ORMEBEHANDLING: Heste, der sommeren igennem, æder af deres eget toilet, kan få alvorlige problemer med indvoldsorm. Det forklarer hestefagdyrlæge Klavs Rønn-Landbo.
Foråret nærmer sig, og dagene bliver længere og lysere. Det registrerer både mennesker og heste. Selv ormene i hestenes tarmsystem begynder at vågne op og lægge æg, når det går mod lysere tider.
Dyrlægen er så småt ved at forberede sig på sæsonen for parasitbekæmpelse. For når ormene vågner op af vinterdvalen inde i tarmen, så begynder de at lægge æg. Dem kan han tælle i en gødningsprøve, der foretages på laboratoriet.
Sæsonen begynder i april måned og fortsætter resten af sommerhalvåret, og ormene kan slås ihjel med ormekur.
- Det drejer sig at slå dem ihjel, inden de bliver for mange og sviner foldene til, siger dyrlægen.
Æder af toilettet
For det er nemlig i sommerhalvåret, at hesten er ekstra udsat for ormene. Desuden ligger den overvintrede marksmitte klar til at smitte hesten, når folden tages i brug igen.
En hest vil dog altid have et vist antal orm i tarmen, men det giver først problemer, når der bliver for mange.
Det gør der, når hygiejnen på sommerfolden ikke er i orden.
Tarmormenes og andre orms æg udskilles nemlig med hestepærerne. I pærerne udvikler æggene sig til larver, der kravler op ad græsstråene, og succeskriteriet for dem er at komme ind i en hestetarm igen for at slutte deres cyklus.
Heste gøder i visse områder af en fold. Derfor ser man toilet-øer rundt omkring på marken.
- En stor del af de danske heste går på for lidt jord. Derfor breder toilet-øerne sig og til sidst fylder de hele folden, så hesten ikke kan undgå at græsse tæt på gødningsområder, siger dyrlægen.
Og så går det galt.
Men hvis en hest ikke er tvunget til at græsse på et sted, hvor der er hestegødning, bliver den ikke smittet.
- Hvis man bare lader stå til, er det en tikkende bombe, der kan give problemer. Hvis hestene græsser i én stor kloak, så kan det give alt fra milde, moderate til dybt alvorlige symptomer, der kan ende med, at hesten dør, siger dyrlægen.
Fjern lorten
Der er måder at minimere smittepresset på. Den ene er at fjerne pærerne fra marken. Det kan gøres på to måder.
- Du kan fjerne hestemøget med højst 14 dages mellemrum, siger dyrlægen, der ved, at der findes relativt billige maskiner på markedet, der støvsuger pærerne op.
- Slå dig eventuelt sammen med et par naboer om at købe sådan en pære-støvsuger, råder han.
Ellers kan en gammel grønthøster også bruges, men kun hvis gødningen smides over i en vogn. Det er vigtigt, at det fjernes fra marken, og derfor er det ikke nok at slå græsset. Målet i begge metoder kan være at fjerne 90 procent af gødningen, mens solen og varmen nok skal gøre det af med de sidste 10 procent.
- Hvis man ikke passer folden, så er den fyldt med lort i løbet af tre til fire år, siger dyrlægen.
En anden løsning er at lægge folden om. Det skal helst gøres minimum hvert tredje år, råder dyrlægen. Foldskifte og stribeafgræsning er også to gode metoder til parasitbekæmpelse.
- Man kan selvfølgelig være tvunget til at give ormekur og give de rigtige ormekure på de rigtige tidspunkter, men man skal hellere mindske problemet med markpleje, understreger han.
Stop smittekæden
Selvom smittepresset kan minimeres meget ved at holde foldene rene, så kan og skal man dog ikke helt undgå parasitterne. Føl og ungheste skal af hensyn til immunitetsudvikling udsættes for et lavt smittepres fra parasitterne.
For at sikre at smittepresset er lavt, skal hesten undersøges forår og efterår og eventuelt have en ormekur. Hvis der er kommet nye heste ind i flokken, har hoppen været til hingst og unghesten i tilridning, så skal der laves en kontroltælling igen, når de returnerer hjem.
- De kan være smask-inficerede, hvis de har været andre steder henne, er Klavs Rønn-Landbos erfaring.
Det er ikke sikkert, at en inficeret hest viser tydelige tegn på, at den har orm, men ofte viser det sig ved, at hesten er utrivelig, har diarré og får uforklarlige kolikanfald. Især føl og ungheste er påvirkelige.
- Cirka hver fjerde hest i en flok er typisk behandlingskrævende, selvom de ikke umiddelbart viser sygdomstegn, siger dyrlægen, der vurderer, om hesten skal behandles ud fra hvor mange æg, han finder i ægtællingen og hestebesætningens karakter.
Ud fra forholdene i besætningen rådgiver dyrlægen omkring, hvornår man giver ormekuren også i forhold til foldskifte. Den nyeste forskning har vist, at man ikke skal behandle hestene på den beskidte fold for derefter at flytte dem. Nu ved man, at der er mere effektivt i forhold til parasitternes resistens at flytte hestene til den rene fold og først behandle dem ti til 14 dage efter.
Blodorm kan slå en hest ihjel
Klavs Rønn-Landbo anbefaler også, at en ægtælling suppleres med en larvedyrkning, for selv om der ikke er mange æg, kan nogle af æggene godt være æg fra blodorm. Af udseende er de som æg identiske med tarmorm, men deres skadevirkning er større. Blodorm kan skelnes fra tarmorm ved larvedyrkning.
- Blodorm vandrer fra tarmen ud i tarmens blodkar. Her laver de store karskader og forsnævringer, der gør, at tarmen får tilført for lidt blod og dermed ses de gentagne og alvorlige kolikker. Hesten kan få kolik, blive utrivelig og hvis man er uheldig, kan den dø, fortæller dyrlægen.
Kun få procent af æggene er blodorme-æg, resten er tarmormeæg, og Klavs Rønn-Landbo erkender, at det for nogle hesteejere kan være svært at tage ormeplagen alvorligt.
- Men det kræver som regel kun ét dødsfald eller et par udkald til en kolikhest i weekenden, før hesteejeren tager problemet endog meget alvorligt. Det kan hurtigt blive dyrt ikke at gøre noget, fortæller han og konkluderer:
- Hvis foldene holdes i orden, der laves foldskift og foldomlægning, og du får checket smittepresset i din flok med ægtælling og larvedyrkning, så vil dine heste trives og leve uden parasitudløst sygdom. Ormekure kan så bruges strategisk og på de rigtige tidspunkter i samråd med dyrlægen, siger Klavs Rønn-Landbo.