Valgte kalvestald for at kunne gå indendørs

De små kalve hos Mogens Henriksen, Langagergård ved Astrup i Sydhimmerland, har både masser af frisk luft og tag over hovedet i bedriftens nybyggede kalvestald.

Tilvæksten er forbedret, og dødeligheden blandt kalvene er reduceret til praktisk talt nul.

Der blev bygget ny sengebåsestald til SDM-besætningen i 2004, hvorefter besætningen fortløbende er blevet udvidet til de nuværende 155 køer. Det førte til, at pladsen i den ældre stald, hvor de små kalve var opstaldet indtil juni i år, efterhånden blev for trang. Det gav problemer med lungesyge og diarré blandt kalvene. Resultatet var for høj dødelighed, så planen om at bygge ny kalvestald på et tidspunkt blev taget op af skuffen hurtigere end oprindeligt planlagt.

- Vi overvejede da at investere i kalvehytter. Men min far, som passer kalvene i det daglige, ville meget nødigt til at passe kalve under åben himmel, og det ville jeg heller ikke selv bryde mig om.

- For mig må det godt koste en lille smule at have gode arbejdsforhold, siger Mogens Henriksen, der har investeret 400.000 kroner i den nye, uisolerede kalvestald.

Kalvestalden er på 13x15 meter og har eternittag med åben, overdækket kip. Ydermurene i siderne er 1,20 meter høje og suppleret med gardiner i siderne op til tagskægget i 3,20 meters højde.

Af praktiske grunde er kalvestalden bygget sammen med malkeafdelingen. I den modsatte ende er der to store rulleporte, så der er god plads til at komme ind og muge ud med frontlæsseren.

I den ene side af kalvestalden er der to rækker enkeltbokse med 10 bokse á to kvadratmeter i hver række, som er adskilt af en mur. I den modsatte side er der fire fællesbokse á 18 kvadratmeter, som går helt ud til ydermuren. Fællesboksene er sænket 30 centimeter i forhold til gulvniveau.

Efter fødslen kommer kalvene over i enkeltbokse, hvor de går i omkring tre uger, alt efter hvor mange kælvninger, der er. Den enkelte kalv beholder den samme enkeltboks, indtil den skal flyttes.

Der muges ud i enkeltboksene en gang om ugen. Når kalvene er lukket ud på gangarealet, løftes boksene ud fire og fire med frontlæsseren, hvorefter udmugningen kan gå i gang. Hele operationen med flytning frem og tilbage af kalve og bokse, udmugning, desinfektion og strøning tager kun en times tid.

Den månedlige udmugning i fællesboksene, hvor kalvene går, fra de tages ud af enkeltboksene, til mælkefodringsperioden er slut ved to en halv til tre måneder, tager også en times tid. Fællesboksene er indrettet, så der kan muges ud med frontlæsser uden at flytte kalvene.

- I fællesboksene har vi kalvene gående i hold på fem til seks dyr. Disse hold holder vi fast i, også når dyrene flyttes over i en anden stald. Først i fire-fem måneders alderen lukkes disse hold sammen to og to til større hold. Det giver en bedre trivsel, end når kalvene lukkes sammen i tilfældige hold, forklarer Mogens Henriksen.

- Vi har maksimalt 45-50 kalve gående ad gangen i den nye stald, så der er aldrig særligt hårdt belagt i forhold til pladsen og luften. Men jeg vil da ikke afvise, at vi med dette system i visse situationer kan være lidt mere sårbare med hensyn til smittespredning, end hvis vi havde valgt kalvehytter.

- Vi forsøger blandt andet at mindske smitterisikoen ved så vidt muligt at have enkeltboksene stående tomme, så de kan tørre godt ud, inden der sættes nye kalve ind i dem, siger han.

- Tilvæksten er tydeligvis bedre i den nye kalvestald, så vi er spændte på at se, om den bedre start giver kalvene en så meget bedre trivsel videre frem, at det kan registreres - det tror jeg i hvert fald på. Da vi tog stalden i brug i juni, havde vi nogle tilfælde af både lungesyge og diarré. Det hørte heldigvis hurtigt op, da vi lige have fået lært stalden lidt at kende.

- For eksempel fandt vi hurtigt ud af, at det ikke duede at have de to rulleporte stående åbne, for det gav et træk nede fra, som kalvene ikke kunne tåle. Ellers justerer vi op og ned på gardinerne efter vind og vejr. Det giver en god luftudskiftning uden skadeligt træk, fortæller Mogens Henriksen.