Landmandsfamilier er blevet en minoritet på landet.

To ud af tre stuehuse bebos således af familier, der ikke har nogen direkte tilknytning til landbrugserhvervet.

Og tendensen fortsætter, vurderer arkitekt Anna Dorte Nørgaard, der er konsulent på Landscentret og koordinator af et boligprojekt, der har haft som formål at analysere muligheden for, at der kan udvikles nye boligformer i eksisterende bygninger i landdistrikterne.

Kigger man i statistikkerne, er tendensen på landet soleklar: I 2005 var der omkring 125.000 stuehuse på landbrugsejendomme i Danmark. Heraf var de 45.000 beboet af landmænd.

- De resterende 80.000 boliglandbrug var sidste år beboet af ikke-landmænd. Dette tal forventes at stige med det faldende antal landbrug i de kommende år, forklarer Anna Dorte Nørgaard. Det sker med henvisning til, at store produktionslandbrug som led i opkøb af landbrugsjord samtidig erhverver en betydelig boligmasse.

Da den enkelte landmand i dag kan eje mere end fem ejendomme, vil mange med et stort behov for suppleringsjord altså komme i situationer, hvor de står tilbage med beboelsesbygninger, de ikke selv kan bruge til beboelse.

Efter landbrugslovens § 10 kan en beboelsesbygning fraskilles en landbrugsejendom med et areal på mindst 1,5 hektar, hvis den derved etablerede bygningsløse ejendom ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse.

Regnestykket er dog ikke helt simpelt. For det er en betingelse, at der opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 hektar.

- Ejer en landmand to ejendomme med beboelsesbygninger på samlet 350 hektar, er det således ikke muligt at skille det ene stuehus fra, forklarer Anna Dorte Nørgaard.

Spørgsmålet er så, hvad man som produktionslandmand kan gøre med det eller de stuehuse, man får i »overskud«?

Ifølge Anna Dorte Nørgaard er det vigtigt, at man henter rådgivning hos eksperter, der kan være med til at sikre produktionslandmanden den bedste salgspris eller leje, før man begynder at forberede ejendommen - uanset om det er med salg eller udlejning for øje.

Mange, som flytter på landet, har således ofte andre prioriteter end landmandsfamilien. Og det skal produktionslandmanden tage hensyn til i sit renoveringsarbejde.

Anne Dorte Nørgaard påpeger blandt andet, at tilflyttere ofte har andre grunde til at bo på landet end landmanden.

- Der er selvfølgelig et sammenfald. Begge parter er glade for naturen og landskabet. Men der kan også være modstridende interesser, pointerer Anna Dorte Nørgaard og forklarer, at det i praksis har vist sig, at tilflyttere typisk har en helt anden livsstil end landmanden.

- Og det betyder, at tilflytterne stiller andre krav til boligen og boligens omgivelser, end landmandsfamilien typisk gør.

Hvis man ønsker at forberede en ejendom til salg, råder arkitekten blandt andet til, at man sørger for en grundig oprydning omkring ejendommens bygninger. Hvilket skal tages helt bogstaveligt:

- Ryd op i overflødige bygninger - og fjern gyllebeholdere og siloer, fastslår hun, og tilføjer, at også farvevalg har betydning. Markante farver indendørs distraherer. Man kan derfor med fordel male sit stuehus i lyse farver.

- Et andet sted at sætte ind er at man udbedrer åbenlyst manglende reparationer, lyder rådet.

Endelig er det væsentligt, at man giver køberen et overblik over ejendommens muligheder. Det kan man gøre ved at fortælle om stedets historie. Og så er det vigtigt, at man skaber miljø med møblering og planter.

- Men lad valgmuligheder stå åbne for køberen, der ikke nødvendigvis har samme smag og stil som sælgeren, påpeger Anna Dorte Nørgaard.

Hun understreger slutteligt, at man med fordel kan fremhæve ejendommens særlige kvaliteter - herunder udsigter, byggestil, karakteristisk beplantning, vandløb, vandhuller mm.

- Og det er også tilrådeligt, at man skaber gode adgangsforhold til ejendommens naturelementer. Går man i gang med en renovering, bør man sørge for at skabe balance mellem nyt og gammelt, og fremhæve det egnstypiske og undlade at introducere fremmede stilarter fra andre landsdele eller nationer, slutter hun.