på farmen og være i ren zone eller udenfor farmen i uren zone.
- Vilde mink kan have smitten, og det snuser hunden i udenfor farmen og kan bære smitte videre, mener han.
Men han ved, at for mange farmere er det en livsform at have hunden til at følge dem hele dagen. Derfor er det svært, men nødvendigt at være opmærksom på.
En anden ting er foderbilens adgangsveje.
Søren Selsing gør opmærksom på, at på vej ind på farmen krydser hans adgangsvej foderbilens vej og det er ikke optimalt.
Det ved Lars Studsholt godt, og han fortæller, at han normalt går en anden vej ind i farmen.
- Det skal være hver gang, understreger Søren Selsing.
Konsekvens er en vigtig del af den effektive smittebeskyttelse.
Han anbefaler også Lars Studsholt at sætte en eltråd rundt om farmens hegn for at holde ubudne katte, ilder, mår, mink og ræv ude.
Dejlig produktion
Minkproduktion er en dejlig produktionsform, mener dyrlægen. Og her på farmen er dejlig ro, bortset fra en pippen fra hvalpene i kassen. En kasse pakkes ud, og her er ni fine hvalpe. Det ser godt ud, nikker dyrlægen.
Her er ingen fedtede hvalpe, og Søren Selsing er enig i, at den foderstrategi, som Lars Studsholt følger, er medvirkende til at det problem ikke findes på farmen.
Hårdnakket virus
Søren Selsing understreger, at Lars Studsholt som alle andre farmere skal være opmærksom på, at det virus, der hærger i Vendsyssel, er usædvanlig sejlivet og modstandsdygtigt.
Derfor gælder det om, at det ikke kommer på farmen. Og adgangsvejene er mange - med besøgende, med foderbilen, med containeren til at afhente døde mink, med håndværkeren og med de transportkasser nye dyr ankommer i. Alt skal være helt rent.
Der er fundet 50 forskellige plasmacytosevirus.
- Andre steder i landet er de ramt af nogle helt andre slappe typer virus end de, der hærger i Vendsyssel. Derfor er bekæmpelsen her i Vendsyssel ekstra vigtig, understreger Søren Selsing og fortæller, at der også sættes ind med oplysning overfor fodercentraler, maskinstationer, der kører gylle, og DAKA, der afhenter døde kroppe. Ligesom alle farmere skal være opmærksomme, når de handler dyr.
Et langt sejt træk
Lars Studsholt og Malene Petersen har fået meget at tænke over, da Søren Selsing atter kører fra farmen. De er unge, og de har mod på minkproduktionen, så de ved de skal gøre en indsats. De ved, de har fat i meget af det rigtige. Men de ved også nu, at der hele tiden kan gøres mere, og at der skal gøres en stor indsats både fra hver enkelt farmer og fra fællesskabet. De ved også, de er en del af det fællesskab.
Søren Selsing er optaget af produktionen. Han taler om et langt sejt træk. Om at turde snakke om det og sige nej til besøg fra den nabo, der kommer for at hyggesnakke, men kommer direkte fra sin egen farm i arbejdstøj. Der er mange måder, der skal ændres.
- Det er en helt virksomhedskultur, der skal ændres, og det er en proces, erkender han.
- Nogle af verdens bedste skind produceres her i Vendsyssel, priserne er med os i øjeblikket. Det handler meget om kommunikation og om at være opmærksom - og så at alle trækker på samme hammel, understreger dyrlægen.
Han ved, at indsatsen nytter.
- Sygdommen kan og skal bekæmpes, siger den engagerede dyrlæge.