BUREAUKRATI: Bøder giver ikke mere dyrevelfærd. Det kunne man derimod opnå ved et positivt samarbejde, siger Bjarne Nielsen, Brudager. Han betegner myndighedernes fremfærd over for dyretransporter som uretfærdigt bureaukrati.
- Papiret har overtaget al sund fornuft!
- Alt det papir, skemaer og attester har ikke noget med dyrevelfærd at gøre. Tit har man på fornemmelsen, at bare papirerne er i orden, så skidt med dyrene!
Det er barske ord. Men det er ikke tom snak, for manden bag ordene, kreaturhandler Bjarne Nielsen, Brudager, ved, hvad han taler om. Bjarne Nielsen er nemlig - tillige med sin faste medarbejder, Finn Jensen - blandt Fyns mest erfarne dyretransportører. Begge med over 25 års erfaring i at bedømme, handle og transportere kreaturer og grise.
Handels-gener
Bjarne Nielsen, der er 54 år, bor sammen med sin kone, Ida, på gården »Sorgenfri« ved Brudager, der er hans barndomshjem.
Da han overtog ejendommen, var der 11 tønder land og to køer. I de forløbne 25-30 år er bedriften bygget op til at omfatte godt 200 ha, hvoraf ca. halvdelen er forpagtet. Besætningen er i dag på 60 jerseykøer - samt fem heste som hobby.
- Som ung hjalp jeg af og til en ældre kreaturhandler i nærheden, som også havde ornestation. Han døde, da jeg var 25 år, fortæller Bjarne Nielsen. Jeg overtog hans virksomhed og begyndte at køre med orner, og jeg handlede også med søer og smågrise - og lidt med kreaturer. Min morfar var handelsmand, så der ligger måske noget i generne.
Socialt erhverv
- Det er et socialt erhverv at være kreaturhandler, siger Bjarne Nielsen. Det har altid haft min interesse at snakke med folk. Mange ringer for at få råd om forskellige ting. Og man føler med folk, som måske har det svært.
Bjarne Nielsen var i fire år formand for Fyens Stifts Kreaturhandlerforening, som fra januar 2002 - i hans formandstid - blev medejer af Kolding Eksportmarked.
- Som kreaturhandlere køber vi dyr op og kører dem primært til de private slagterier. Vi handler med både kreaturer og grise, og vi er interessante for de private slagterier, fordi vi har et vist volumen.
Langvarige razziaer
Bjarne Nielsen har to lastvognstræk til dyretransport. Han kører selv med det ene træk, og Finn Jensen kører med det andet.
- På en typisk dag starter vi mellem kl. 02 og 05 om morgenen med at køre ud til landmændene og hente dyrene.
- Undervejs til slagteriet sker det, at vi og andre bliver stoppet af politiet i en razzia, som der laves mange af. Jeg har ikke noget imod, at man bliver set efter. Men, understreger Bjarne Nielsen, det skal være på en god og forsvarlig måde. Og det hører ingen steder hjemme, at vi nogle gange skal bruge to timer på det.
Man er magtesløs
- Når vi bliver stoppet, er der som regel seks-otte betjente plus to veterinærdyrlæger til stede, som skal undersøge, om vi overholder reglerne for transport af dyr. Og om vi har alle de papirer med, som vi skal have.
- Hvis der er noget galt, er det helt i orden, at det får konsekvenser. Men det er politi og veterinærer, der skønner, om dyrene er transportegnede, og om der for eksempel er for pladret på gulvet i bilen. Selv er man magtesløs i den situation.
- Bilerne er altid rene, når vi starter. Den nye bil er forsynet med en afløbskanal i hele ladets længde - til at aflede fugtighed. Der er skridsikkert gulv, og der bliver strøet med rigeligt savsmuld. Alligevel kan det ikke undgås, at der vil kunne findes våde områder.
- En ko drikker 80 liter vand om dagen og æder mindst 40 kg foder. Det skal ud igen, og noget af det kommer i bunden af bilen. Vi har normalt 12-14 køer på bilen. Derfor er det klart, at det bliver vådt nogle steder.
Myndighederne skønner
- Der er mange regler, som skal overholdes. - Også mange som myndighederne tilsyneladende slet ikke er enige om.
- Politiet har et skema, der skal krydses af. De skal også se, om forhold, attester m.m. er i orden. Og resultatet afhænder af, hvordan de skønner.
- Landmanden har ikke skygge af chance for at se, om dyr er transportegnede. Det er mit ansvar, når jeg har taget dyrene med. Men når vi bliver stoppet, er det politiet eller dyrlægerne, der afgør, om et dyr er transportegnet. For eksempel kan en ko, der har malket i nogle år, godt være tynd, og så kan nogen skønne, at den ikke er transportegnet.
Uretfærdigt
- I det daglige fylder alle disse regler ofte mere end glæden ved at være kreaturhandler, fastslår Bjarne Nielsen. Og politiets og veterinærernes fremfærd ved en razzia føles tit som uretfærdigt bureaukrati. Det gavner ikke dyrevelfærden. Tværtimod kan det tage så lang tid, at vi overskrider den tilladte transporttid.
- Vi har for øjeblikket en sag kørende. Vi havde alt i orden - med otte timers køretid. Problemet var, at vi manglede et stykke papir, som viste, at firmaet er godkendt til at køre med dyr over otte timer. Og der var 10 minutters overskridelse af de otte timer.
- Fejlen var, at jeg ikke havde søgt om at få det papir. Det kommer ikke automatisk, når man bliver godkendt til at køre over otte timer. Man skal søge om at få papiret tilsendt, men det havde ingen oplyst os om.
Ønsker positivt samarbejde
- En bøde kan vi betale. Det er værre, hvis vi får klip i autorisationen til at køre med dyr. Der må maksimalt være tre klip, før vi mister autorisationen.
- For mig er et klip i autorisationen det værste. Jeg har arbejdet med dyr i mange år, og det støder min ære, når man føler en hetz, der går på, at vi bare skal stoppes, når vi kører mod slagteriet.
- Der burde være et fornuftigt samarbejde mellem de forskellige parter. Fra kreaturhandlerforeningens side har vi prøvet at lave et seminar med indbudte folk fra politi, dyrlæger og Fødevarestyrelsen plus kreaturhandlere og vognmænd. Vi havde et godt møde, men man fik ikke noget med derfra, som kunne give en positiv dialog.
Stift system
- Det er det uretfærdige bureaukrati, der får mig til at tabe lysten. Og det er ikke rigtigt over for vores dyr. Vi vil gerne kigges i kortene, men det skal ikke være så uretfærdigt. Vi kan altid køre igennem en razzia med god samvittighed. Alligevel finder de altid noget, selv om de sommetider må lede længe.
- Bureaukratiet har ikke ændret sig. Det er et meget stift system. Jeg lægger vægt på, at dyrene skal behandles ordentligt, uanset om det er den første eller sidste køretur, de er på. Bøder giver ikke mere dyrevelfærd. Det kunne man derimod opnå ved et positivt samarbejde, understreger Bjarne Nielsen.