Typisk reduceres eller tages den dyre sojaskrå ud af foderplanen, og erstattes af kun halvt så dyre rapskager plus noget mere græsensilage.
Mælkeproducenterne optimerer produktionen på livet løs. Hver eneste krone, der kan spares, bliver nu sparet, og samtidig øges produktionen så meget som overhovedet muligt. Der bliver nu også, mere end nogensinde tidligere, gjort meget ud af at tage tilbud hjem og sammenligne disse.
Det fortæller specialkonsulent på Agri Nords kvægbrugskontor i Aars, Tonny Kjærgaard Andersen.
- Folk vælger nu foderblandinger, hvor der virkeligt bliver skåret ind til benet. Typisk reduceres eller tages den dyre sojaskrå ud af foderplanen, og erstattes af kun halvt så dyre rapskager plus noget mere græsensilage, siger han.
Hænger økonomisk fint sammen
- Det er der faktisk ganske god økonomi i for mange bedrifter, selv om køerne måske sætter et halvt kg mælk om dagen. Vi optimerer i øjeblikket foderrationer meget oftere, end vi nogensinde tidligere har gjort, forklarer den himmerlandske konsulent.
- Det, vi oplever, er, at tingene generelt egentlig kører jævnt og roligt derudaf, selv om de fleste kører med underskud, og trækket på kassekreditten vokser hver dag. Selv om budgetterne så forfærdelige ud, så valgte pengeinstitutterne nemlig først på året at stille den likviditet til rådighed, der var nødvendig, for at mælkeproducenterne kunne klare sig igennem 2009, beretter Tonny Kjærgaard Andersen og tilføjer:
- Indtil videre har vi ikke oplevet, at kassen er blevet smækket i endnu hos nogle af vore kunder. Men pengeinstitutterne følger selvfølgelig udviklingen tæt på nogle bedrifter.
Kan ikke skaffe finansiering
- Pengeinstitutterne ønsker formentlig ikke at skubbe til et læs, der hælder. Vælger de at lukke kassen og forlange, at en bedrift skal sælges, løser det som regel ingen problemer, for der sælges praktisk talt ingen produktionsejendomme i øjeblikket. Der findes interesserede købere, men de kan ikke skaffe finansiering, forklarer Tonny Kjærgaard Andersen.
- Ud over at stille den nødvendige driftslikviditet til rådighed for mælkeproducenterne er pengeinstitutterne meget afvisende overfor at finansiere selv mindre tilkøb af jord. Jeg kender for eksempel til en veldrevet bedrift, hvor pengeinstituttet ikke vil gå med til et jordkøb på otte hektar, selv om prisen var kommet ned i 150.000 kroner pr. hektar, fortæller han.
Masser af grovfoder
Som noget særdeles positivt midt i al den økonomiske elendighed kan kvægkonsulenten fra Aars fortælle om meget store græsudbytter. Hertil kommer, at majsen tegner rigtig godt, og at der er store ubrugte beholdninger fra sidste år. Det giver gode muligheder for at skære i forbruget af indkøbte fodermidler.
- Vi ser nu heldigvis også store prisfald på nogle af de indkøbte fodermidler. Og som sagt så gør folk rigtig meget ud af at tage tilbud hjem, når der skal købes foder. Er det et tysk firma, der er billigst, så er det dem, man handler med, siger Tonny Kjærgaard Andersen.
- Mange af budgetkontrollerne for første halvår af 2009 viser i øvrigt usædvanligt små afvigelser. Det kan ses som et udtryk for, at kvægbrugerne virkelig følger tæt op på produktionen i år, slutter han.