Landbrugets situation er efterhånden så alvorlig, at lokale landbo-topfolk ikke afviser demonstrationer. Andre er imod at gå på gaden.
Samfundet kan forvente demonstrationer, hvis ikke landbrugets situation meget snart tages alvorligt.
Sådan lyder meldingen fra frustrerede landbrugs-topfolk fra henholdsvis Sjællands største landboforening, Gefion, og den sønderjyske landboforening LandboSyd.
- Hvis ikke der lyttes og ageres nu, fagligt optimalt, så kan samfundet forvente, at landbruget går i stå, civil ulydighed breder sig, og der bliver startet demonstrationer. Det synes jeg vil være en ulykkelig situation for alle, betoner Svend Eriksen i et indlæg til Effektivt Landbrug.
Også Landbosyds formand, Mogens Dall, mener, at grænsen er ved at være nået:
- Vi bønder har tilsyneladende ingen gennemslagskraft i medierne. Skal vi græsrødder virkelig på gaden med traktorer og vogne for at få mediernes opmærksomhed. Jeg føler, tiden er moden til sådanne tiltag, pointerer Mogens Dall.
Genklang
Sjællændernes og sønderjydernes frustrationer vækker tydelig genklang andre steder i landet. Nogle er ligefrem begyndt at tale om, at den gamle protestbevægelse i landbruget, LR80, burde genoplives, fortæller Finn Pedersen, formand for foreningen LRØ, der har hovedsæde i Horsens.
LR80, der blev nedlagt i 1982 efter et par års levetid, stod blandt andet bag en aktion, hvor landmænd fyldte hovedvejene A10, A11 og A13 med traktorer. Målet var at demonstrere utilfredshed med dårlig økonomi og de etablerede organisationers manglende handleevne.
Selv om Finn Pedersen medgiver, at det kan give afløb for frustrationer at demonstrere, er han dog »slet ikke« tilhænger af det.
- Det er ikke den måde, vi kommer i kontakt med befolkningen på. Hvis vi begynder at genere folk, vil der ske det, at den respekt, som vi trods alt har i samfundet, vil gå fløjten, og så er vi endnu dårligere stillet, siger Finn Pedersen.
Dialog vejen frem
Arne Buus, formand for den nordjyske landboforening AgriNord, er enig. Men hvis politikerne ikke vil føre dialog med landbruget, kan erhvervet blive nødt til at sige fra over for politikerne, siger Arne Buus, der mener, at det i givet fald kan være en fordel for erhvervet ikke at have andel i - og medansvar for - politikernes beslutninger.
- Personligt synes jeg, at vi er tæt på en sådan situation, siger Arne Buus.
Både Arne Buus og Finn Pedersen mener, at landbruget skal fortsætte med at søge dialog med danskerne i et langt, sejt træk. Finn Pedersen foreslår for eksempel et større lokalt samarbejde med andre samfundslag og borgerforeninger som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening.