SDM har fortsat fokus på det svageste led

Dansk Holstein afholdt i fredags deres årsmøde i Ribe, hvor 600 mælkeproducenter der bakker op om de sort/hvide køer var mødt op med deres ledsagere. Klovsundhed var et af de større emner på dagen.

Ribe Fritidscenter lagde i fredags lokaler til de 600 deltagere, der var mødt op til årsmøde hos Dansk Holstein og stemningen var god, på trods af de økonomisk pressede producenter.

Formand Peder V. Laustsen kom da heller ikke uden om at nævne mælkeprisen i sin beretning, men her var der dog lidt optimisme at spore.

- Vi har aldrig nogensinde oplevet så stort et fald i mælkeprisen, men nu har vi trods alt fået en prisstigning. Skal vi så ikke bare regne med at det hele bliver meget sjovere nu, lød det fra formanden, da han fremlagde hans beretning og hurtigt gik videre til næste emne på programmet.

Han påpegede, at der i år ikke er nogen, der nævner Bluetongue, så han håbede, at det skyldtes, at vaccinen har virket.

- Vi skal have sat fokus på avlen, hvor vi fortsat går efter at finde det svageste led, understregede Peder V. Laustsen.

Han gjorde opmærksom på, at man med genomisk selektion havde nået et tigerspring siden det blev taget i brug sidste år. Herefter gav han ordet til avlsleder fra Viking Genetics, Lars Nielsen.

Godt på vej
- Vi har nået rigtig mange milepæle og vi har fået fjernet de dårligste tyre, og referencegruppen er nu øget til 3.900 Holstein-tyre, sagde Lars Nielsen.

Han påpegede desuden, at kvalitetsniveauet i avlen i Sverige og Danmark faktisk er fuldstændig jævnbyrdige.

- Jeg vil gerne understrege, at hundyr med 0 i det nye system er rigtig gode dyr, da 0 er gennemsnittet, lød det fra Lars Nielsen.

Avlslederen kunne desuden fortælle, at der var taget rigtig godt imod GenVikPlus-tyre, og at de allerede bruges en del til skylninger i avlsprogrammet.

Klovsundhed
Peder V. Laustsen påpegede, at der af og til blev efterlyst lidt mere eksteriør ved tyrene.

- Hvorvidt en bedre type skulle gøre, at dyrene holder til flere kælvninger. Det kan man nu godt stille spørgsmålstegn ved, lød det fra formanden.

Han kunne endvidere fortælle, at der ved årets dyrskuer ikke blev flere udstillere, men at kvaliteten af de dyr der udstilles til gengæld er meget høj.

Klovsundhed
Klovsundhed blev også nævnt i formandens beretning og landskonsulent Keld Christensen påpegede, at klovbekæringsprogrammet er klar til brug fra den 1. oktober i år, og at rådgivning på basis af klovregistreringerne vil påbegyndes i løbet af 2010.

- Der skal stilles krav til jeres klovbeskære og forlang at få registreringerne tastet ind, lød det fra landskonsulenten, men i den efterfølgende debat var tonen en lidt anden.

Blandt andet rejste mødedeltager, Erik Jørgensen sig og påpegede, at klovskader ganske rigtigt er et af de største problemer, vi har i kvægbruget, men mange landmænd spørger klovbeskæreren hvem der skal betale, hvis han vil registrere skaderne i systemet.

- Det koster så meget i ydelsesnedgang, så jeg håber, det er noget, vi får gjort noget ved, understregede han.

Hertil svarede Keld Christensen, at det absolut skal gøres klart for alle, at det virkelig kan betale sig, og at det koster, når man ikke gør noget.

En anden tilhører fra salen, Verner Pedersen påpegede også, at det da er godt med fokus på klovbeskæring, men at han synes, at der bruges meget krudt på et problem, der er forskelligt fra besætning til besætning.

- Jeg tror ikke på, at det er avlsbestemt, lød det fra Verner Pedersen.

Åben stald og stor fest
Årsmødet sluttede med aftenfest i Ribe Fritidscenter, men inden da var der besætningsbesøg på fire ejendomme. Blandt andet hos formand Peder V. Laustsen på Sønderfenner.

- Gården her er mit fødehjem og dengang var der 10 køer og 26 hektar. I 1973 overtog vi det så og har i dag 256 hektar og 150 køer. Siden den 1. januar 2008 har vi drevet det i et I/S sammen med min tidligere medhjælper Lars Hansen, fortalte formanden ude på gården.

Læs også