Unge uden chance

Ifølge flere mæglere i samarbejdet agriteam.dk er det meget svært for unge at gøre sig gældende på ejendomsmarkedet i øjeblikket med høje priser og en relativ lille opsparing.

- Opsparingen blandt unge kan slet ikke følge med. De har det meget svært som førstegangskøbere i øjeblikket, siger ejendomsmægler Bent Muldbjerg, Ejendomscentret i Varde.

- Deres chance er, hvis de som dygtige driftsledere kan blive partner i et selskab eller gå i samarbejde med en ældre landmand. Efter tre år kan de benytte reglen om at indgå successivt i skattemæssig henseende, anbefaler han.

Prismæssigt kommer de unge som regel til at betale prisen, hvis der ellers er andre arvinger til gården. Gården bliver vurderet, så der ikke skal opstå efterfølgende utilfredshed med handlen. Fordelen er udskudt skattebetaling og selve det at få lov til at komme til truget.

Langt de fleste handler foregår simpelthen ved, at en gård eller blot jord bliver opkøbt og lagt ind under en anden ejendom. Planteavlsejendomme bliver sjældent videreført som sådanne, men lagt ind under et husdyrbrug.

Indtil efteråret 2005 var det desuden almindeligt, at specielt planteavlsgårde blev solgt i licitation. Mægler og sælger fastsætter i så fald ingen pris, men lader det være op til køberen at byde på jord og ejendom.

Heller ikke dette system efterlod mange chancer til unge førstegangskøbere. Men metoden blev især lagt for had af etablerede landmænd, som følte sig misbrugt til prisfastsættelse af gårde.

- Alene det at beregne, hvad man ville byde, var meget belastende på flere måder. Banker og revisorer skulle spørges til råds, og et tilbud skulle udarbejdes. Noget som køberne ikke brød sig om. Med en fast pris er det nemmere for for eksempel revisorer at snakke sammen om, hvordan man kan skrue en handel sammen til fordel for sælger og køber. Det indebærer mere tilfredshed for alle parter. Faste priser er på en måde mindre stift, siger Bent Muldbjerg.

Men licitationer finder fortsat sted. Specielt, hvis det udelukkende drejer sig om jord. Det er nemmere at handle med jord på den måde end med hele ejendomme for slet ikke at tale om produktionslandbrug.

- Cirka ti procent af vore handler med landbrug foregår på den måde. Og selv om vi sædvanligvis fraråder licitationer, så er det i sidste ende sælger, der bestemmer. Det er ingen hemmelighed, sådan er det, siger Peder Riishøj, Horsens.

Ifølge agriteam.dk er det første køberne ser efter, hvilke produktions- og miljøgodkendelser, der ligger på en ejendom.

Alligevel er der en stigende tendens til, at for eksempel ældre kvægbrugere sælger kvote og besætning for sig, for så senere at sælge jord og måske gård samlet eller delt.

Samlede jordstykker på 40-50 hektar kan sagtens være attraktive for købere lang vejs væk, når blot jorden ikke er delt i for mange småstykker, oplyser Peder Riishøj.

Hollandske købere dukker kun sjældent op i Horsens-området. De er mere fokuserede på det syd- og sydvestjyske område, men her oplyser Bent Muldbjerg, at trafikken pt. er nogenlunde lige så stor til Holland som fra Holland.

- Der vil altid være nogen, som lider af en slags hjemve. Og priserne er steget i Danmark, mens de i Holland er faldet eller stagneret i en periode, forklarer han.

Ligesom for ældre danske landmænd med en solgt gård og en større skatteregning i sigte, så giver skattereglerne også hollændere mulighed for genplacering efter nogle bestemte regler.

- Derfor kan de nogen gange få mulighed for at vende hjem til Holland på den avance, de har opsparet i Danmark. Andre vender blot hjem for at arbejde med noget helt andet, siger ejendomsmægleren.

Men hollandske købere er ikke mere nogen entydig faktor på ejendomsmarkedet. De stigende priser og det begrænsede udbud kan udelukkende tilskrives interne danske forhold.