I august 2009 blev der reguleret i dyreenhedsberegningen for kvæg. En ændring, der især rammer dem, der har opfedning.
I august 2009 blev dyreenhedsberegningen for kvæg reguleret. Det skete efter mange års stilstand. Alle kreaturer kom til at tælle flere dyreenheder.
Der er derfor mange landmænd, der er lidt i tvivl om, hvor stort et dyrehold, de har tilladelse til. Det skriver miljøkonsulent Karoline Holst i den seneste udgave af Mit LandboNord.
Hun forklarer her, at det generelt gælder, at man har lov til at have det samme antal dyr, som man havde efter de gamle dyreenheder, men med de nye beregninger bliver det blot til flere dyreenheder, og man har derfor brug for mere harmonireal til udbringning af husdyrgødningen.
Små variationer er tilladt
Det er ifølge konsulenten tilladt at have en ubetydelig ændring af besætningens sammensætning, f.eks. at have flere tyrekalve og færre kvier, hvis kælvningerne et år giver denne fordeling. Men det er ikke tilladt at ændre besætningen til udelukkende kvier (kviehotel) eller tyrekalve. En så stor ændring kræver en helt ny godkendelse.
I de nye godkendelser fra kommunerne defineres det ligefrem, at der er tilladelse til maksimum +/- 5 % mellem de enkelte dyregrupper.
Lav udnyttelsesprocent
På Vesterlund i Gislev producerer den fynske slagtekalveproducent, Hans Erik Mose Hansen 300 kalve om året og driver 80 hektar jord, hvoraf de 29 er forpagtet.
Han har netop været hos sin planteavlskonsulent hos Centrovice for at få udarbejdet sit gødningsregnskab, og han kan ikke skjule sin irritation over de tal, der nu kommer frem, som et resultat af den regulering, der skete i dyreenhedsberegningen i august 2009.
- Det er helt ude i hampen med de tal, de kommer med, påpeger Hans Erik Mose Hansen og begynder at forklare, hvordan situationen ser ud for hans ejendom.
Han kan ikke se sammenhæng i tingene mere.
- De siger reelt, at jeg har mere staldgødning, end jeg reelt har, for jeg ved jo godt, hvad der bliver brugt af foder, og hvor meget der kommer fra dyrene. Desuden har jeg selv en møgspreder, og vi vejer læssene ved naboen for at holde styr på, hvor meget der kommer på jorden, understreger han.
- Man skal køre efter, hvad planterne har behov for – men så skal de også have, hvad de har behov for, understreger han og tilføjer: Vi kan jo ikke dyrke en ordentlig kvalitetsafgrøde!
Upopulær regulering
Hans Erik Mose Hansen har Centrovice til at udarbejde hans gødningsregnskab og hans planteavlskonsulent, Karen Linddal Pedersen, lægger da heller ikke skjul på, at regulering i dyreenhedsberegningen ikke er så populær.
- Det er jo ikke noget, der lige er kommet frem, så det burde selvfølgelig ikke komme som en overraskelse, men der er ingen tvivl om, at landmændene generelt er kede af ændringen, for der er jo tale om en produktionsbegrænsning, siger Karen Linddal Pedersen.
Hun gør samtidig opmærksom på, at lige nøjagtig i Hans Erik Mose Hansens tilfælde, da ser det lidt værre ud.
- Det er jo især dem med opfedning der er hårdt ramt. Der er her tale om en reduktion i dyreenhederne på 7,3 %, siger konsulenten.
- Hvis vi tager udgangspunkt i Hans Erik Mose Hansens besætning i 2009 og forestiller os, at 2010 har nøjagtig de samme forudsætninger. Det vil sige, nøjagtig samme produktionsniveau og samme vægtkorrektion, så vil der i 2010 være 92,7 DE mod 85,9 DE i 2009, forklarer Karen Linddal Pedersen.
Yderligere ændringer i fremtiden
Fra august 2010 sker der yderligere en regulering af malkekøernes dyreenheder. Da skal køernes dyreenheder reguleres med besætningens ydelse. Hver gang besætningens ydelse ligger 1.000 kg over gennemsnittet forøges køernes dyreenheder med 0,1.