Næste vækstsæson kræver planer

Alt imens mejetærskerne snurrer i de tidlige afgrøder gøres der tanker om næste vækstsæson, som for nogle afgrøders vedkommende allerede er undervejs.

- Tænk på, at der er mildt klima på Fyn, og udnyt det, lyder en melding fra seniorkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab, og antyder, at senere såning ikke er et problem, når blot såbedet er i orden.

- Generelt gælder det for alle, at når traktorføreren med såmaskinen sidder og tænker at det er noget møg, så skal de køre hjem. Ham der kører har den første og eneste erkendelse af, om det er godt eller skidt.

Nu varer det endnu lidt tid inden kornsåningen, men forinden er der andre, varierede opgaver, som skal udføres: Efterafgrøder, jordbearbejdning, forberedelsen til raps og dens etablering. Frømarkernes overgang til anden afgrøde er også højaktuel.

Efterafgrøder en vigtig disciplin
En forholdsvis ny disciplin er efterafgrøderne til opsamling af overskydende kvælstof. I dette efterår kan mindre arealer stadig klare kravet med grønne marker, men ellers gælder det så tidlig etablering og så kraftigt udviklede efterafgrøder som muligt.

- Olieræddike har stort potentiale til opsamling, og er velegnet på vores milde egn. Velegnet i et rapssædskifte, da den opformerer kålbrok væsentligt mindre end gul sennep. Spildkorn og spildfrø anerkendes ikke, men en anden kornart end den høstede er brugbar, oplyser Troels Toft.

Han er ikke tilhænger af udspredning før høst, så der er risiko for, at der skal grønt med i mejetærskeren. Spred olieræddiken med gødningsspreder og harv den ned.

- Det er sandsynligt, at Plantedirektoratet nærer interesse for efterafgrøderne, og de vil ikke kunne forstå, hvis efterafgrøden er mislykket, mens alt andet står godt, vurderer Troels Toft.

Spildkornsspiring før rapsen
Jo mere spiring af spildkorn inden rapssåningen, desto mindre er der at bøvle med bagefter. En hurtig harvning, og så øverligt som muligt med kornet oppe giver bedste spiring.

Troels Toft gør opmærksom på, at Kerb mod spildkorn kun er disponibelt fra endnu eksisterende hjemmelager, hvor det i givet fald er vigtigt at vende og opryste dunkene, så det ikke bundfælder og bliver ubrugeligt. Agil er et middel til spildkornssprøjtning og kan bruges samtidigt med pyrethroider mod jordlopper.

- Uden Kerb på lager er den givne ukrudtsbekæmpelse i rapsen med Command CS og mod valmuer tilsat Stomp og udsprøjtet senest tre dage efter såning.

Angående sneglebekæmpelse er stubharvning med til at fjerne problemet. Jo mere de tirres, jo bedre, og så er det med at have så små kolde som muligt, da det også mindsker problemerne, bemærker Troels Toft, som ellers må anbefale brug af sneglekorn i frøsåkassen.

Lønsom rodudvikling
Når det gælder vinterraps, er den ingen anden afgrøde, der betaler for et udviklet rodsystem så godt som raps. Brydning af en trafiksål ved harvning eller pløjning er første og vigtigste forudsætning for at etablerede den gode rapsmark.

- Sjuskes der, så er toppen af udbyttet pillet af. Bedste valg er dybdeharvning og såning i samme arbejdsgang. Det giver god raps – også på forlandet. Prøv et tjek med jordspyd, hvor langt det kan stikkes i, nævner seniorkonsulenten.

Det skal huskes, hvorvidt der er brugt Monitor forud for raps, da det ubetinget kræver dyb opharvning på grund af langsommere nedbrydning. Det kan især være foragre, der har fået højere dosering af Monitor.

Om sortsvalg henvises der til at afvente forsøgsresultaterne. Det afgørende er ikke mindst uanset rapssort og såsystem, at rapsen hellere sås for øverligt end for dybt, fremhæves det.

- Ved såning af raps fremadvendt bør arbejdes med nye linjesorter. Hybridsorter giver højt udbyttepotentiale ved sen såning og lidt utidig jord. Husk, at der er forskelligt plantetal for typerne og at læse tusindkornsvægten og omregne til raps.  Ellers kan der blive sået for tæt – og for dyrt, pointerer Troels Toft.

Skal frømarken væltes?
Efter årets høst af frømarkerne skal mulighederne for etablering af andre afgrøder undersøges.

- Sidste år var både høst og priser for frøet gode. I år har det frømæssigt også været godt, men prismæssigt med store lagre bør der ikke stå en eneste dårlig frømark tilbage, fastslår Troels Toft.

Med konstatering eller alene mistanke om for eksempel væselhale i frømarken kræver stop. Alt, hvad der kræver større frarensning, bør ikke fortsætte. Generelt gælder det for alle arter, at kun det allerbedste må stå tilbage.

Pløj i høstpauserne
Fortsættende marker med rødsvingel har allerede haft en god afbrænding, men ellers gælder det om, at beslutte en tidlig afgørelse om fortsættelse.

- Hvis der ikke sås vinterraps efter en gammel frømark, men sås vintersæd, så pløj ind imellem kornhøsten og få jorden pakket til. Så kan der sås hvede direkte i september, foreslår Troels Toft.

- Ligger jorden pløjet i en måned falder den godt sammen, og det vil ydermere øge såkapaciteten, når den er tørret godt af. I mange tilfælde vil det også være særdeles nyttigt at have ofret tid på at grubbe køresporene inden pløjningen, anbefaler Troels Toft.