Forskere fra Københavns Universitet dokumenterer, at man bør bruge halmen til andengenerations bioætanol i stedet for at brænde den af.
I dag afbrænder vi tonsvis af halm for at få varme og el, men forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, mener nu at kunne dokumentere, at vi i stedet kan udnytte halmens egenskaber bedre ved at bruge halmen til andengenerations biobrændstof. Det kan endda gøres uden at miste noget af den el og varme, vi i dag får fra biomasse.
Forskerne Niclas Scott Bentsen, Bo Jellesmark Thorsen og Claus Felby ved Center for Skov & Landskab på LIFE publicerer i denne måned nye resultater i det videnskabelige tidsskrift Biofuels, bioproducts and biorefining der dokumenterer, at andengenerations biobrændstoffer kan fremstilles effektivt ved blandt andet at udnytte kraftværkernes spildvarme til at drive processen. Udover biobrændstof til transportsektoren giver processen en række andre produkter, der kan bruges til dyrefoder og energi.
- Det handler om at integrere processen og udnytte rækken af nyttige bi-produkter, der egner sig fortrinligt til både dyrefoder, el og varme, i kraftværkerne, siger professor Claus Felby ved LIFE i en pressemeddelse.
Frigiver landbrugsareal
Biomassen består af mange forskellige dele. Det meste af sukkeret kan omdannes til bioethanol, resten af sukkeret og proteiner bliver til foder, mens øvrige dele kan bruges til afbrænding i kraftværkerne.
Det vil, ifølge forskerne, frigive landbrugsareal, som i dag går til at dyrke foder – men som er areal, der kunne bruges til dyrkning af eksempelvis energipil. På den måde vil kraftværkerne blive kompenseret for den halm, som de i dag afbrænder. Blot at brænde halmen af, er derfor en dårligere løsning i forhold til både miljø, klima og energi sammenlignet med at anvende den til andengenerations bioætanol, mener de.
- En andengenerationsproces anvender biomassens dele mere intelligent og effektivt. I dag får vi kun kraft og varme af halmafbrænding. I stedet kan vi producere både biobrændstof, foder og energi på kraftværkerne - vi får på den måde så at sige både i pose og i sæk. I tilgift kan sådan en omlægning have positiv indflydelse på vandmiljøet, da kvælstofudvaskningen fra flerårige afgrøder som pil er mindre end fra korn. Et sådant helhedssyn giver en mere intelligent udnyttelse af vores begrænsede ressourcer, siger ph.d. studerende Niclas Scott Bentsen ved LIFE.
Leverer gerne, men...
Halmfolket leverer da også gerne deres produkter til andengenerations bioætanol. Det fortæller, Povl Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforening, og selv halmleverandør.
Men i stedet for al den snak om, at man ikke skal brænde halmen, men i stedet bruge den til ætanol i fremtiden, den burde man stoppe med. Halmleverandørerne kan nemlig sagtens levere til både det ene og det andet.
- Vi har jo masser af værker, der er klar til halm, men vi har også masser af halm ude på markerne stadigvæk. Hvis for eksempel Dong vil lave ætanol, og de vil give den markedspris, som der er, så skal man ikke være bekymret for, at der ikke er halm nok til ætanol. Så laver vi også det, siger Povl Fritzner.
Han mener, at det kun er et spørgsmål om, at dem der vil lave bio-ætanol, går ud for at sætter noget i licitation, og siger hvor mange råvarer, de skal bruge.
- Først og fremmest brug det halm man har nu, og få så gang i den produktion af bio-ætanol. De går jo ligesom at lurepasser lige for tiden. Der er masser af halm på markerne. Nu har vi endelig fået et år lidt over gennemsnittet. De sidste par år har det jo været under gennemsnittet, siger Povl Fritzner.