Tag det fuldfoder, du kan have imellem hænderne. Klem så til alt det, du kan, og læg klumpen på foderbordet. Udvider den sammenpressede foderklump sig af sig selv, så den bliver let og luftig og fylder det samme som før, har fuldfoderet et passende tørstofindhold og et passende strukturindhold. Gør den det derimod ikke, er der efter al sandsynlighed tale om et fuldfoder med for lav tørstofprocent og for lidt struktur, som køerne ikke har lyst til at æde.

Denne test foreslår kvægbrugskonsulent Svend Aage Nielsen fra LandbrugNord i en samtale med Effektivt Landbrug.

- Selv om langt de fleste for længst har lært, at man i sin iver for at få fuldfoderet grundigt blandet, ikke må lade blandere med knive køre for længe, så strukturen i fuldfoderet ødelægges, sker det uden tvivl stadig en gang imellem, at det lige smutter for nogen. Folk bliver typisk optaget af noget andet, mens blanderen kører, siger Svend Aage Nielsen.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug tirsdag.