Fleksibel landmandsuddannelse

UDDANNELSE: Landmandsuddannelsens opbygning matcher nu de tekniske skolers uddannelse. Det er en fordel, lyder det fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.

Landmandsuddannelsen er blevet moderniseret. Indgangen til uddannelsen er nu blevet den samme som til de andre ungdomsuddannelser på for eksempel de tekniske skoler. Det betyder øget fleksibilitet både mellem uddannelserne og i uddannelsen.

På Bredballegård ved Århus undervises der i de første trin af landmandsuddannelsen.

Dyr, planter og natur
På Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus, som Bredballegård er en del af, kendte man til den nye opbygning af uddannelsen fra tidligere, fordi man der også har uddannet gartnere. Og her hilser man med tilfredshed landmandsuddannelsen nye opbygning.

Indgang til uddannelsen hedder nu dyr, planter og natur. Efter den indgang kan man vælge mellem en vifte af grønne fag. Foruden landmand og gartner gælder det jordbrugsmaskinfører, dyrepasser, skov- og naturtekniker samt green-keeper og veterinærsygeplejerske. De fleste af uddannelserne tilbydes i Århus, og i løbet af de første tre uddannelsesuger blandes eleverne på kryds og tværs, så alle får indblik i alle uddannelserne. Og selvom de fleste fra starten har en ide om deres retning, er der alligevel en del, der skifter. Så starter eleverne på grundforløbet.

- Og hende her. Hun sælger landmandsuddannelsen, fortæller uddannelsesleder Poul Arne Jansen, Bredballegård, mens han klør en rolig jerseyko bag ørene.

Praktisk indgang
Poul Arne Jansen understreger, at den praktiske tilgang til uddannelsen er meget vigtig. Derfor holder skolen også fast i sit skolelandbrug og holder fast i, at alle skal se alle afdelinger.

På skolens landbrug lærer eleverne, hvordan man begår sig på en arbejdsplads, om tempo og pres på arbejdspladsen, og samtidig vækker arbejdet med dyrene elevernes ansvarsfølelse overfor arbejdet.

- For mange af eleverne kan det ellers være et kulturchok at komme på en arbejdsplads første gang. Det, de lærer på skolens landbrug, kan de slet ikke lære i et klasselokale, understreger uddannelseslederen og tilføjer, at mange landmænd i dag er så pressede, at der ikke er den fornødne tid til at sætte eleverne ind i de mest basale ting.

Det lærer de så på skolen.

Fokus på frafald
- Der er meget fokus på frafald på den første del af uddannelsen, der hedder grundforløbet, understreger Poul Arne Jansen og fortæller, at de 20 ugers grundforløb kan udvides helt op til 60 uger, hvis en elev har behov for det.

Men de kan også afkortes ned til 15 uger for de, der kommer med specielle forudsætninger.

Der er forløb, redskaber og udfordringer at hente på skolen for både den læsesvage og den læsestærke elev.

Det kan for den læsesvage elev være en speciel PC med læsevejleder. For den stærke kan det være specielle opgaver.

Grundforløb
Eleverne arbejder igennem grundforløbet med ti faglige kompetence-mål, som skal opfyldes, før de kan fortsætte på hovedforløbet.

Det gælder på landmandeuddannelsen blandt andet et grundlæggende kendskab til maskiner, dyr og planter, de daglige arbejdsopgaver med pasning, fodring og tilsyn samt et mere overordnet kendskab til økonomien i erhvervet.

Hovedforløb
Når grundforløbet er bestået kan eleven fortsætte på første hovedforløbet. Her skal man i praktik og dermed have en uddannelsesaftale.

- Det kan være svært for enkelte elever at få en uddannelsesaftale. Der er desværre nogle elever, der kommer i klemme nu, hvor skolepraktikken er afskaffet, siger Poul Arne Jansen og understreger, at med de nye tilskudsregler er det ikke dyrere for landmanden, end det var tidligere, at have en elev i landbruget.

Efter første hovedforløb med praktik og et skoleophold på 16 uger er eleven landbrugsassistent.

Landmandsuddannelsen fortsætter derefter med praktik og et skoleophold på 20 uger. I alt varer uddannelsen til landmand tre år og fem til elleve måneder.

