Begge ministre holdt tiden under deres afmålte indlæg ved fremlæggelsen af de ti anbefalinger til regeringen fra Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning. Og begge ministre takkede pænt for det store arbejde i udvalget.

Dermed overholdt både familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) og fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) sig til etiketten under gårsdagens konference om bioteknologiens muligheder i Industriens Hus i København.

Mens Lars Barfoed glædede sig over sunde fødevarer og miljøvenligt legetøj til børnene, kunne Hans Chr. Schmidt ikke skjule sin begejstring over bioteknologiens fremtid.

- Jeg håber, I forstår mit engagement i det her og min utålmodighed efter, at der sker noget på det her område, lød det fra fødevareministeren.

Hans Chr. Schmidt fremdrog flere eksempler på, hvordan udfordringerne i den bioteknologiske forskning kan bringes ud i praktisk brug.

- Den strategi, som det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning i dag har fremlagt, viser, at der er store perspektiver i at bruge bioteknologien på nonfood og foderområdet. Og materialet rummer tillige en masse gode eksempler: af gylle kan man for eksempel udtrække nogle stoffer, der kan erstatte olie i plastikproduktion, plantefibre kan udnyttes til byggematerialer, og biprodukter fra fiskeriet kan anvendes til medicinalindustrien, for blot at nævne nogle få.

- Der er ingen tvivl om, at bioteknologi er en del af fremtiden. Det er bare vigtigt, at vi husker, at de samfundsmæssige aspekter bliver tænkt ind i forskningen. Vi skal bygge bro mellem forskernes viden og iver og befolkningens opfattelse af risici og etik.

- Forskningsindsatsen skal koordineres på tværs af ressortministerier og hele det forskningsrådgivende system. Og erhvervet har også en stor rolle at spille. Bioteknologiske løsninger skal udvikles i fællesskab og til glæde for både erhvervet, miljøet og den enkelte forbruger, sagde Hans Chr. Schmidt.

Desværre havde ingen af ministrene tid til at være stede under hele konferencen og desværre hørte de ikke formanden for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, Leo Larsens afsluttende kommentarer til de ti anbefalinger.

- Vi har fat i noget stort her, og jeg vil gerne sende det budskab herfra, at vi stadig mangler, at regeringen prioriterer det her.

- Rådet anbefaler en årlig bevilling på 70 millioner kroner pr. år i de kommende 10 år. Det er, hvad der efter Det Rådgivende Udvalgs opfattelse skal til for at komme videre med de forskningsområder, hvorved udnyttelsen af bioteknologien kan sættes i system.

- Desværre hører vi nu det meget beklagelige, at forskningen nu skal til at leve af bevillinger for et år ad gangen, sagde Leo Larsen.

- Vi har brug for nogle lange linier i det her. Og som det er blevet nævnt ved debatten har vi ikke brug for flere masterplaner. Vi råder allerede over en masse værdifuld viden, så vi skal på ingen måde starte fra bunden. Nu drejer det sig blot om at komme videre det sidste stykke, og det er vi klar til.

Manglen på ressourcer møder forskerne allerede. Eksempelvis gennem EU’s krav om medfinansiering, som i nogle tilfælde betyder, at danske projekter ikke kan hjemtage de midler, der fra EU’s side er afsat.

Fra landbrugets side påpegede viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, at erhvervet er klar.

- Vi har en række restprodukter, der allerede bruges og yderligere kan udnyttes. Måske skal vi i gang med andre afgrøder, der er endnu bedre til at udnytte solens energi, sagde han.

- Det er vigtigt, at vi kommer i gang, hvis det er her i Danmark en industri med bioteknologi skal modnes, slog Henrik Høegh fast overfor de cirka 200 repræsentanter fra forskningsinstitutioner, organisationer og ministerier med flere.

1. Der iværksættes en dansk bioteknologisk forskningsindsats, som fremmer udviklingen af miljøvenlige og konkurrencedygtige produktionssystemer, der sikrer en optimal udvikling og udnyttelse af de biologiske ressourcer til foder og nonfoodprodukter.

2. Udvikling af nye produkter og bioteknologiske procesteknologier, herunder opskalering, skal inddrage etiske aspekter, arbejdsmiljø og effekter på human sundhed.

3. Den bioteknologiske forskningsindsats skal omsættes til produktion og eksport af viden, produkter og teknologi, så de erhvervs- og samfundsøkonomiske potentialer udnyttes.

4. Den bioteknologiske forskning og kompetenceopbygning skal også fokusere på nyttiggørelse i udviklingslandene samt i bistands- og udviklingsprojekter.

5. Forskningen bør formaliseres i forskergrupper med ansvar og forpligtelser indenfor specifikke fagområder og sikres den nødvendige faglige styrke, ledelsesmæssige kompetence og ressourcer til effektiv projektstyring.

6. Samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsaspekter skal være en integreret del af de bioteknologiske forskningsprogrammer.

7. De bioteknologiske forskningsmiljøer skal deltage i uddannelsen af kandidater og forskere.

8. Der skal sikres aktiv dansk deltagelse i EU’s rammeprogrammer, herunder ERA-net vedrørende anvendelse af fornybare ressourcer.

9. Den bioteknologiske forskningsindsats skal koordineres på tværs af ressortministerier og hele det forskningsrådgivende system.

10. For at virkeliggøre strategiens vision anbefales, at der foretages offentlige investeringer på 70 mio. kr. pr. år i de kommende 10 år.