Det er igen blevet en god forretning af producere mælk. Og landet over er der mælkeproducenter, som mangler mælkekvote svarende til 20, 30 og helt op til 40 procent af deres produktionskapacitet.

Det vil derfor være en naturlig tanke for de fleste at forsøge at sikre sig ekstra kvote på den kommende kvotebørs her til november.

Men tøv en kende, lyder det fra økonomirådgiver Martin Vestergaard, Vesthimmerlands Landboforening i Års. Man risikerer nemlig at tabe penge, hvis man køber dyr ekstra kvote på næste børs.

Årsagen er en kombination af en mulig ekstra landekvote, højere mælkepris, en relativt lavere tillægsafgift ved kvoteoverskridelse samt en udfasning af mælkekvoterne.

Martin Vestergaards vurdering bygger på, at mælkekvoten her i landet vil falde betydeligt i pris mellem november i år og kvotebørsen i februar 2008. Og bliver faldet i kvoteprisen på mere end 1,85 kroner pr. kilo kvote mellem de to børser, har man gjort en dårlig investering ved at købe kvote her til november.

- Historisk set er et fald på 1,85 kroner pr. kilo kvote urealistisk mellem to kvotebørser. Men vi står i en meget usædvanlig situation, hvor mælkeprisen er steget kraftigt på grund af et underforsynet marked.

- Derfor tales der lige nu om udvidelser af landekvoterne. Og hvis landekvoten i Danmark udvides med de 4 procent, der tales om aktuelt, får vi 178 millioner kilo ekstra mælkekvote tildelt »gratis«. Det vil sandsynligvis påvirke prisdannelsen på kvotebørsen til februar, vurderer Martin Vestergaard.

Han vurderer, at en udvidelse af landekvoten sandsynligvis vil komme til at gælde fra det nye kvoteår, hvor kvotepriserne altså kan gå hen og blive presset ned af en større landekvote, der jo er gratis.

Læs hele artiklen i EFFEKTIVT LANDBRUG tirsdag.