Store lån giver likviditet i krisen

Hans Christian Jensen, eller H. C., som han kalder sig, sover roligt om natten trods økonomisk krise og lave afregningspriser i landbruget.

Årsagen til dét er mange - men årstallet 2007 skiller sig ud. Her foretog H.C. Jensen efter råd fra en finansrådgiver nogle økonomiske dispositioner, som skulle forberede ham optimalt til den lavkonjunktur, som rådgiveren mente var på vej.

H. C. Jensen blev mere og mere overbevist om, at rådgiverens forudsigelser ville holde stik, og omlagde alle sine lån til 3 måneders eurocibor for at være klar til den dag, udviklingen vendte.

- Begrundelsen var, at jeg dermed ville komme hurtigere med i et rentefald i forhold til de F1-lån, jeg havde på det tidspunkt, siger H. C. Jensen.

Belånte friværdi
Finansrådgiveren, Svend Jørgen Jensen fra finanshuset Demetra, rådede også den sønderjyske svineproducent til at belåne sin ejendom helt op til skorstenen og investere friværdien i statsobligationer.

Som sagt, så gjort. I dag har H. C. Jensen rigelig likviditet i sin virksomhed, og renten på alle hans lån er p.t. på kun 1,35 procent. Desuden har han fået en sidegevinst i form af en rente på 4,75 procent på statsobligationerne. Med en så fordelagtig nettorente har han ingen aktuelle planer om at afdrage på gælden.

H. C. Jensen siger, at det ikke var svært at følge Svend Jørgen Jensens råd, selv om han ikke forstår alle begreberne i finansrådgiverens tekniske analyser helt til bunds.

- Jeg havde fulgt Svend Jørgen Jensen siden 2000, og kunne se, at han havde dokumentationen i orden, og han tog sjældent fejl i modsætning til bankerne og realkreditinstitutterne. Så jeg havde tillid til hans råd.

Logik
- Desuden syntes jeg, at det lød logisk, når Svend Jørgen Jensen sagde, at den helt store trussel i en krise ville blive likviditetsmangel. Og at den bedste måde at forberede sig på var at sikre sig likviditet i form af statsobligationer, fortæller den 44-årige svineproducent.

Svend Jørgen Jensen selv siger:

- Så lang tid arbejdsløsheden stiger og efterspørgslen efter kapital er under svækkelse, vil renterne ikke stige. Herudover er der rigelig med kapacitet alle steder i industrien. Man skal beholde statsobligationerne så lang tid, vi har en konjunkturnedgang. Når efterspørgslen efter kapital til investeringer igen stiger, vil vi sælge obligationerne og for eksempel købe jord eller aktier.

Rentabilitet
H. C. Jensen understreger, at det økonomiske fundament i hans virksomhed fortsat er svineproduktionen, der består af 400 søer med salg af smågrise til en fast aftager og 1.500 puljegrise om året. Dertil kommer 108 hektar plus 8 hektar, som han forpagter med udgangspunkt i sin ejendom »Hvidkilde« i Vonsbæk ved Haderslev

H. C. Jensen er dog også bevidst om, at han er på vej til at blive mindre og mindre svineproducent, og mere og mere forretningsmand. For han tror ikke på forretningsmulighederne i svineproduktionen de næste mange år frem.

- Det er som om, politikerne ikke rigtig vil have os landmænd længere. Vi må åbenbart ikke tjene penge, men får i stedet flere og flere regler trukket ned over hovedet, lyder det.

Prioritering
Selv om H. C. Jensens besætning med 25 grise pr. årsso har potentiale for øget effektivitet, vil han ikke bruge tid på at forsøge at hente en ekstra gris eller to pr. årsso.

- Jeg skal passe på med at bruge for meget tid i stalden. For det vil helt klart blive på kontoret, at jeg vil komme til at tjene de fleste penge fremover. Det duer ikke, at jeg henter en gris ekstra pr. årsso i stalden, hvis det medfører, at jeg taber muligheden for at tjene to udenfor, siger H. C. Jensen, der allerede har trappet ned i stalden. Tidligere arbejdede han der næsten fuld tid. Nu kommer han kun nogle få timer om dagen i stalden.

Med et skævt smil kommer H. C. Jensen med en erkendelse: Stik mod Svend Jørgen Jensens råd investerede han ikke al sin friværdi i statsobligationer. En tredjedel af friværdien er blevet investeret i risikable olie- og gas-projekter i USA.  

- Investeringerne begynder først at give afkast nu, og det varer nok nogle år, før de giver et ordentligt afkast. Til gengæld er jeg overbevist om, at de samlet set er en god investering, siger H. C. Jensen.

Spredning af risiko
På spørgsmålet om, hvorfor han ikke fulgte rådet om at investere hele friværdien i statsobligationer, svarer han:

- For at få nogle flere ben, som virksomheden kunne gå på. Men jeg kunne selvfølgelig ikke drømme om at investere i en størrelsesorden, så jeg ville risikere at trække hele virksomheden ned, hvis det går galt.

H. C. Jensen har desuden en vindmølle i Dresden i Tyskland. Han købte den i 2005, efter at være blevet tilbudt en fast, statsgaranteret elpris på 63,5 øre pr. kWh i 20 år.

Han er heller ikke bleg for at lave forretninger på futuresmarkederne, når der skal købes korn eller andet til hjemmeblanderiet. Og når tiden er moden til det, vil han også gå ind på aktiemarkedet.

Mere tid
Den allervigtigste beslutning er dog taget på privatfronten. Først og fremmest vil H. C. Jensen fremover bruge mere tid på sig selv og familien. Konsekvensen er, at han som minimum vil drosle soantallet ned, når EU-kravene om løsdrift kommer i 2013. Måske vil han droppe smågriseproduktionen helt.

De seneste seks år har han ikke brugt penge på staldene.

- Mit motto er: Hellere fløjte i en gammel stald end græde i en ny, lyder det fra H. C. Jensen.

Bedriften er udvidet i små hop siden 1991, hvor han og konen, Anita Jensen, købte ejendommen »Mariesminde«. Strategien har været at forsøge at udvide eller sanere, når priserne på svinekød var lave, og undlade at købe jord eller ejendomme til over 200.000 kroner pr. hektar.

Spring ud i det
På spørgsmålet om, hvad H. C. Jensens vigtigste erfaring er, svarer han, at nok er timing vigtig - men det allervigtigste er at handle.

- Da jeg i 2007 belånte ejendommen op og købte statsobligationer, faldt de fra kurs 130 til 122 kort efter. Min bankmand spurgte, hvornår jeg ville ud af det igen. Efter råd fra Svend Jørgen Jensen valgte jeg at holde fast. Pointen er jo, at det er langt værre slet ikke at gøre noget. At man så ikke præcist rammer top og bund, er underordnet, siger H. C. Jensen.

Han lægger ikke skjul på sin skepsis over for rådene fra de finansielle virksomheder. De peger tit i stik modsat retning af Svend Jørgen Jensens analyser, konstaterer han.

- Det er ikke længere nogen overraskelse, når bankerne tager fejl i deres prognoser. Det sker igen og igen. De forudså blandt andet ikke nogen lavkonjunktur, selv om vi nu befinder vi os midt i den største krise i mange årtier, lyder det fra H. C. Jensen.