Det første hovedforløb er ens på landmandsuddannelsen og jordbrugsmaskinføreruddannelsen. I Århus lægger man første hovedforløb til jordbrugsmaskinføreruddannelsen om vinteren. Og eleverne er her meget tilfredse med den undervisning og de udfordringer, de får.

- Vi har taget både sikkerhedskursus og sprøjtekursus, og vi har lært rigtig meget, siger Patrick Vinter Nielsen, Jonas Duelund og Alexander Rønde samstemmende.

De afslutter deres første hovedforløb til jordbrugsmaskinfører midt i marts.

- Så er vi klar til foråret, lyder det fra de tre.

Den nye landmandsuddannelse har to overbygningsmuligheder. Enten kan man gå en praksisrettet vej og tage fra et til tre semestre som henholdsvis produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom (også kaldet erhvervsleder). De semestre bygger også oven på hinanden.

Eller man kan tage en mere teoretisk vej og læse til jordbrugsteknolog. Det tager to år efter enten en landmandeuddannelse eller en studentereksamen.

Også undervisningen i andet hovedforløb til landmand foregår i Vejlby.

Landbrugets ledere
Landbrugets overbygningsuddannelse har ifølge afdelingsforstander Thomas Bent Andersen, Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus, nu fået en mere logisk opbygning.

- Det første semester drejer sig om den praktiske produktionsstyring og retter sig mod styringen af bedriften. Her gælder det driftslederen, som kan styre større bedrifters dyrehold eller markdrift, fortæller han.

Her er det gårdens drift, det gælder.

I andet semester gælder det den selvstændige landmand. Her er mere virksomhedsøkonomi, finansiering samt ledelsesfag. Her gælder det bedriften i samklang med den nære omverden, finansiering og samhandelspartnere.

Mens tredje semester som agrarøkonom også handler om virksomhedsudvikling, innovation og salgsstrategier. Her er der også en helt klar international vinkel i uddannelsen.

- På tredje semester vil vi også gerne uddanne fremtidens landbrugsledere, der kan agere i et politisk miljø, fremlægge strategier og lave dyberegående analyser af komplekse problemstillinger, siger han og tilføjer, at mange långivere gerne ser, at fremtidens selvstændige landmænd tager alle tre moduler.

Teknolog
På jordbrugsteknologuddannelsen er der også flere specialer, den enkelte kan vælge. Det være sig indenfor de traditionelle landbrugslinjer kvæg, svin, planter, økonomi og teknik og de nyere linjer som miljø og natur samt landskab og anlæg.

- Vi kan se, at mange, der kommer efter at være faglært landmand, vælger de traditionelle linjer for at komme ud i det praktiske landbrug og rådgivningen. Mens mange, der kommer som studenter, ofte vælger de sidste linjer, der også retter sig mod arbejdet i kommuner og på landbrugscentre, siger afdelingsleder Thomas Bent Andersen.

Jordbrugsteknologerne finder hovedsageligt arbejde i foderstofbranchen, som rådgivere og i det offentlige.

Studiemiljø
Thomas Bent Andersen lægger meget vægt på det studiemiljø, der er opbygget i Vejlby.

- Her gælder det voksenuddannelserne. Alle vore studerende er over 18 år. De går på forskellige grene, men de sparrer rigtig godt med hinanden også mellem de forskellige retninger, fortæller han og tilføjer, at der er meget få problemer med fravær og frafald.

- De studerende her er voksne og tager selv ansvar, understreger han.

Eksamensopgaverne er også meget selvstændige. Allerede på andet hovedforløb i grunduddannelsen skriver eleverne en større afslutningsopgave, her gælder det en konkret ejendom, der analyseres ud fra forskellige vinkler som dyrehold, markbrug, teknik og økonomi. De kan skrive i grupper, men eksamineres altid enkeltvis.

Anders Due, Nikolaj Vikkelsø Jensen og Jonas Jepsen har været glad for deres andet hovedforløb. Så glade, at de alle tre vender tilbage til skolen for også at få overbygningsuddannelserne.

Her øges kompleksiteten i opgaverne. Der er udfordringer nok, når eleverne går fra den konkrete ejendom til selv at skulle søge informationer omkring nye, fremtidige muligheder indenfor erhvervet. Men nytænkning skal der til for fremtidens landmænd.

Læs også