Der er en vis lettelse at spore hos Bygningskontoret Nord A/S i Aalborg, hvor tingene har været hektiske de sidste par måneder.

Ikke alene har kontoret været involveret i godt 100 sager omkring tagkollaps på grund af vinterens enorme mængder sne, men de har samtidig skulle kæmpe mod forsikringsselskaber, der har afvist at udbetale forsikringen på mange af skaderne.

Der er fortsat mange sager, der endnu ikke er afgjort, men nu er der fornyet håb til de landmænd, der er kommet i problemer med deres forsikringsselskab.

Dømt til betaling
Den første sag er nemlig afgjort, og her er forsikringsselskabet blevet nødt til at udbetale erstatningen, og flere tegner til at være på vej.

- Deres beregninger var foretaget ud fra forkerte forudsætninger, fortæller direktør for Bygningskontoret Nord A/S, ingeniør Bente Søgaard.

Sammen med hendes kollegaer har hun kontrolleret, om forsikringsselskabet har haft ret i deres afvisninger.

Det har de ikke.

Forsikringsselskabet har lovet, at de vil revurdere, om grundlaget for deres afvisninger generelt er i orden.

Forsikringernes smuthul
Bente Søgaard håber, at den første afgørelse kommer til at skabe præcedens for kommende sager, der skal afprøves. Hun tør dog ikke afvise, at der bliver problemer med nogle af sagerne. Og nogle af forsikringsselskaberne.

- Vi har konstateret, at der er meget stor forskel på forsikringsselskabernes politik, siger hun.

Nogle forsikringsselskaber har i deres police indbygget en forsikring mod fejlkonstruktion. Det er der andre, der ikke har, og det er dét, det giver landmanden problemer nu.

Brug uvildig mægler
- Vi oplever, at de jagter fejl, siger Bente Søgaard, der kraftigt opfordrer landmænd til at få deres forsikringer gennemgået af en uvildig forsikringsmægler.

At der skulle være tale om fejlkonstruktion, det har Bygningskontoret Nord A/S i det første tilfælde medvirket til at tilbagevise.

- Taget kunne holde til det, som byggelovgivningen på opførelsestidspunktet foreskrev, siger hun.

Normerne vurderes
Gennem årene er der sket en stor udvikling i både normsatte laster og sikkerheder samt i de tilgængelige beregningsmuligheder. Konstruktioner, der er mellem 30 og 40 år gamle, kan ikke leve op til dagens krav, men det skal de heller ikke. Det er kravene på opførelsestidspunktet, der gælder.

Det er derfor hverken hos landmanden, byggefirmaet eller spærfabrikanterne, at ansvaret nødvendigvis skal placeres, og Bygningskontoret Nord A/S har da også netop haft møde med Normstyrelsen, som er i gang med at genoverveje normerne.

Der kommer en rapport til juni.

Tung sne
For der er kommet meget sne i Nordjylland. Også meget mere end normerne regner med.

- Dermed er det ikke sikkert, at der skal laves en generel opdatering af krav, for vi ved ikke, hvornår sker det igen, at sneen kommer så massivt og ligger så længe. Og i år har vi nok også alle lært, at massiv sne, der ligger længe, er tungt, og at den på tilgængelige flader skal fjernes om muligt, siger Bente Søgaard.

Dog er der områder i normerne, der eventuelt skal præciseres, herunder skotrender, lægivere fra skorstene og så videre. Dette er under bearbejdning.

Jagter fejl
Bente Søgaard lægger ikke skjul på, at man på Bygningskontoret Nord er enige om, at nogle forsikringsselskaber har handlet forkert i sagerne.

Hun mener, at forsikringsselskaber må være skamfulde, når nærmere kontrol viser, at de har foretaget deres afgørelser på forkert baggrund.

- Det er en helt urimelig hård situation, de har medvirket til at sætte en forsvarsløs forsikringstager i, siger hun.  

Ikke alene har de afvist på forkert grundlag, men de er heller ikke berettigede til at påberåbe sig konstruktionsfejl, mener hun.

- De har jo selv været ude og besigtige bygningerne, og når de så først efter en skade vil have eftervist, at konstruktionen var i orden, så er det, at kæden hopper af. Det er ikke i orden, at de først siger, at konstruktionen er fejlkonstrueret, når skaden er sket. De skal gøre en anmærkning, når de tegner forsikringen, siger direktøren.

Er der tale om, at forsikringsselskabet vil påberåbe sig byggesjusk eller synlig fejlkonstruktion, så skulle det være set ved forsikringstegningen, og vil de sikre sig, at taget er korrekt dimensioneret, så bør det også ske ved tegningen, hvis de vil kunne gøre det gældende, mener hun.

- Konstruktionsfejl bør være noget, der henføres til alvorlige skjulte fejl, der er årsag til en skade og ikke noget der, som vi nu ser, anvendes som generelt middel mod at erkende en dækningsberettiget skade.

- Nogle enkelte af forsikringsselskaberne har således reageret helt anderledes, end man forventer af et forsikringsselskab, siger Bente Søgaard.

Samtidig understreger hun, at der er andre selskaber, der agerer topprofessionelt og medvirker til en hurtig og effektiv løsning på problemerne for forsikringstageren.

Nødvendigt at sikre sig i fremtiden
Det handler ikke kun om at sikre sig i forhold til betingelserne i sin forsikringspolice. Der skal også gøres noget for at sikre sig, at taget ikke braser sammen næste gang, der igen for alvor bliver vinter i Danmark.

Bente Søgaard, der er chokeret over, at så mange tage kunne brase sammen, opfordrer til, at man får reelt sagkyndige til at tjekke og gennemgå sit tag, så man undgår denne kritiske situation fremover.

- Der er jo ingen, der kan leve med det her, for det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, når det sker, siger hun.

Hvis forsikringsselskabet afviser skaden på bygningen, så kan de også afvise skader på løsøre, eksempelvis dyre maskiner og foder, samt ikke mindst driftstab på produktionen.

- Det er kaotisk for landmanden, når han får sådan en sag på halsen, og det kan trække ud i årevis, siger direktøren for Bygningskontoret Nord.