MAJSDYRKNING: Mælkeproducent Per Vestergaard, Try, har i år fået i gennemsnit 1000 foderenheder mere i majsen pr. hektar ved at placere gyllen.
Økologisk mælkeproducent Per Vestergaard, Try ved Dronninglund, har i år lavet 9500 foderenheder pr. hektar i majsen ved at placere gyllen nøjagtig under hver række.
- I Vendsyssel plejer man at sige, at hvis en konventionel landmand laver mere end 9000 foderenheder pr. hektar i majs, så er det godt, siger økologisk planteavlskonsulent Jørgen Kristensen fra LandboNord.
Det er Henrik Hosbond Pedersen fra Henriks Markservice i Aars, der har stået for arbejdet med en Horsch Focus-gyllenedfælder. Han har tidligere haft gode erfaringer med placering af gylle til majs, og i år testede han metoden hos Per Vestergaard på i alt 30 hektar.
Det gjorde han ved at nedfælde gyllen på 20 hektar med Horsch-nedfælderen, mens der på de sidste 10 hektar blev nedfældet med en almindelig nedfælder.
I begge tilfælde blev gyllen nedfældet på pløjet jord, og den tidlige til middeltidlige sort Claxxon blev sået en uge senere.
Store kolber
I starten var der ikke så meget at se, men da kolberne begyndte at udvikle sig, blev der syn for sagen.
- Vi kunne se, at kolberne var større på de stykker, hvor gyllen var placeret, fortæller Per Vestergaard.
Planteavlskonsulent Jørgen Kristensen understreger også, at det netop er i kolberne, at næringsstofferne indlejres.
Resultaterne fra de 20 hektar, hvor gyllen var placeret, viser et merudbytte på 1000 foderenheder mere pr. hektar i forhold til de 10 hektar, hvor gyllen var nedfældet på almindelig vis. Stubbene efter høst taler også deres tydelige sprog. De er meget kraftige, og det er endda på en let, sandmuldet jord.
Henriks Markservice og Stroco-Agro, der er importør af Horsch-maskinerne, har også afprøvet metoden hos andre mælkeproducenter i Himmerland og Vendsyssel med lignende, flotte resultater.
På enkelte stykker i både Vendsyssel og Himmerland er der målt op imod hele 3000 foderenheder mere pr. hektar.
Intet tilfælde
Planteavlskonsulent Jørgen Kristensen afviser, at der skulle være tale om tilfældigheder i forbindelse med de væsentligt bedre resultater på de marker, hvor gyllen var placeret.
- Stykkerne er så godt som magen til hinanden, siger han.
Han understreger også, at der både i 2003 og 2005 er blevet lavet landsforsøg efter samme princip. De forsøg viste i gennemsnit et merudbytte på syv procent. Hos Per Vestergaard svarer merudbyttet på markerne med placeret gylle til ti procent.
- Der er så mange resultater, der peger i samme retning, så det kan ikke være tilfældigt, understreger konsulenten.
Teknologien med landmanden
Forskellen på de forsøg, der blev lavet i 2003 og 2005, er, at man dengang kørte med en specialkonstrueret maskine, der ikke kunne fungere i praksis på grund af al for lav kapacitet.
I dag har man udstyr med den rette kapacitet, og GPS-teknologien sørger for, at man med meget stor nøjagtighed kan placere gyllen og derefter så majsfrøene.
Det er en anelse dyrere at placere gyllen end at nedfælde den på traditionel vis. 200 kroner pr. hektar, oplyser Henriks Markservice.
Lidt hurtig hovedregning fortæller dog, at hvis man får 1000 foderenheder mere pr. hektar til 1,20 kroner pr. foderenhed hos de konventionelle mælkeproducenter og 1,40 kroner pr. foderenhed hos økologerne, så er der en nettogevinst på mellem 1000 og 1200 kroner pr. hektar.
Vejen frem
Hverken landmanden, maskinstationen eller maskinimportøren er i tvivl om, at placeringen af gylle ved majsdyrkning tegner fremtiden. Per Vestergaard udvider sit majsareal fra 20 hektar til 50, hvorpå der udelukkende skal anvendes gylleplacering. Henriks Markservice har allerede nu fået fordoblet antallet af hektar, hvor der skal placeres gylle, til 300, og Stroco Agro bygger ti nye maskiner, der er klar til næste sæson.
- Nu kommer der for alvor fart på, lyder det samstemmende.
Per Vestergaard, Try, der er i gang med en ombygning og udvidelse af sin malkebesætning, har valgt at etablere en gangsti højt hævet over køerne både i den eksisterende stald og tilbygningen.
Her går han en runde om aftenen.
- Det giver et fantastisk godt overblik, og jeg undgår at forstyrre køerne, når jeg kontrollerer, at alt er ok, fortæller han.
Miljøgodkendelse uden kvaler
Mælkeproducenten fik i sommer i sin miljøgodkendelse, og er snart færdig med udvidelsen af stalden, der nu skal kunne rumme 350 køer i forhold til de tidligere 200.
Mælkeproduktionen er økologisk, og bygherren, der lagde om til økologi i 1997, er ikke i tvivl om, at det har været medhjælpende til, at kommunen har givet miljøgodkendelsen.
- De ser nok med lidt mildere øjne på en økologisk produktion, siger han.
Per Vestergaard driver egne 200 hektar og har forpagtet yderligere 200 hektar. Marken er til næste sæson planlagt med 50 hektar med majs, 70 hektar med korn og græs i resten.