Godsejer Rudolf Iuel på Lundsgaard ved Kerteminde er overbevist, at den fremtidige værditilvækst i skovbruget nok skal hentes gennem en øget udnyttelse af skovens naturmæssige og rekreative værdier. Det kræver dog, at samfundet og skovens brugere i højere grad accepterer at betale for deres anvendelse af skoven.

- Jeg så meget gerne, at vi kunne få betaling for nogle af de mange krav, som samfundet stiller, men folk er ofte himmelfaldne over, at det koster at bruge skoven, fortæller Rudolf Iuel, som kraftigt understreger, at det ikke handler om, at hr. og fru Jensen nu skal til at betale for deres daglige spadseretur i skoven.

Det handler om den mere organiserede brug: kommuner der gerne vil etablere skovbørnehaver, foreninger der gerne vil lave orienteringsløb, eller organisationer som vil anvende skoven til teambuilding, træklatring, rapelling etc.

- De fleste har hidtil fået lov til at bruge skoven gratis, men hvis Teambuilding Ålborg ringer og gerne vil bruge skoven, så finder jeg det rimeligt, at det koster noget. Alle finder det naturligt, at transporten hertil og overnatningen på vandrehjemmet eller hotellet koster penge. Så må det også være rimeligt, at man betaler noget for at bruge skoven, siger den fynske godsejer, som mener, at skovejerne skal være mere offensive med hensyn til at åbne for anvendelse af skoven, men samtidig gøre opmærksom på, at det koster noget.

Den politik har han selv praktiseret, da en lokal skolefritidsordning søgte om tilladelse til at bruge Lundsgaard-skovene. Det førte til, at fritidsordningen i dag lejer et lille stykke skov og betaler et par kroner pr. elev pr. dag.

- Den ordning er en succes for begge parter. Skolefritidsordningen har fået et stykke skov, som de kan bruge, og jeg har fået en indtægt, siger Rudolf Iuel, som tilføjer, at jagten dog fortsat er den vigtigste form for alternativ indtægt til den primære skovdrift.

TEKST: EBBE MORTENSEN